annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15696883
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383021
Et andet syn 1992443
Åndelig Føde 1527744
Jesu ord 1523947
Galleri
Heart Brain problematikker
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 424 gæster og 184 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 7 1 2 3 4 5 6 7 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#7963 - 18/11/2009 22:50 AFSLUTNINGSDEBAT.
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Kære debattører og gæster.

I den tid, jeg har deltaget i debatten her, har det ikke skortet på opfordringer til at stoppe eller i de mindste holde min kæft. De sidste er udelukkende kommet fra herværende debattører. De første fra venner og meningsfæller i den videnskabelige verdens jordnære univers, og har som begrundelse haft: Hvorfor i alverden spilder du din tid og din viden på en håndfuld selvoptagede ignoranter, når der er hårdt brug for den i andre og væsentligt større fora? Mit svar har hver gang været: Jeg føler et vist ansvar for at hjælpe denne portal til en succes, da jeg har været med til at starte den, og der er et behov for et sted, hvor enhver crackpot og frustreret person kan afreagere sin utilfredshed med verden og andre mennesker. Desuden har der også været en del debattører og gæster, som har udtrykt glæde over min medvirken.

Jeg håbede, at dette fristed for ytringsfrihed kunne kombineres med en række seriøse debatter om mange forskellige emner på en måde, hvor de ikke forstyrrede hinanden, kort sagt en opdeling i interesseområder, der kunne tiltrække vægtige debattører og øge oplysningsniveauet. 4-5 års forudgående forskning i internetdebatter viste en mulighed for dette, men den forudsatte et grafisk design og en programmering af portalen, som ikke var økonomisk mulig under startbetingelserne.

Resultatet, som enhver, der har fulgt forløbet, kan se, blev, at seriøse debattører blev frataget lysten til deltage, da debatten hurtigt blev domineret af selvcentrerede missionærer for individuelle livsholdninger, som overdængede debatten med bibelcitater, moralske bandbuller og særegne filosofiske udredninger.

Mine forsøg på at bremse denne uheldige udvikling ved at tage til genmæle mod "missionærerne" blev hurtigt udnævnt af samme til at være debatødelæggende. Som konsekvens heraf besluttede jeg at begrænse mig til sparsomme kommentarer fra sidelinien. Det viste sig ikke at gavne debatten, for i løbet af de trekvart år, min selvpålagte begrænsning varede, sygnede debatten hen, så der ofte kunne gå op til 4-5 dage uden nogen aktivitet overhovedet.

Omvendt, da jeg besluttede at genoptage min aktive deltagelse, gik der kun få dage inden debatten igen blev livlig og gæstebesøgene steg. Det skyldtes selvfølgelig ikke min indsats alene, men at andre debattører og nye deltagere mandede sig op til at skrive nogle gode indlæg. Forløbet bekræfter fuldt ud resultaterne af min foregående undersøgelse af mediet. Detaljerne kan vi vende tilbage til senere.

Men alting har en ende, som Shu-bi-dua synger, og det gælder også min følelse af ansvar for denne debatportal. Det har ganske vist ikke forstyrret min nattesøvn at blive beløjet, udsat for groft citatfusk og mistolkninger af mine indlæg, kaldt for idiot, arrogant, hovmodig, svindler, dumt svin, uvidende, umoralsk og en række rendestensskældsord, som jeg ikke gider gentage her. Det har i højere grad karakteriseret mine opponenters niveau frem for mit, men før eller senere må man på den baggrund stille sig selv spørgsmålet; Hvad gør du her?

Ingen har kunnet give mig en fornuftig grund til at fortsætte, og det har jeg så tænkt mig at tage konsekvensen af, utvivlsomt til glæde for nogle. Men inden jeg helt forlader debatten besvarer jeg gerne (hvis nogen skulle ønske det) seriøse spørgsmål om mine holdninger og om min viden om internetdebatter til brug for dem, der vil fortsætte bestræbelserne på at udvikle denne debat til et højere niveau.

Jeg vil fortsat være passivt medlem af støtteforeningen, men så længe debatten her befinder sig på det nuværende niveau, kan jeg ikke henvise seriøse debattører til trosfrihed.dk, men vil nøjes med at henvise de, der har behov for en næsten ubegrænset ytringsfrihed.

Mvh

Ole Bjørn engel

Top
#7966 - 19/11/2009 12:14 Re: AFSLUTNINGSDEBAT. [Re: ole bjørn]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland

Kære Ole Bjørn.

Da du betegner dit oplæg som en afslutningsdebat, må det vel være meningen, at du imødeser indlæg herom. Jeg skal være den første til at beklage, at du har besluttet dig for at ophøre med at skrive indlæg her på debatten, idet du har produceret rigtig mange tekster, der er egnet til at skabe nøjere eftertanke. Derfor vil jeg opfordre dig til at tage din beslutning op til fornyet overvejelse.

Da jeg fik hovedet oven vande efter arbejdet med at få Bhagavadgita-oversættelsen gjort færdig og med den fæle hoben af administrative og logistiske gøremål, der er forbundet med at få bogen trykt og få etableret Forlaget Gammelmark, fandt jeg igen tid til at skrive indlæg her på vort forum.

Jeg havde naturligvis bemærket din ihærdige virksomhed i chat-boksen, og det var efter min opfattelse utilfredsstillende, at dit skrivetalent ikke kom til udfoldelse i egentlige debatter her på forumet. Derfor skrev jeg dette oplæg, hvor de første afsnit var designet med henblik på, at du efter al sandsynlighed ville tage til genmæle. Dette gjorde du så også. I denne henseende er du jo så nem.

Og heldigvis fortsatte du med at skrive indlæg, hvilket jeg kun kan udtrykke min glæde over. Det skal jo nok være rigtigt, at din beslutning om at genoptage debatten er netop dét, der nu i en periode har pustet lidt liv i Trosfrihed.dk. Og når du nu igen stiller dig ud på sidelinien, skal det såmænd nok gå sådan, at debatten visner igen.

Du var jo én af de bærende kræfter bag initiativet til Trosfrihed.dk, som du havde knyttet store forventninger til, jfr. dét, som du skriver i dit oplæg:

»Jeg håbede, at dette fristed for ytringsfrihed kunne kombineres med en række seriøse debatter om mange forskellige emner på en måde, hvor de ikke forstyrrede hinanden, kort sagt en opdeling i interesseområder, der kunne tiltrække vægtige debattører og øge oplysningsniveauet. 4-5 års forudgående forskning i internetdebatter viste en mulighed for dette, men den forudsatte et grafisk design og en programmering af portalen, som ikke var økonomisk mulig under startbetingelserne.« (Citat slut).

Af historiske årsager er det jo velgørende, at vi nu får forklaringen på, hvorfor det ikke lod sig gøre at skabe netop det grafiske design og den programmering af portalen, som du havde peget på med basis i 4-5 års forudgående forskning i internetdebatter. Det var der simpelt hen ikke økonomisk grundlag for, hvilket du jo forklarede os alle i dette indlæg.

Jeg er ked af, at du nu ikke længer føler et ansvar for vort debatforum, hvilket du jo giver udtryk for gennem følgende udsagn:

»Men alting har en ende, som Shu-bi-dua synger, og det gælder også min følelse af ansvar for denne debatportal. Det har ganske vist ikke forstyrret min nattesøvn at blive beløjet, udsat for groft citatfusk og mistolkninger af mine indlæg, kaldt for idiot, arrogant, hovmodig, svindler, dumt svin, uvidende, umoralsk og en række rendestensskældsord, som jeg ikke gider gentage her. Det har i højere grad karakteriseret mine opponenters niveau frem for mit, men før eller senere må man på den baggrund stille sig selv spørgsmålet; Hvad gør du her?« (Citat slut).

Kunne man monstro ikke bruge billedet af spurven i trandansen og vende dette billede om, så man skildrede dig som en flot trane, der er kommet ind i en dans, der danses af småtskårne, forpjuskede og nævenyttige spurve?


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen


_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top
#7969 - 19/11/2009 15:09 Re: AFSLUTNINGSDEBAT. [Re: Kræn-P]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Undskyld. I sidste afsnit skulle der naturligvis stå 'tranedansen'.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen
_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top
#7970 - 19/11/2009 15:11 Re: AFSLUTNINGSDEBAT. [Re: Kræn-P]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Kære Kristian.

Dit indlæg blev anledningen, men var ikke årsagen til at jeg genindtrådte i debatten. Jeg havde allerede besluttet mig, men havde ikke bestemt mig til om emnet skulle være sekter (MENNESKEFISKERNE), islam eller forholdet mellem ateister og troende. Nu blev det så din dobbeltmoralske provokation jeg reagerede på, og debatmæssigt er jeg jo, som du siger, nem at provokere.

Jeg bryder mig ikke om sammenligningen af debattørerne med småtskårne, forpjuskede spurve, for selv om jeg nøgternt set er nået væsentligt længere end de fleste med hensyn til viden, indsigt og forståelse, så er det ikke det grundlag, jeg selv vurderer mennesker på. Det gør jeg først og fremmest på deres interesse og empati for andre mennesker, og der har jeg selv på denne debat mødt nogle, som jeg anser for bedre mennesker end jeg.

Det er desværre ikke dem, der dominerer debatten, men mest mennesker, der er her for at overbevise andre om "sandheden" i deres syn på verden, så de kan stive deres usikre ego af. De er her ikke for at lære nyt, for der igennem at udvikle deres syn på verden. Det præger deres indlæg, hvor postulater (især om modparten) erstatter argumentation. Det er ifølge resultatet af min forskning den egentlige grund til den manglende tilgang af nye debattører.

Man ser det bl.a. på, at en lang række private blogge har langt flere læsere og kommentatorer end trosfrihed.dk fordi deres præsentation af emnerne klart er et oplæg til debat, og ikke en docering af en "indiskutabel sandhed". Hvem gider debattere med selvglade meningspaver, der ikke vil lytte til argumenter eller svare på relevante spørgsmål. Jeg gider i hvert fald ikke længere.

Som nævnt har ingen kunnet give mig en fornuftig grund til at fortsætte, men masser af fornuftige grunde til at stoppe. Jeg har derfor købt et domæne, hvor jeg fremover vil publicere dele af min viden og mine tanker til glæde for eventuelle interesserede. Der vil blive mulighed for komme med seriøse kommentarer, men smædeindlæg og selvpromoveringer vil blive henvist til trosfrihed.dk som jo kan rumme alle opfattelser.

Min sidelinieaktivitet her vil også blive drastisk reduceret eller helt forsvinde, så ingen selvcentreret debattør behøver at frygte, at jeg "bider dem i haserne". Jeg er interesseret i at lære folk at tænke selv, og har ikke forsteninger som målgruppe.

Jeg håber for trosfrihed.dk, at når debatten nu ikke kan være anderledes med den dominerende gruppe af overbeviste "sandhedsapostle", at man så i hvert fald får samlet nogle flere af slagsen, så portalen på sigt kan overleve økonomisk. Der er absolut et behov for en sådan portal, et behov som ikke dækkes af andre debatter. Alle bør have en chance for at komme til orde, selv anonyme smædeskrivere som "Thomas". Det kan man så arbejde på.

Mvh

Ole Bjørn engel

Top
#7973 - 19/11/2009 16:43 Re: AFSLUTNINGSDEBAT. [Re: ole bjørn]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære Ole Bjørn.

Citat:
Jeg har derfor købt et domæne, hvor jeg fremover vil publicere dele af min viden og mine tanker til glæde for eventuelle interesserede. Der vil blive mulighed for komme med seriøse kommentarer, men smædeindlæg og selvpromoveringer vil blive henvist til trosfrihed.dk som jo kan rumme alle opfattelser.


Held og lykke med dit nye domæne, hvor der, så vidt jeg kan se af dine oplysninger, vil blive praktiseret censur, så du derved selv får monopol på nedvurderende bemærkninger og selvpromovering.

Det bliver spændende at se, hvor mange du vil henvise til Trosfrihed.dk. De skal være så hjerteligt velkomne.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top
annonce
Side 1 af 7 1 2 3 4 5 6 7 >


Seneste indlæg
Min ”religion”
af Hanskrist
26/04/2024 12:57
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Admin
26/04/2024 08:08
Tanker - idéer - visioner.
af Tikka
25/04/2024 21:42
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Russiske natangreb på Ukraine sender po..
27/04/2024 05:40
Houthibevægelsen rammer britisk olieski..
27/04/2024 04:45
Canadisk provins begrænser afkriminalis..
27/04/2024 03:26
Israel sender forslag om våbenhvile til..
27/04/2024 02:12
USA's regering sætter forbud mod mentol..
27/04/2024 00:40
Nyheder fra Religion.dk