Spændende Arne



"og om muligt bearbejde det med andre kræfter i sindet".


Ja en skarp iagttagelse du har noteret dig

Her lige kort i første omgang,

Børn der har forældre der har en god solid face to face personlig ansigts kommunikations kontakt til deres børn gennem opvæksten - disse børn får stærkere tykkere nervebanenetværk fra vores Forhjerne (bevidsthed) og ned i det limbiske nervesystem - hvilket betyder to ting - disse børn kan rumme mange følelser uden nødvendigvis at reagere på dem og lade sig kuppe af disse følelser så de fuldstændig bliver fanget i følelsernes vold.

Disse børn kan altså magte stærke følelser og sindsbevægelser (Ekstatisk Begejstring - Henrykkelse og Forskrækkelse eller Ophidselse) uden at de kommer i følelsernes vold og mister besindelsen.

Vi kender dette i Titte Bøh legen mellem forældrene og småbørn - her lærer børnene at kunne rumme stor arousal og affekt (Ekstatisk Begejstring og Henrykkelse og Glæde Fryd Jubel og Forskrækkelse Ophidselse) uden at gå i stykker - uden at blive overvældet og komme i følelsernes vold.

Titte Bøh iagttagelserne har ført til en hel selvstændig psykologi omkring børns leg nemlig:
Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet: Et specifikt program for børn til at opbygge ressourcer gennem leg.


Den psykologi der arbejder med disse forhold kaldes for Neuroaffektiv Udviklings Psykologi og her har Danmark en international stjerne nemlig Susan Hart. Det var den Psykologi og neurobiologi og neurovidenskab som Lone Frank nævnte var det sidste nye hotteste der er i rivende udvikling. En forsker har sagt at det får lige så stor betydning som Freud fik for psykologien.



Arousal og affekter: Ekstatisk Begejstring og Glæde Jubel og Henrykkelse (ofte kaldet følelser) men det dækker også over dopaminsk drive og motivation - alle disse forhold vi lidt unuanceret måske kalder for følelser er helt nødvendige for vi menneskers succes i livet på samme måde som vinden er helt nødvendige for sejlbåden for at kunne sætte fart og kurs i livet og nå mål.


Bemærk hvor meget stærke affekter og følelser og ekstatisk begejstring og entusiasme der indgår i den måde jeg og mine forbilleder definerer TROEN på - SPIRITUALITET på. Findes her nederst (1)*.



Dette var lige kort - jeg ser OL ISHOCKEY

Jeg er stadig imponeret over din iagttagelse her omkring følelser:

"og om muligt bearbejde det med andre kræfter i sindet"

Det er virkelig tegn på det vi kalder dynamisk psykologi - altså det der begyndte med psykoanalysen. At der er mange forskellige kræfter på spil i menneskets psyke eller sind.

Ja der er mange kræfter på spil i sindet eller psyken og du har fuldstændig ret, og barnet kan med pædagogisk dygtige forældre komme til at råde over nogle gode kræfter der kan bearbejder vores følelser. Ja børn med gode forældre kan man se er udstyret med tykkere nervebanenetværk fra forhjernen og ned i det limbiske nervesystem for følelser og stærke emotioner.

Disse sunde børn kan rumme stærke følelser uden at miste sig selv og deres fornuftighed. De kan rumme stor AFFEKT Ekstatisk Begejstring Glæde Jubel og Henrykkelse og Forskrækkelse Ophidselse -- alt den vind storm der skal til for at at en sejlbåd kan sætte fart og kurs - ja alt det der skal til for at et menneskebarn har den nødvendige vitalitet til at nå langt her i livet - at kunne nå sine mål.



Mange Kærlige Hilsner HansKrist


(1)*:

Goddag

Et synspunkt (det er nyt stof for mig, så I må korrigere):

Boenhoffer frygtede den moralske sovepude, den billige nåde. Selv var han Lutheraner, men frygtede at den Lutherske lære blev betragtet som en "fribillet", og at kravet om at ændre livsstil og kæmpe mod uretfærdighed bliver bedøvet under teoretiske abstraktioner.

Den dyre nåde kommer af tro, men det er en Tro med Krop, og den kalder til efterfølgelse, til at bære sit kors - og den koster den troende livet. Svaret på nåden er ikke ubevidst, men kræver at vi

"... jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus." (Filipperbrevet 3:14)

Farvel

Tro med Krop så er det HansKrist du burde undersøge og studere.

Tydeligt at du har gjort din holdning op.





Efterfølgelsen hos Paulus er vores iklædning Kristus - vores daglige dåb at afdød fra det gamle menneske der er sig selv nærmest og har svært ved overgivelsen og hengivelsen til den Guds Kærligheds Nådeskraftværk vi er i Kristus, med Gud Helligåndens forunderlige vidunderlige livgivende gerninger med os.


At være grebet af og drevet af Kristus - Ånden - er den nåde hvor vi bliver fri og løse af os selv for at kunne være nogen for nogen (for andre) og kunne være nogen for noget (et arbejde). Man kunne med Freud sige, vi bliver i stand til at elske og arbejde. Definitionen Freud gav på psykisk sundhed.

Paulus gider kun tale om det som Kristus har udvirket i hans liv.





"Ikke jeg lever længere men Kristus i mig"

Dette er Kristus Mystikken kort formuleret - men alle sidder vi tilbage med den gåde at Paulus bevarede sig selv og sin personlighed (temperament spontanitet og kant sit JEG/EGO men han fik bugt med EGOcentrisme sig selv nærmest i enhver henseende) og det samme kan vi sige om Jesus.


there is no loss of self but an enriching of it

Kristendommen er måske eneste religion hvor menneskets unikke ansigt og personlighed ikke går tabt (vi bliver ikke ført bag lyset med falsk ydmyghed og asketisk selvplageri hvor vi sætter vores lys under en skæppe).

I spørgsmålet om Gud og mennesket afviser kristendommen både identifikationen og adskillelsen, men understreger foreningen: Hele formålet med at vi eksisterer er at blive forenet med Gud og optaget i hans liv. Og det er kun kristendommen, der har en forestilling om, hvordan menneskesjælen kan blive optaget i Guds Liv og stadig forblive sig selv, ja i virkeligheden først her finde sin sande identitet. Niels Arbøl

(ham har jeg været til skrifte hos da jeg skulle tage mit livs vigtigste beslutning om at gå helhjertet ind i den grønne omstilling med alle de økonomiske muskler jeg har i mit liv - et stort offer men med Guds hjælp i Kristus hvorfor skulle jeg ikke magte dette)

Niels Arbøl har forklaret mig at i Katolicismen der har alle mennesker nok syndet (og er afhængig Guds Kærlighed Kristus - nåden) men den menneskelige natur er ikke syndigt og fordærvet hele vejen igennem på en sådan måde at vi ikke kan med vores egen fornuft vilje arbejde på vores frelse. Det er ikke gratis - vi og hvad vi vil er stadig af afgørende betydning.


Hvis du anonym er Thomas synes jeg du skulle give dig til kende, er du ikke det må du have mig undskyldt.

Men vi savner Thomas her på stedet.

Og skulle du anonym ikke være Thomas er du velkommen - også til at være anonym. Men for samtalen er der visse fordele i ikke at være anonym, derfor kan hvem du er stadig være anonymt.

Et godt råd er at man/vi giver hinandens indlæg opmærksomhed - som jeg har gjort her ved at tage kopi af hvad du skriver og med udgangspunkt heri redegjort for hvordan jeg ser på det du påpeger og skriver.

Debatten bliver dermed godt nok sat ned i hastighed men til gengæld bliver den med kontakt og samtale et møde som dialog mellem mennesker.

At man ikke bryder sig om andre personer (hvilket der kan ufatteligt mange grunde til oftest i os selv - noget i os selv vi har det svært med) bør ikke afholde os for at debattere med vedkommende og vise vedkommende opmærksomhed.

Man kan også være meget uenige i ståsted med andre men ej heller dette bør afholde os for dialog, kontakt og en debat samtale der afklarer hvori divergensen består.

Mange Kærlige Hilsner HansKrist

PS:

Vi er i en tråd hvor der er ytret et ønske om at folk med egne ord (måske referencer til tekst og tænkere der støtter ens position) beskriver deres "tro" - trosliv (praksis) og dets tilhørende spiritualitet, (plejer jeg at omformulere det til).

Var det noget du kunne tænke dig at være med på?

Du har jo sådan halvvejs antydet et og andet, men det ville måske være godt at du gjorde det mere eksplicit tydeligt hvor du står.