annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15828286
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2395166
Et andet syn 2000524
Åndelig Føde 1582197
Jesu ord 1531790
Galleri
Kirkebø
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 223 gæster og 35 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 5 af 7 < 1 2 3 4 5 6 7 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#6676 - 11/03/2009 18:32 Re: Åndelighed [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Hej Arne,

Nej, jeg tror heller ikke, at det er nemt - på den måde at forstå, at jeg virkelig tror, at mange bliver stødt af hans ord. Selv sagde han, at den, der ikke forarges på ham, er salig. Ligeledes taler han om verdens had; han taler dens onde gerninger imod. Han taler om, at disciplene vil blive pisket og hængt ud, men at de ikke skal frygte dem, der kun kan slå kroppen ihjel for så ikke at kunne gøre mere.

Han siger, at kun få vil finde vejen. Han taler "veråb". Han taler om at være kommet med sværd og skabe splid (uddybet i urevangeliet således at de uretfærdige ikke kan være sammen med de retfærdige (en splid der rækker helt ind i familierne!)).

Ja, han spørger, om han mon overhovedet vil finde troen på jorden, når han kommer igen.

Han kan være ganske "skrap". Han giver bud og krav, der ikke bare består i at få vand i håret og synge salmer.

Men havde han ikke talt sådan, så havde han udvandet Guds Ord. Og videregives hans ånd og ord ikke af disciplene, så fejler de.

...men det gør de ikke, for han er med dem til verdens ende...

Sandelig: Folk VIL blive stødt.
Top Svar Citer
#6678 - 13/03/2009 13:13 Re: Åndelighed [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7230
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Du er grebet af "Hans ord og bud", og du er opmærksom på deres provokerende indhold.
Det er i hvert fald sådan jeg læser dig.

Nu er ordene fra Jesus vel især, hvad man kan læse i Bibelen, som den foreligger i dag, nærmere betegnet de fire evangelier i det nye testamente - og måske supplerer du også med ordene i (det udstødte) Thomas Evangeliet.

Hos nogle kristne (de ortodokse) bruger man jo ikke alene ordene, men også det visuelle (Ikóner), i forsøget på at nærme sig denne person, der hævdes at være både sand Gud og sandt menneske.

Jeg holder meget af den visuelle og mere meditative vej, som jeg oplever at have større tillid til end til de mange ord, hvilket naturligvis er rent intuitivt og ikke fornuftsbaseret, men, som jeg synes, giver mig både indsigt og motivation til, hvordan jeg skal leve den del af mit liv, der er tilbage.

Når jeg så tænker på, hvad der har fæstnet sig i mit sind af det, der står skrevet, som ord fra Jesus, så er det nok især lignelsen om den barmhjertige Samaritaner og Bjergprædikenens saligprisninger, der kommer frem.
Altså den gensidige kærlighed mellem Gud og mennesker, der giver sig udslag i kærlighed til ens medmennesker - ikke kun ens nærmeste (og, vil jeg gerne tilføje: alt som ER), samt det at prise de fattige i ånden, de sørgende, de sagtmodige, de retfærdighedssøgende, de barmhjertige, de rene af hjertet, de fredsstiftende og de forfulgte.

Teologerne kan ikke rigtig finde ud af at tyde begrebet: "de fattige i ånden", men er dog enige om, at det ikke betyder: de åndssvage.
For mig betyder det dem, der ikke føler sig åndeligt inspirerede (f.eks. ateister).

At netop disse grupper af mennesker prises, synes jeg, jeg ser i sammenhæng med Thomas - Evangelie-Thomas smiler - der fortæller (logion 113), at Jesus svarede på spørgsmålet: Hvornår vil riget komme? (Gudsriget): Faderens rige er spredt over jorden og mennesker ser det ikke (Lukas siger næsten det samme i sit kapitel 17, vers 20).

Helt fantastisk bliver det jo så, når vi - uvidende om, at vi lever midt i Guds rige - forsøger at finde ud af, hvem Jesus er, og Thomas i evangeliet erkender mysteriet: Mester, min mund vil overhovedet ikke kunne sige, hvem du ligner, hvorefter Jesus anerkender ham og siger ham tre ord - som forbliver hemmelige for alle os andre (logion 13).

Dette er jo ikke stringent videnskab (som jo i øvrigt er magtesløs hér), men det er vel et poetisk eventyr om sandheden smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (13/03/2009 13:14)
Top Svar Citer
#6679 - 13/03/2009 14:19 Re: Åndelighed [Re: Arne Thomsen]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Arne.

Jeg kunne ikke lige dy mig men du skrev:, de fattige i ånden, som teologerne ikke rigtigt ved hvem der hentydes til.

Jeg mener at det er ateisterne der hentydes til, men hvis nu denne Jesus havde sagt det på dette tidspunkt, ville størstedelen af jordens befolkning vel være ateister eller troende på noget helt andet end en gud, kristendommen var endnu ikke opstået, så der er noget der er rav ruskende forkert, eller også er det den sædvanlige udspreden af ord der ingen mening har, og som kun troende mener at se en mening i.

Håber din hofte er i bedring, pas nu på ikke at falde her i sneen, hvis I ellers har sne, som vi har her i Skåne.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#6680 - 13/03/2009 16:08 Re: Åndelighed [Re: treram]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7230
Sted: Sydsjælland
Hej Treram.

Ja, jeg ku' heller ikke la' vær' at grine, for Mr. Matthæus skriver faktisk:

Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.

Himmeriget er mig bekendt det samme som Himlen: Stedet for de frelste sjæle smiler

Guddommelig humor?

P.S.: Jo tak, hofte i bedring - og ingen sne - Gud ske tak og lov - eller: Dejlig heldigt smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (13/03/2009 16:08)
Top Svar Citer
#6681 - 13/03/2009 17:03 Re: Åndelighed [Re: Arne Thomsen]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Arne.
Så en dag om mange år når det kommer så vidt og du står ved porten, skal du bare sige du kender mig , så får du lov at slippe ind.

Jeg har lige lavet Boef Stroganoff efter en gammel russisk opskrift, retten er faktisk opfundet af en russisk jøde, den dufter godt, håber mine svenske gæster kan lide den.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
annonce
Side 5 af 7 < 1 2 3 4 5 6 7 >


Moderator:  Arne Thomsen 
Seneste indlæg
Kristi himmelfart
af Tikka
09/05/2024 21:29
Vigtige præciseringer
af somo
09/05/2024 14:19
Min ”religion”
af Arne Thomsen
08/05/2024 22:42
Blanke sider
af Tikka
08/05/2024 13:37
Hilsner
af Hanskrist
06/05/2024 13:33
Nyheder fra DR
Radikale: Danske instruktører skal træ..
09/05/2024 22:11
Korrespondent i Israel: 'Det er alt samm..
09/05/2024 21:50
Propalæstinensiske demonstranter samler..
09/05/2024 21:18
Zelenskyj fyrer vagt-chef efter attentat..
09/05/2024 20:22
Israelsk embedsmand: Våbenhvile-forhand..
09/05/2024 18:38
Nyheder fra Religion.dk