Dine ord: "...er jeg så lidt bedre end dig?", viser stadig dit ærinde - nemlig at anklage mig for at påstå at være bedre.

Men mit ærinde derimod er at forkynde de ord, som Jesus gav til verden, uden skyggen af religion. Det er ved at holde buddene - ikke ved at holde krucifikser - at mennesker skal se livet. Disse bud skal forkyndes; det er der intet selvhævdende i.

"Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."
(Matthæus 28, 17-20)

Hmm..jeg ser nu dig i anklagerens rolle..

"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed."
(Matthæus 23, 27-28)

Ingen krucifikser vil nogensinde kunne gøre det ud for et rent hjerte. Et rent hjerte vil først og fremmest elske - ikke kræve kærligheden. Religion derimod har fokus på den kærlighed, som tilhængerne måtte elskes med af Gud. Denne "kærlighed" føler de i sentimental sødme, når de knæler for et krucifiks, fyrer trosbekendelser af eller kigger på et billede af Jesus. Men de går aldrig med til, at det er hans bud, der er centrale. For buddene stiller jo krav til mennesker! "Føj da", synes de at tænke. Men andre vil fryde sig over Guds bud. Så hør da Hans Søn!

"Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv."
(Matthæus 25, 31-46)

Alt tilgives gennem anger og forbedring - undtagen spot mod Helligånden.

”Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende."
(Matthæus 12, 31-32)

Tag derfor imod Jesu ord, for han taler af Ånden!