Jo, livet er "sgu" spændende, så bare gi den gas jmp.

Enten ser vi det vi møder af modstand som en udfordring, og en mulighed til udvikling, eller også ser vi det som et problem, og ja, så er det vi bekymre os og beklager os.

Gud er åbenbaret som verdens stof og liv. Det er Ånden, som får kornet til at modnes, og som forvandler det til dit kød, som din krop er lavet af.

Og når vi spiser af jordens korn, urter og frugter - dvs. når vi spiser uden at tage liv - får vi liv og lægedom for krop og sjæl. For ligesom vi har vist barmhjertighed mod dem, som er givet i vores hænder, vil Gud vise barmhjertighed mod os.

Gud er i os og overalt omkring os. I Ham lever vi og rører os, og Han er skjult i os - altid som potentiale, men Han åbenbares i et rent hjerte; for Gud er kærlighed.

Hej Thomas

Tak for gode og åndrige (og vegetariske) ord.

Jeg må tilstå, at jeg ikke er speciel panteistisk orienteret; ser ikke på verden, som Gud er i alt eller er ét med naturen, men et eller andet sted rammer du alligevel noget, idet naturen bærer Guds energi - Guds liv der åbenbares i det organiske - i sig; og netop derfor skal vi vise alt levende barmhjertighed.

Når jeg sidder med nogle, der f.eks. spiser en pizza med dyr på (som jeg kom til at sige en dag), dømmer jeg dem ikke, fordi det for mange er naturligt at spise kød - og det må jeg som menneske respektere. Jeg kan derimod ikke respektere misrøgt mod dyr så vel som for mennesker, man har et ansvar for.

Mvh
Anne

Kære Thomas.

Hvad i alverden har givet dig den idé, at planter ikke er levende væsener? De adskiller sig ganske vist fra os i at de ikke har et centralnervesystem, men det er der masser af animalske livsformer, der heller ikke har.

Planter er skam lige så levende som vi er, og måske endda mere levende. I livslængde slår planter animalsk liv med noget nær 1000 gange, og modsat animalsk liv er de fleste planter ikke afhængige af at æde andre livsformer. De lever af solens lys og uorganiske stoffer, så de er snarere "guds børn" end os, der allesammen lever på rovdyrvis.

Ak ja, med troen som redskab kan man bilde mennesker meget ind.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Jeg er enig i, at planter er levende; de har deres organiske liv. Derfor kan jeg også stå i decembermåned, kort før juleaften, og føle en lille mismod over alle de grantræer, der fældes for derefter at blive slæbt indenfor indtil granene begynder at gå til. I har vel læst HC Andersens lille eventyr om Grantræet?

Men der er nu en gang en forskel på det liv, der udvikler sig i en plante, i et dyr og et i menneske. Mange dyr er rimelig udviklede, og man kan følge det i dets instinkter, rytmer og egen sjælelige personlighed.

Mvh
Anne