Hej Arne..

Lige et par kommentarer m. sp.:

1) "religiøsitet, fordi jeg synes, det er for snævert (binding til gudstro) - heller ikke for ordet: Gud (nok mest fordi det - for mig at se - er så misbrugt - hvad ateisterne jo hjælper os med at være opmærksomme på); jeg kan bedre bruge ordet: hellig, selv om det er lidt uklart".

- Her distancerer du dig lidt til begrebet 'gud' med alternativet 'helligt'. Vi må ergo her forstå, at noget helligt skulle være lidt forskelligt fra, men også en mere præcist formullering, en slags parallel m/u guden.

2) "Lykkebringende, heldbringende, helt (i betydningen fuldkomment), er vist ikke det hele - men med de forbehold - også baseret på, at dét, som vi hér opfatter især med vore følelser, fornemmelser og intuition, det jo ligger udenfor forstandens rækkevidde - med de forbehold kan jeg da godt bruge ordet: Gud".

- Her indfører du noget 'fuldkomment' i selve verden omkring os, men som altså skulle være udenfor menneskets erkendeevne med attributterne "held- og lykkebringende", som du så er istand til at registrere med dine sanser - men altså ikke at erkende.
Her er du "large" og tillader (dig selv) brugen af begrebet 'gud', som dog altså har nogle mangler i betragtning!

Sp.: hvor observerer du dette "fuldkomne" du her indfører som noget betragteligt. Har du registreret noget fuldkomment med dine sanser i form af en uforgængelig entitet, eller er fænomenet afledt af selvsamme metafysiske refleksioner over det iforvejen indførte begreb...'gud' - som du jo selv i mangel på bedre tillader dig brugen af, og som forklaring på...en fysisk eller en psykisk realitet. Hvor ser vi diskrepansen mellem din og andre troendes formuleringer af noget 'gudeligt'?

mvh
Simon

P.s.: Ateister har intet at være fanatiske omkring, de vil bare gerne mere præcist vide hvad det egentlig er for entiteter troende indfører i vores fælles verdensbillede, ikke mindst, hvor og hvordan deres imaginære 'fuldkommenheder' udtrykker sig som material virkelighed.
Såvidt mange af os ser det, finder vi derimod fanatismen afspejlet i de ca. 5000 års bestræbelser gudstroende (indtil videre) har brugt på at forklare vores fælles verden med "psykiske realiteter", frembragt af kun...dem selv.
Deres oplevelser er ikke engang særlig usædvanlige, vi ser samme forklaringsproblemer når mennesker under stærk feber, varme- og kuldechok skal orientere sig i det omgivne med succes. Ikke desto mindre, befinder vi os altså i en verden hvor gamle troshierakier genføder sig selv ved kun menneskelig indgriben. Dette har fået særdeles mange troende i senere generationer til at anerkende mere rationelle metoder til forklaringsbrug af vores fælles verden, og dette er historisk set et positivt fremskridt.

Vi ("fanatiske ateister") forstår ganske enkelt ikke, hvorfor troende rundt omkring os partout vil forklare det de observerer omkring dem, med universelle bevidsthedsformer de ikke kan observere. Så jeg o.a. vil m.a.o. sagtens kunne forstå din søgen efter en mere konsistent logisk forklaring, når det gælder begreber som 'gud', men skam også noget 'helligt'! Problemet for akkurat mig er egentlig, hvorfor du overhovedet opererer med så diffuse begreber i en søgen efter en forklaring på dig selv, ja på eksistens, 'væren' osv. Jeg tror det var Kristian der langt tidligere talte om sproget som redskab betragtet, til orientering i en verden der ikke er struktureret ved begreber, hvor tillige forskellige sprog støder sammen i et forsøg på fælles forståelse i kommunikation. Når man udforsker verden og dens måde at fungere på, har man trods alt en vis succes med instrumentiel registration ved et flow af gentagelser over samme observans til støtte. Her er succeskriteriet vældigt og udbytterigt for enhver der vil begå sig. Det samme gælder udforskning af nye arter osv.osv.
Gælder det derimod vekselvirkningen vi finder hos gudetroendes helligdomme og deres forskelligartede beskrivelser indenfor nøjagtig samme forklaringsindhold (noget for mennesket uerkendeligt), da står vi mølløse hen i dyb benovelse! Her evner mennesker sørme at forklare os alle sammen med dette "uerkendelige", bare ikke at forklare det overfor os, end ikke for dem selv. Jeg håber du ser problemet som noget egentlig alvorligt - for hvis noget har erklæret rationaliteten konkurs, så er det da menneskers helligdomme, der iden grad har bygget på irrationelle livssyn men intet påviseligt nogen med god grund kunne orientere sig ved.

Dette p.s. blev langt, sådan kan det gå...håber du klarer varmen ;)

Hej Arne..

"Derude på det åbne hav af uvidenhed - langt fra forstandens sikre havn - "observerer" jeg ikke verden, der er jeg en del af verden - omend kun en forsvindende lille del. Dér rækker forstanden ikke. Der er der kun sådan noget som følelser, fornemmeler og intuitioner - om sandheden - hvis der er en sandhed".

- Havde lidt problemer med at finde ud af hvad det egentlig var du ledte efter. Men hvis du tror du kan "føle" dig vejen frem til noget sandt, da er du på fejl kurs!

"Hvordan har du det selv med alt det, vi mennesker ikke forstår?".

- Det vi ikke forstår, må vi undersøge. Men der skal (som sagt) være noget at undersøge. Vi kan undersøge troendes idéer om "sande følelser for helligdomme" langt ind i den sorte nat, det vil være menneskers troanskuelser vi kan observere. Men hvad viser det om verden der tros noget om?

"Og glem nu ikke, at det, jeg skriver - f.eks. om universets fuldkommenhed - at det er kun noget, jeg tror".

- Tro mig, det glemmer heller ikke jeg.

mvh
Simon

Hej Arne..

Altså, du godeste!!

"Jo, du klamrer dig sandelig til den menneskelige forstand - og udelukker alt andet".

- Skal jeg forstå dig derhen:

1) at, du rent faktisk tror du kan "føle" dig vejen frem til noget sandt?

2) at, vi slet ikke behøver undersøge påstande for sandhedsgehalt, bare vi "føler" en hel masse..?

Et hint: du blir skam hverken ufølsom ell. ukærlig, bare fordi du ikke fralægger dig din intellektuelle kapacitet og evne til at tænke logisk i øvrigt..;)

Jeg skrev flg.: "Men hvis du tror du kan "føle" dig vejen frem til noget sandt, da er du på fejl kurs!".

Du svarer med denne underlige bemærkning: "Endnu en ikke-bevist påstand".

- Ser du, når du pludselig begynder at tale om at "føle" dig frem til sandheden (af hvilken art den måtte være beskaffen har du jo ikke just ønsket at beskrive nærmere, men det være hvad det så vil...), da ér du faktisk på vej ud i endnu mere mystifisme, for 'sandheden' er ganske enkelt en egenskab ved en påstand. Det er denne påstand du må vise du kan kvalificere som sandsynlig korrekt, dvs. sand. Du må da kunne indse, at alt dit "føleri" intet kvalificerer, at du blot ender som "sporhund" på støt kurs mod en "and" - point taken? ;)

Men ok. Hvad synes du så vi skal bruge din "følen" til, i forbindelse med sande beskrivelser...?

mvh
Simon