På det seneste er jeg begyndt at interessere mig en del for nordisk mytologi og kultur, med primært fokus på vikingetiden. Hidtil har jeg haft tillid til at jeg lærte en del fundamentalt om den periode i folkeskolen og gymnasiet, men har måttet erkende, at dette ikke var tilfældet.

Dette undrer mig egentlig, ikke at jeg ikke har den viden som måske kan forventes, i forhold til en vigtig periode i dansk historie. Men at undervisningen i lige netop denne periode er så mangelfuld, som den er.

Jeg ved at vi dækker forskellige generationer herinde, så der er sikkert nogle, der har en anden oplevelse end jeg selv. Men når jeg tænker tilbage, var det primære fokus på Gorm den Gamle og oprettelsen af Danmark som et selvstændigt kongerige, samt kristendommens ankomst. I forhold til det sidste var der mere fokus på det kristne, end der var på det nordiske, så selv i forhold til mytologien var undervisningen mangelfuld. Min primære viden baser er sig, sørgeligt nok, på tegneserierne "Valhalla" af Peter Madsen. Ikke et ondt ord om dem dog.

Hvad er jeres oplevelse af dette? Føler I, at I har en god basal viden om emnet? At der bør gøres mere eller måske mindre?

Hej Peter og Arne

Hvordan kan det være, at du interesserer dig for nordisk mytologi?
Det minder mig om - nu hvor jeg skriver (hvilken gave at vi kan skrive med hinanden!) - at en bekendt til mig har et familiemedlem, der blev gift i Ase-troen.

Kh Thomas

Arne, du rammer to emner, som interesserer mig voldsomt, hvordan vi definerer/forstår "religion" og komparative aspekter ved forskellige religioner.

Det er dog begge emner, jeg tror vi skal behandle i selvstændige tråde. Jeg vil forsøge at starte dem i løbet af ugen.

Det sagt, jeg ved desværre ikke forfærdelig meget om hverken den græske mytologi eller hinduismen. Der er plads til at lære og det er godt:)

Jeg kunne dog forestille mig, at der i hinduismen - eller måske vedaerne (hvad er egentlig forholdet mellem vedaerne og hinduismen?), at der læresætninger der udtrykkes på samme måde som f.eks. Hávamál gøres det.

Hej Thomas,



Jeg er begyndt på slægtsforskning af min familie og fik i den sammenhæng en DNA-test, der viste at så godt som alle mine genetiske tilhørsforhold er skandinaviske. Serien på History Channel, Vikings, havde også sin indflydelse. Det har vækket en trang til at lære mine rødder bedre at kende. Ikke religiøst, men kulturelt og historisk.



Hvordan fungerer det? Vielse i Ase-troen?

Hej Peter

Lige hurtigt: Har netop fundet ud af, at det hedder asa-troen, og altså ikke ase med et e til sidst.
Helt kort fra ordnet:
asatro: religiøs tro på de gamle nordiske guder, aserne

The Last Kingdom er en anden serie, hvis historie rummer vikinger.

Jeg kender ikke til vikingernes historie og kultur, men har hørt, at de skulle være temmelig barske. Mon det passer?

Hvordan fungerer vielse i Asa-troen? Jeg ved det faktisk ikke. Da jeg talte med min bekendte om det, lå det stadig i fremtiden. Men her er en artikel, jeg lige har fundet og læst.

Men nu er det jo historien og kulturen, ikke religionen, du er interesseret i. Men helt kan de vel ikke adskilles?

Et spørgsmål til dig, Peter: Var du moderatoren på jesusnet.dk? Jeg tror, at moderatoren hed Peter og var teologiuddannet. Tror, er ikke sikker.

Thomas

Hej Thomas,



Jeg troede det kunne staves på begge måder. Nordboerne kaldte det vist "forn sidr", de gamles sædvane.



De havde vist deres øjeblikke:) Datidens folk var generelt ikke blide ved de, der blev opfattet som værende udenfor gruppen. Ofte heller ikke ved de, der var en del af gruppen. Det afhænger naturligvis af hvem beskueren er, i forhold til hvem der er "de onde".

Men jo, nordboerne, især de der gik i viking (vikingerne) var modbydelige. Der var en af de mere kendte vikinger, der blev kaldt "Erik babyelsker", fordi han nægtede at dræbe de yngste børn og babyer. Det blev der grint af af de andre vikinger, hvilket nok kan vidne om sindelaget.

Men der er jo mere til dem end det. De var også opdagelsesrejsende, handelsmænd, bønner, mm. Vi har desværre blot altid haft en tendens til at fokusere på den ene side af dem, sikkert fordi at de overlevende kilder primært var skrevet af kristne.



Nej, det er naturligvis en stor del af det. Jo, jeg er interesseret i religionen også, men som en del af samfundet. Altså, at relatere til den udefra.



Nej, det var en anden Peter. Jeg har kun været moderator på religion.dk

Og tak for artiklen:)

Jeg har altid været dybt fascineret af nordisk mytologi. Der er noget råt og ærligt over den måde, historierne bliver fortalt på – ingen perfekte guder, ingen garanteret sejr, bare en uundgåelig kamp mod skæbnen og en urokkelig vilje til at kæmpe alligevel.

Det, der tiltrækker mig mest, er følelsen af melankoli og mod. Tag f.eks. fortællingerne om Odin, der ofrer sit øje for visdom, eller Thor, der med sin hammer Mjølner står ansigt til ansigt med kaos og ødelæggelse. Jeg elsker især historien om Ragnarok – verdens ende – hvor selv guderne ved, at de ikke vil overleve, men går i krig alligevel. Der er noget smukt og menneskeligt i det.

Jeg nyder også de mindre kendte historier, som dem om Balder og misteltenen, eller om Loke og hans forvandlinger. Der er så mange lag i figurerne, og de er aldrig entydige – hverken helt gode eller helt onde.

Indimellem skriver jeg også artikler og refleksioner til bloggen Nordisk Mytologirejsen nordiskmytologirejsen.altervista.org, hvor jeg forsøger at udforske både myterne og deres betydning i dag.

Hvad med jer andre – har I en yndlingsfigur eller myte fra den nordiske tradition, som I vender tilbage til igen og igen?