HansKrist svarer:
1.kongevejen er vores flair for trance, at bringe os selv i trance, hvorved vi får kontakt til underbevidstheden, det ubevidste, SELVET eller ArkeÅnden, Gud eller Guds Ånd.
2. At være i trance er også at være i bøn. Trance er den form for transcendens (overgivelse, hengivelse) hvor Gud og/eller Guds Ånd ( Helligånden ) ret kan komme til i vores liv. I Trance får vi adgang til det sunde opium.
Hej HansKrist
1. Ordkløveri ? Det lyder selvmodsigende om to forskellige ´ånder´. Jeg opfatter under-bevidstheden som en del af verdens ting men, den er bare sådan sommetider et udtryk ved personen som da altid der også fra den egentlig ´højere´ BEVIDSTHED, der er større og mere end og alligevel et´ med dens ´Jeg´. Den guddommelige vilje er/sker samtidigt altid bevidst i både det tilsyneladende ubevidste og mere bevidste ´Jeg´. Mener du da bare, at den guddommelige er styret af en persons drømmetilstand i det ´fysiske´ og/eller som en sovende i den tilsyneladende mere vågne tilstand kropsligt i livet ? At det guddommelige ikke altid er bevidst med i menesket, øh ?. Det undrer mig, at Tikka ikke er skeptisk omkring din mystiske ´praksis´ medmindre, hun opfatter den som mega kristent, fordi jeg har netop på TV set nogen, der beskrev mistroisk trancebehandling som det alternative suspekt New Age og du må faktisk gerne tænke kontroversielt om spiritualitet på din måde ligesom også jeg ?
2. Ja, jeg er enig med dig i det om, at det hjælper på døgnets besværligheder i en hvilken som helst grad, når jeg overlader det hele og tilmed faktisk alt dette til det guddommelige med åbenhed for virket med hellig ånd, hvor jeg lader den bære mit sind i nuet ved mine hellige meditationer, bønner og hele livet igennem. Alle de tre Abraham religioner handler også om dette valg som et JA til en gud. Men kun de åndeligt søgende eller tilsyneladende fortabte ´sjæle´ på en spirituel vej med et behov for frelse, de skal have deres sind forvandlet ( transcenderet ) af Helligånden fra noget midlertidigt urent af ting. Min vej - Hvad f´ bip ( censur ) snakker du om og bilder dig ind, hvilket lyder så negliserende, fordi jeg er den, jeg er ? Man kan ikke både være den åndeligt hellige sandhed og samtidigt med også være på en åndelig sti som en psykisk tørst, begær eller sult efter den guddommelige kilde alle andre steder end hos en selv ? Er det blot fordi, jeg ikke er kristen men at, Jeg Er ? Religiøse ritualer, bønner og trancetilstande kan vel også misbruges til at ende som syge tvangshandlinger og tanker ? Og dog er jeg altså helt og aldeles psykisk afhængig af min spirituelle tro på det guddommelige, fordi jeg er en del af denne evigt hellige eksistens, som er overalt.
_________________________
Gerth Drost