Hej Arne..

Du er da godt nok lidt af en skør kugle! ;)

Du stiller via e-mails en mand udenfor debatten spørgsmål til meninger du iøvrigt har broderet debatten med i årevis. Når så du får nøjagtig samme svar som du i repriser har fået fra andre debattører, da broderer du støt videre på mandens e-mailbakke og kanaliserer resultatet ind på debatten her, som var du hans talerør.

Du oplever så en manglende entusiasme omkring den ”kunstneriske” frihed hvormed du faktisk læser svar du modtager, hvor manden tydeligvis ikke helt med samme iver som du, nyder at brodere hele universet med meninger skabt af kun religiøse troende på vor lille "ubetydelige" klode. Han forklarer dig endvidere pænt at han har andre gøremål, og du blir vanen tro bare fornærmet og gengiver endda svaret på debatten.

Vincent: ”Vi indgår bare som en del af eksperimentet efter Big Bang”

Arne: ”men hvis Big Bang skal opfattes som et eksperiment, så synes jeg…osv.”.

- Hvem er det der her konkluderer BB som et eksperiment? Det gør kun du. Hvortil knytter selve spørgsmålet sig derfor, ja hvad er meningen med spørgsmålet, synes du?

Endvidere mangler du helt grundlag for at fabulere noget guddommeligt meningsfyldt ind i tilstanden før BB (også gennem tro), idet der endnu intet meningsfyldt er observeret derude efter BB.
Den slags meninger kom akkurat kun til udtryk i civilisationer hvor meningsdannelser om overnaturlige fænomener (guder) skabtes af mennesket selv - kald det gerne tankeeksperimenter. Og her sidder du så, flere tusinde år efter på en debat og tolker en stigende viden om universet ind i meninger mennesker havde derom for tusinder af år siden.

Kan du ikke forklare meningen dermed, alternativt, hvilket belæg du mener mennesker for flere tusinde år siden vel måtte ha for at forklare et guddommeligt univers ind i dit nutidige livssyn? Giver det virkelig mening? ;)

Mvh
Simon

Hej du..

"Spørgsmålet: Hvad er livets mening? kan jo ikke være helt uaktuelt, når et herværende dagblad kan finde på at spørge filosoffer, kunstnere, politikere, idéhistorikere m.fl.",

- Ork jo. Svaret er jo: livet har den mening mennesket skaber og tildeler sit liv. Den kan jo være vidt forskellig alt afhængig af samtiden, kulturen m.m.

M.a.o. er spørgsmålet forkert, idet du på forhånd konkluderer at livet må ha' en mening, hvilket du intet belæg har for samtidig med at du gør spørgsmålet irrelevant.

Alternativt ku' du istedet mere præcist spørge, hvilken mening en bestemt religion ell. lign. tilskikkede livet?

mvh
Simon

Hej Arne..

"mindst de sidste 40.000 år har menneskeheden stillet sig selv den slags spørgsmål, som dagbladet nu også gør".

- Nu har der kun eksisteret komplette skriftlige systemer i ca. 6000 år, mens tegn og "(fri-)mærker" muligvis har eksisteret i ca. 30.000 år, og dvs. en ret ukomplet formidling af information - der ganske rigtigt overlader en troende til at tro rigtig meget.
M.a.o. kan vi ikke være sikre på hvad mennesker i de tidligste kulturer egentlig tænkte og forestillede sig, ej heller hvilke kritiske synspunkter og tanker der blev stillet over bålene, før de mere præcise og langt senere skriftkilder lod sig overleve(re).

1) Hvor har du fra, at mennesker fra år -6000 og videre tilbage til år -40000, tolkede og diskuterede en mening med deres liv?

2) Er dette så fundamentet for din egen tro på noget guddommeligt meningsfyldt - at mennesker i tidlige kulturformer ikke forstod naturen, og derfor tolkede den som en bevidsthed der havde bestemte hensigter?

mvh
Simon