|
0
registrerede
48
gæster og
248
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#11438 - 25/09/2011 09:46
Re: Meningen med mit liv
[Re: Simon]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7239
Sted: Sydsjælland
|
|
Simon.
Du indrømmer jo åbenlyst, at du forlanger debatten her ført på dine snævre rationalistiske principper.
Det kan jeg simpelthen ikke tage alvorligt 
Eksempel:
Jeg skrev:
- Nyde alt, hvad der er dejligt, så meget som muligt? Jo, men det efterlader en følelse af tomhed, så der er grænser for, hvad det er værd.
Det er jo rationalisme ud i det helt absurde.
(Hvis jeg f.eks. havde skrevet, at jeg foretrækker jordbær frem for melon, og du stiller det samme spørgsmål, så tror jeg nok, at alle andre end du kan se komikken.)
Og når jeg tillader mig at ignorere den slags i mine øjne idiotiske spørgsmål, så bebrejder du mig igen og igen og hævder:
I debatter må vi altså forklare os med fornuftige sammenhængende betragtninger -
aldrig besvarer de spørgsmål man stiller til dine meningers rigtighed og relevans.
Sådan snæversynet rationalisme kalder hos mig på latteren, mens du forsøger at bilde dig selv og andre ind, at dine spørgsmål generer mig:
- Det er fint du er følsom, overfølsomhed er derimod en rigtig upraktisk forudsætning for debat. Lær dig at skelne mellem kritik af meninger og personen bag..;)
Det kan man da kalde en rationalists fantasiverden
Og når jeg efterlyser dine egne meninger om det, denne tråd fokuserer på: Mening med livet, så er dit svar simpelthen ikke eksisterende.
Og når jeg forsøger at forstå, hvorfor du stiller dine rationalistiske spørgsmål v.hj.a. en sandsynlig forklaring, så er dit svar også her ikke eksisterende.
Min konklusion:
Det er for mig ikke til at komme uden om, at du, Simon, ikke er en seriøs debattør, hvorfor det er spild af min tid at debattere med dig.
Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (25/09/2011 09:46)
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
|
#11439 - 25/09/2011 10:56
Re: Meningen med mit liv
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7239
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Zenia.
Jo, jeg blev forvirret, da jeg så dit indlæg uden din underskrift, så tak for at du efterfølgende berigtigede.
Og når du skriver:
Ved godt, at jeg har valgt at stille spørgsmålet og besvare det på et dybt, åndeligt plan, men det må vel kunne tillades på et forum, som kalder sig ”trosfrihed”. …
Dine reflektioner om sjælens midlertidige ophold i en menneskekrop deler du jo med vist milliarder af mennesker her på kloden - selv om vi mennesker i den vestlige verden generelt er mere materielt end åndeligt indstillede ("lykken er at forbruge stadigt mere").
Åndelig fattigdom kan man vist fuldt berettiget kalde det.
Så retter du blikket mod det allermindst materielle, som trods alt eksisterer også her hos os: Helligånden.
Idéen om Helligånden har jo altid haft det svært i vores verden.
I den oprindelige kristendom udgår både Sønnen og Helligånden fra Faderen ("Tre personer - ét væsen"), men hos os - de romersk katolske og protestanterne - er Helligånden underlagt også Sønnen.
Det var kejser Karl den Store, der gennemtvang dette, og skal vel netop forstås som et udtryk for vor vestlige verdens store vanskeligheder med det åndelige - vort åndelige armod.
Åndens potentiale tænker jeg er dét, som skal redde os – og heldigvis tror jeg på, at der er uanede ressourcer at trække på her. …
Fornuftens/Oplysningstidens epoke må erstattes af Åndens kraft. …
Alligevel er der vel allerede nu en voksende fornemmelse hos en meget stor del af os af, at vi må videre end blot til de materielle goder.
Hvor hurtigt - og hvordan - dét for alvor vil slå igennem, det er jo ikke til at vide - og indtil da er der jo ikke andet at gøre end at følge "eget hjerte og sind".
Et dansk politisk parti siger: Der er ingen planet B.
Sai Baba forsøgte sig med et kærlighedens budskab.
EKIM søger - kan man vel sige - en global spiritualitet.
Ingen af dem er slået igennem, men fornemmelsen af, at noget er på vej, synes jeg er tydelig - måske endda det vil finde sted mens både du og jeg stadig er i live her på kloden
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (25/09/2011 10:57)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11440 - 27/09/2011 17:05
Re: Meningen med mit liv
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej Arne...
Jamen vi tar den da én gang til for Ballelars - så ka' du måske denne gang præcisere hvad det er, du ikke mener der er seriøst. Jeg skrev - hvor du ikke svarede flg.:
Hej Arne..
-- klip--
”Hvad skal være meningen med mit liv? Det er nok et forkert spørgsmål, for det er nok ikke noget man bare kan bestemme”.
- Hvorfor ikke, hvem skulle forhindre dig i selv at meningssætte dit liv og dets formål?
”Hvad skal/vil jeg bruge mit liv til? Nok også forkert, for det er nok ikke noget, man bare kan vide på forhånd”.
- Er du ikke selv forbrugeren af dit liv, så hvem andre end du selv kan vælge hvad du vil bruge det til?
” Hvad vil jeg gerne? - Opnå anseelse? Det ka’ jeg nok ikke helt sige mig fri for – selvom jeg jo godt ved, at jeg ikke kan leve af, hvad andre mener om mig”.
- Ja hvis det eneste der rører sig i én er hvad andre mener og anser, forpligter man sig jo til at opfylde andre menneskers forventninger og er i grunden ikke den meningssættende for sit livs (for)mål. Men det lader sig jo fint gøre, at føle stolthed over den sociale anerkendelse i en målrettet arbejdsproces der som oftest inkluderer stoltheden over medmenneskers – hvorved selve formålet medførte anseelse, mens anseelsen ikke var selve formålet.
”Nyde alt, hvad der er dejligt, så meget som muligt? Jo, men det efterlader en følelse af tomhed, så der er grænser for, hvad det er værd”
- Hvorfor nu det?
”Være stinkende rig med maksimale handlemuligheder? Jeg synes ikke, at de mennesker, der er meget rige, ser ud til at have det specielt meget bedre end os andre, så det bli’r et: Nej”.
- Igrunden knytter rigdom sig ofte til opfyldelsen af formål i livet, hvor rigdommen knytter sig til værdier man sætter sig for at opnå, og det får man det vel ikke specielt dårligt af, så hvorfor skulle du fravælge at maksimere dine muligheder gennem god økonomi? ;)
”Elske en gud og føle mig genelsket? Jo, men ordet og begrebet: gud, er både så misbrugt og så ufatteligt”.
- Hvordan afgør du misbrug af begrebsforståelsen – har du en korrekt begrebsforståelse i ærmet? ;)
” …jeg hellere vil (nøjes med at) elske verdens væren, som jo gi’r mig alt, hvad jeg har brug for”.
- Du elsker, at verden evner at være til - verden omkring dig kunne fint være til uden mennesket, men hvorfor gør det den specielt eksværdig, synes du?
”Jeg føler mig genelsket – har ikke behov for beviser – og den fryd fører mig spontant til at ville gøre mit allerbedste – i kærlighed – til alt i denne verden”.
- Er det ikke snarere oplevelser du har, i kraft af andre menneskers evne til tilstedeværelse du elsker – og er det ikke grundlæggende mennesker i kraft af deres handlinger, du kan elske eller føle afsky for m.m.? ;)
Og har du i forhold til flere af de ovenstående meninger her i indlægget ikke akkurat skabt visse præferencer der gør det umuligt at elske alt i denne verden, Arne? ;)
” Underligt, at det er møder med en ikón, som jeg netop igen har hilst på, der lidt efter lidt hjælper mig til afklaring – hinsides alle religiøse dogmer”.
- Du er jo selv den der yder tankearbejdet, dvs. den der stiller og besvarer visse spørgsmål, det er vel ikke særlig usædvanligt at bruge og spille tanker op af billeder, objekter eller andre mennesker – og er det ikke hvad religiøse mennesker almindeligvis gør med deres ikoner, hvor er det du ser forskellen? ;)
-- klip --
Mvh
Simon
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
