Nej, Ipso Facto. jeg er ikke Gud, men jeg kender Ham godt.
Det er ikke begæret som i sig selv er forkert. Det er den sammenhæng, det optræder i, og denne sammenhæng er dybest set vores personlighed, vores karakter.
Det er fordi vi ikke ser alting i deres rette sammenhæng, at vi skiller begæret ud som noget der skulle være i modstrid med det naturlige liv.
Men det som gør forskellen er den psykologiske og samfundsmæssige sammenhæng det optræder i.
Det er begæret efter livet, som får blomsten til at gennembryde den frosne jord og det er begæret som får de unge mennesker til at drøne derudaf. Det de mangler er forstanden, livserfaringen som måske kan bringe dem til ro og sætte begæret, eller attråen, ind i den rette sammenhæng.
begæret kan være smukt mellem to elskende men det bliver grimt når det optræder som grådighed, f.eks. Problemet er ikke begæret, men den sammenhæng, som det optræder i.
Men noget helt andet end begær er kærlighed. Kærlighed er ikke fryd, kærlighed er varme. Kærlighed er ikke en lykkefølelse, men når den optræder i sin rette sammenhæng, som er alvor, så er kærlighed glæde.
Der findes ingen kærlighed, hvis man ikke i sit hjerte giver afkald på begærets opfyldelse.
Da vil man vide, uden at nogen behøver at fortælle én det, at kærlighed ikke = begær.