Drømme er skam virkelige, Arne, det er kun deres indhold, der ikke stemmer overens med den virkelighed, som vi lever i, når vi er vågne.

Det er da en kendsgerning, at alle mennesker drømmer, og at der under REM-søvnen sker en række processer i hjernen, som hjerneforskningen kan måle de elektriske potentialer af.

Men selvfølgelig prøver du at skabe forvirring i begreberne, som den trold du er, ved at påstå, at eksistensen af fantasier i drømme eller vågen tilstand er et udtryk for en objektiv virkelighed.

Det er det ikke, Arne. Det er ren og skær subjektiv indbildning, som når du indbilder dig, at din ikon kigger på dig. Det gør den ikke. Den reflekterer blot lyset i nogle farver, som kunstneren har bestemt sig for. Han kigger heller ikke på dig, for han er forlængst død og borte. Det samme er hans motiv, den Jesus, som ingen ved om han blot var en myte.

Du vil sikkert som sædvanligt opfatte sandheden om dine postulater som negativt og krænkende, da du er en bevidst tilbeder af uvidenhed, så sandheden er dit argeste hadeobjekt.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Svar på dette behøves ikke. Det er tilstrækkeligt, at andre kan se, hvad du prøver på.

Blot et lille supplement:

Hvis man kigger på sine drømme, det vil for det meste sige, at man husker dem lige efter, at man er vågnet, opdager man, at en stor del af drømmene er relaterede til ens daglige sociale liv.

Der er selvfølgelig også de drømme, som vi har hørt om, hvor en person har tumlet med et problem i lang tid og prøvet at se det fra alle mulige synsvinkler.

Til sidst giver han op og lægger sig til at sove. Mens han sover rydder hjernen op i sig selv og når han vågner: Hovsa.

Du vil sikkert opfatte det som negativ kritik, gurudeva.

Men dit klik til artiklen om virkelighed giver mig hovedpine. Hvem har dog skrevet sådan noget vrøvl?

Og hvordan er det dog blevet officielt, så, at autoritetstro mennesker kan gentage det som værende sandhed?

Det rene skære bøvl, men det er jo bare min mening.

Virkelighed er ganske enkelt de fænomener, der ville finde sted i universet, selv om der ikke var nogen mennesker til at forholde sig til virkeligheden eller fantasere om, at den måske ikke eksisterer.

Hvad Gyldendals indlæg handler om, er netop den menneskelige dumhed, som du selv tilbeder, og som søger at få andre mennesker til at mistro deres sanser. Jeg synes, at Gyldendal når meget godt rundt i beskrivelsen af menneskelige fantasier og benægtelser af virkeligheden.

Men du tror jo godt nok selv på dine sanser, når du spiser hver dag, eller når du bestiller en virkelig rejse til dit fantasifoster, nemlig at et stykke malet træ kikker på dig med kærlig bevidsthed. Alene det burde få andre folk til at tvivle, ikke på deres sanser, men på din intelligens.

Kan du virkelig ikke finde andre idoler at tilbede end dumheden i sin reneste form?

Kommentar behøves ikke, da dine kommentarer altid er både meningsløse og uinteressante.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Lidt læsestof til den som interesserer sig for tidens og visse politikeres forhold til realiteterne:
https://www.philosophersmag.com/essays/206-intellectual-vices

mvh
Simon