Det er pudsigt, synes jeg, at du netop vælger ordene "kaste om sig".
Det kunne minde om et udtryk som, "at kyle Bibelen i nakken på sine medmennesker" - for dem, der får en sådan bog "kylet i nakken", ka' jo godt gå hen og blive lidt sure over det
Det er pga. Jesu ord i bjergprædiken, hvor han også bruger "kaste". Jeg har nok været inspireret.
Den måde, du har søgt at videregive på, har jo så fremkaldt protester fra debattører, som - tror jeg - har følt sig påtvunget dét, du af et godt hjerte gerne vil give dem.
Det budskab, du videregiver, er vel for enhver.
Budskabet er nemlig for enhver, ja. Også for dem der ikke er her på debatten.
Men det er vel enhvers suveræne ret selv at bestemme, om han/hun vil tage imod det?
Så skal der vel heller ikke være "sure miner", hvis nogen ikke vil tage imod det?
Nej, jeg bliver ikke "sur" på dem, der ikke vil tage imod det. Jeg bliver "sur" på dem, der associerer Jesu navn med en lære og et budskab, han ikke kom med. Og grunden til, at jeg bliver "sur" over dette, er den enkle, at de er med til at skjule hans liv og lys, som andre - der er tørstige - kan drikke af.
Hvordan gik det til, at det er de ord fra Jesus, som du elsker, der blev afgørende for dig? Det er selvfølgelig ikke personlige intime detaljer, det drejer sig om, men mere, hvad det var, der gjorde, at du fik øje på Jesus-ordene.
Selv om der ikke er tale om personlige intim-detaljer i gængs forstand, så er det dog meget personligt... faktisk endnu mere personligt og intimt - for Gud er indeni, i det aller inderste i vores sjæl!
Svar
Citer