|
1
registreret
(1 usynlig),
384
gæster og
249
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Drømmer du?
|
Hej Zenia.
Jeg kan ikke rigtig "få ud af hovedet" din bemærkning 18/03/2012:
I respekt for DIN tydning, som jeg altid tror på er den rigtige, tænker jeg om den første, at der måske er lidt stress over den, og det tænker jeg grundet din fornemmelse af, at du vågner med følelse af, at der er noget du skal nå? ... 
Og jeg tænker på, hvad du ville have skrevet, hvis du kastede forsigtigheden og tilbageholdenheden over bord.
Men det kan jo nås endnu! 
Samtidig "roder jeg rundt i", hvad det egentlig er for et mål, jeg måske/måske ikke drømmer om, at jeg ikke kan nå.
Da jeg vågnede her til morgen, fik den drøm, som jeg allerede havde glemt, og fortsat har glemt, mig til at se det hele lidt anderledes:
Jeg er selvfølgelig vildt lykkelig over at opfatte det, jeg kalder "verdens vidunderlige væren", men også over at have fået en oplevelse af Jesus Kristus kærligheden via en Ikón - og af Helligånden.
Men bliver jeg i den kristne forestillingsverden, så mangler jo den tredje "person" i Den hellige Treenighed.
Vi siger Faderen, og det er, synes jeg, et alt for snævert begreb.
Vi siger også Gud, og det er, synes jeg, et alt for uklart, et alt for overlæsset og et alt for primitivt mangetydigt begreb.
Når jeg så smider alt det væk, hvad bli'r der så tilbage?
Egentlig intet - og nu genkender jeg fornemmelsen fra drømmen.
Jeg ser i retning af noget, som er "intet", men som jeg ikke kan sige ikke eksisterer - og som både er hinsides (transcendent) og her og nu (immanent).
Mine øjne er ikke gode nok.
Jeg har forstået, at hvis jeg alene vil se det observerbare og dets logik, så kommer jeg ingen vegne, men der skal mere til end blot at være åben for det irrationelle og det ikke umiddelbart fattelige.
Jeg forstår også, at Sønnen - i den kristne verden - er nemmest "at gå til" - både Gud og Menneske - mens Ånden er lidt vanskeligere, men ikke umulig, at fornemme.
Men hvad de kristne kalder Faderen, hvad hinduer kalder Brahman, hvad Aldous Huxley, der søger det fælles i alle religioner, kalder "den absolutte sandhed" (eller "den guddommelige sandhed") og måske også hvad buddhisterne kalder "Nirvana", det er "det hotel i den fremmede by, jeg aldrig når frem til"
Nogle fortæller, at det er lykkedes for dem (og andre fortæller måske ikke om det), mystikerne, kalder vi dem.
Men for de fleste af os sker det ikke, og nogle af os afviser det simpelthen (hvad jo er deres gode ret).
Nu tror jeg, jeg ved, hvad jeg "drømmer om"
Men måske er det bare et glansbillede, jeg laver.
Ser du noget andet?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
