hey Arne,
stadig selv om vi undersøger dit første link,, så står der intet om det her forhold (1)* som bestemt ikke har at gøre med noget eksistentielt, og ja vi finder det jo ej heller i dit første link:
(1)*:
såsom hvor kommer verden og naturlovene fra
dette ovenfor er ikke eksistentielle spørgsmål, men videnskabsteoretiske overvejelser. Derfor finder du ej heller noget om "hvor kommer verden og naturlovene fra" i dit første interessante link.
Min eksistentialisme er Viktor Frankl; Medard Boss; Rollo May; Nicolas Berdyaev; (Heidegger; Jaspers og Sartre) Irwin Yalom; Emmy van Deurzen-Schmidt
og og, ja den første og den største, selve faderen til eksistentialismen Paulus og så Nietzsche,,,
og Kirkegaards eksistentialisme er alt for tomt, uden indhold, indholdsløst, der er intet kød på Kirkegaards eksistentialisme, der ender i paradoks tænkning (valg og afgørelse (her ser man virkelig hvor vægelsindet og dybt dybt neurotisk Kierkegaard er)) og så kommer vi ikke videre, men det gør vi med Paulus og ikke mindst med Nietzsche, her kommer der virkelig kød på og vi kommer dybt dybt ind i spiritualitet og kreativitetens væsen.
Kierkegaard har opdaget menneskets individualitet og så magter han ikke at sige mere herom, men Paulus har ikke bare opdaget dette forhold, han fylder på og fylder på og fortæller positivt herom, hvad det dækker over og hvordan det skal forstås, som Nietzsche også gør det. Kierkegaard har ingen former for Helliggørelse og han forstår ikke denne dimension, som de moderne lutherske og tidehverv heller ikke forstår denne dimension, ja ligefrem benægter den,, derfor er de så glade for Kierkegaard,, disse skingrer højtråbende tidehvervs folk af i dag, fordi Kierkegaard netop intet formår at sige om Helliggørelsen, han forstår slet ikke Paulus den gode Kierkegaard.
mvh HansKrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Svar
Citer
