Jeg mødte skønheden og kærligheden i går og tog i mod dem.

Jeg skulle bare på kirkegården og vande, og bevægede mig derind i min selvvalgte isolations boble, som forsvandt som "dug for solen" da jeg oplevede pludseligt at gå i en smuk smuk have. Ja, jeg forundredes og kiggede igen. Joe, det var ganske vist, og satte derfor farten ned og blev lidt høj alt imens min nye ven kom mig i møde, og ville forvisse sig om jeg havde set alt dette.

"Se bøgen, har du set bøgen, så smuk grøn den er!?" spurgte min nye ven som næsten altid kommer mig i møde når jeg er der.

Jeg har tænkt om det er en engel ... ej pjat ... men dette fremmede og dejlige menneske hvor tilliden og den nære kontakt straks blev etableret ved vort første møde, da jeg hilste og smilte, efter jeg havde set, hun kiggede efter muligheden for kontakt; hun omslutter mig nu, når vi mødes, med naturlig omsorg og nærvær som giver mig følelsen af at være "en del af noget" ... hvad jeg jo også er der, da vi begge har mistet, og hun som den noget ældre påtager sig ansvaret som det naturligste at vise mit tilrette og øser af sin erfaring i dette for mig nye univers.

Lidt som at få en mor igen midt i min forældreløshed.

Så husk hvis du har glemt det, at skønheden og kærligheden stadig findes.

¨¨¨¨

- Hvem ser skønheden?

"Det gør vi sagde øjnene."

- Det er vist ikke helt sandt.
Hvorfor var haven så ikke igen smuk, da vi kom tilbage næste dag.

"Du så jo ikke."

- Det er ikke sandt, jeg gjorde alt!

"Joee det er sandt, for du så først syrenen, efter du var gået igennem dens stærke duft."

- Jo jo, men I viste mig jo kun livet som en tilbagevendende gentagelse.

"Jamen sådan er det jo også, hvis det ses sådan."

- Jo jo, men det smukke er vel smukt uanset ...

"Det er sandt, men for at se det, skal du tillade det."

- Hør her! I ved jeg bevidst forsøgte på forskellig vis.

"Ja, men sådan fungere det ikke. Enten ser du det, eller også ser du noget andet."

- Hmm ... jeg vil gå til haven igen idag og se ... for smukt var der jo ... det har jeg set.


¨¨¨¨

Reminder.

Bliv ved med at lade kraften fra guds ord forme dig.

Guds ord skiller sjæl og ånd og bedømmer dine motiver.


"For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for." ... Hebræerne 4:12


¨¨¨¨

Hej Tikka.

Meget, meget skønt, smukt, ærligt og dejligt at læse om din lykkelige oplevelse:

- at skønheden og kærligheden stadig findes.

M.v.h. Arne

Kunne det fyldes på flasker, så følelsen kunne drikkes ved behov, ville der være fred mellem mennesker på jord.

¨¨¨¨