Vi lever allesammen i en tidslomme, som starter, når vi fødes, og ophører, når vi dør.

I min filosofi forestiller jeg mig, at man kan fødes igen i en ny tidslomme, som kan ligge enten tidligere eller senere i tiden. Man starter da forfra med en ny hukommelse som et nyt menneske.

Jeg har derfor måske tidligere haft en oplevelse af at have levet i år 1860 i Frankrig.

Der kan efter min filosofi optræde sporadiske indblik i tidligere tidslommer, selv om tidslommerne normalt eksisterer adskilt fra hinanden.

Jeg kalder denne idé tidslomme-hypotesen og er interesseret i at høre, om andre har tænkt i samme retning.

Dét er jo et postulat!

Hvad bygger du det på?

Tidslomme defineres som: sted eller situation hvor man forestiller sig at tiden står stille.
https://ordnet.dk/ddo/ordbog/tidslomme

Men ja! Går tiden? Det siger vi jo. Og det kan netop ses og siges om menneskelivet fra fødsel til død, der er i vækst og bevægelse – fysisk og psykisk etc.

Når det er sagt, har folk mange sære idéer, som, når man kradser lidt i overfladen, handler om angsten for at dø, eller det at være noget særligt. Måske endda udvalgt.

Det kunne måske være interessant at høre, hvordan du er kommet frem til denne idé om andre liv i fortid og fremtid, som du oplever i dit nuværende. - Og da ikke mindst, hvordan det kan erfares – og genkendes, når hukommelsen fornys ved hver genfødsel.

Men – når du fisker, kan jeg fortælle, at natlige drømme har jeg ,,oplevet,, i vågen tilstand, med følelsen af: Dét her kender jeg.

Jeg bruger ordet tidslomme i min egen betydning. Jeg mener den periode, som starter ved fødslen og slutter ved døden.
Det er ikke noget, jeg påstår at kunne bevise. Det er en hypotese, som jeg prøver at undersøge.
Mit udgangspunkt er netop oplevelsen af, at jeg måske har haft et indblik i et liv i Frankrig omkring 1860. Hvis hukommelsen normalt starter forfra ved en ny tidslomme, rejser det selvfølgelig spørgsmålet om, hvordan sådan et indblik overhovedet kan forekomme.
Min tanke er derfor ikke, at hele hukommelsen overføres, men at der måske undtagelsesvis kan forekomme enkelte spor eller indblik fra en anden tidslomme.
Det interessante for mig er netop, om andre har haft oplevelser, som kunne passe ind i den tanke.

Jeg kan opstille 3 enkle grundregler for min tidslomme-hypotese:

1. Tiden er relativ – der findes ikke ét universelt “nu”.
2. Et menneske oplever kun én tidslomme ad gangen.
3. Den næste tidslomme behøver ikke ligge senere i vores kalender.

Jeg er nu oprettet som bruger CEW