Min efterlysning af personer, der forstod begrebet begrebsfilosofi, og kunne give en kort og brugbar definition af dette sære tankespind, medførte som forventet en dyb tavshed. Ikke en af debattens mange højtbegavede deltagere så sig i stand til at løse opgaven, så debattens mindre begavede deltagere behøver ikke at føle sig flove af den grund.
Indtil fornylig havde jeg den opfattelse, at kun to personer forstod sig på begrebslogik, nemlig Kai Sørlander, som har skrevet bøger om det, og Jeppe, som har læst (og forstået?) dem. Men så meddelte Jeppe, at han havde videreudviklet begrebsfilosofien over det sørlanderske stade, så man måtte formode, at Kai Sørlander ikke længere selv kunne følge med.
Herefter var der så kun en person tilbage, nemlig Jeppe selv, men nu viser det sig så, at han heller ikke forstår den. Af hans "korte" definition på ca. halvanden normalside eller skønsmæssigt omkring 800 ord, fremgår det, at han end ikke forstår almindelige begreber som
kort, brugbar og
definition. At begrebsfilosofi er en gang selvmodsigende vrøvl, kan enhver sproganalytiker se med det samme, men der er da i Jeppes tekst tilløb til et forsøg på definition, f.eks. af et ords betydning. Denne forklaring kan man så forsøgsvis anvende på betydningen af ordet begrebsfilosofi.
På den ene side så forstår vi ordet: for så vidt at vi kan anvende det korrekt. På den anden side så forstår vi det ikke: for så vidt at vi ikke eksplicit kan angive dets betydning.
Jeg lader den lige stå et øjeblik.
- - - - - -
Jeppe har efterlyst en definition af begrebet holosofi. Det giver jeg da gerne. Som enhver sproganalytiker med det samme kan se, er ordet sammensat af de oldgræske ord holos og sophia og kan umiddelbart forstås som helhedsviden.
Ordet blev for mange år siden valgt af en gruppe forskere som betegnelse for deres forsøg på at samtænke deres viden tværfagligt. At ordet siden da også er taget i brug af sekteriske og holistiske bevægelser er ligegyldigt. Forskernes brug af ordet i rapporter og offentliggørelser vil altid være ledsaget af en forklaring af ordets betydning, som enkelt kan defineres således:
Holosofi er en filosofisk disciplin, der har til opgave at samtænke al konkret menneskelig viden i en fælles referenceramme. Holosofi kan derfor anvendes på alle vidensområder, ikke kun det sproglige. Af definitionen kan man f.eks. udlede om religion: Det er ikke holosofiens opgave at forklare muligheden for eksistensen af guder. Det er holosofiens opgave at forklare årsagerne til, at mennesker tror på guder.
Anvendt på sproget kan man tilsvarende udlede: Det er ikke holosofiens opgave at forklare ords generelle sandhedsværdi, da en sådan vurdering ikke er udtryk for konkret viden. Det er holosofiens opgave at forklare, hvorledes mennesker anvender ord i deres indbyrdes kommunikation, og i hvilken grad kommunikationen lykkes.
Det er derfor heller intet problem for holosofien at forklare, hvorfor kommunikation mellem Jeppe og mennesker med indsigt i sprogvidenskab ikke har nogen mulighed for at lykkes.
Det betyder dog ikke, at der slet ikke er nogen kommunikationsværdi i begrebsfilosofien. Informationsoverførsel er karakteriseret ved, at der sker en ændring af modtageren. Begrebsfilosofien har vist evne til at fremkalde ændringer såsom følelser af kedsomhed, irritation og latter. Informationsoverførsel den modsatte vej synes at være blokeret, da der ikke sker væsentlige ændringer på modtagersiden.
Jeg er derfor i stand til selv at definere begrebsfilosofi i holosofisk regi, som Jeppe efterlyste. Da begrebsfilosofiens erklærede mål ikke relaterer sig til de opnåede reaktioner, må begrebsfilosofi holosofisk defineres således:
Begrebsfilosofi er et forfejlet forsøg på envejs kommunikation.Det er ikke muligt at definere begrebsfilosofiens interne logik, da den ikke indeholder konkret viden.
Mvh
Ole Bjørn ;)
.