Under et billede af Karl Marx har jeg skrevet følgende på min facebook:

Denne mand (altså hentydende til det store billede af Karl Marx) interesserer mig mere og mere og ja forundrer mig mere og mere som årene går, som jeg bliver ældre og klog, eftertænksom og begynder at kunne danne mig et overblik over den europæiske idehistorie, tanker og ideer der ændrede verden. SuperTankeren eller den største TænkeTank nogensinde måske. Hans ide om at de religiøse spørgsmål og det med Gud eller Guden, fuldstændig er udtømt og er at finde i diskursen om selvrealiseringen og broder søster samfundet (solidaritetssamfundet) er en genopdagelse af Paulus's tanker, hvor selvrealiseringen foregår i Kristus, the new man, The Anthropos, second Adam, the Heavenly Adam of the Cabbala (og selvfølgelig finder vi her den kroppende og sexede Madonna, hvor ellers og hvordan skal man ellers forstå inkarnationen og de nye skabninger, mennesker, vi er i Kristus). Både Karl Marx's store fortjeneste men også bias var at han fokuserede for meget på industriarbejderen. the average man, som nok slet ikke eksisterer. At overlade fremtiden til denne gruppes interesser i Rusland (sovjet) og i Tyskland, og andre steder på kloden, gik da helt galt for os. Både jøder og bønder blev lagt for had, og dræbes i horrible milliontal, så det blev også by (og stat, centralistisk statsstyring) mod land, mod stolte selvstændige duelige bønder. Bønder og bonde et skældsord, men her i landet har Grundtvig om noget adlet denne slægt, fyldt deres tungt byrdefulde slidfulde lange dagligdag med ord, spirit, humør og lyst sind. Født på landet og vokset op blandt grise, køer, kalve, høns, gæs og kalkuner, hund katte og duer og deres afføring, fjer og pels og duft iøvrigt har præget mig, har gjort uudsletteligt indtryk på mig, dog ubevidst, fra underbevidstheden det virker ind på mit liv, denne sunde naturlige sanselighed og helt naturlige liv blandt dyrene, fordi jeg som 3 år gammel dreng pludselig bliver barn i en industriarbejder familie, qua flytningen fra land til by. Indtil godt konfirmationsalderen er jeg socialdemokratisk industriarbejder dreng, og så oplever jeg igen en forandring, fra nærmeste hold, nemlig hvordan et byggefirma, murermesterfirma bygges op fra grunden af, jeg følger med fra første parket. Så mit eget liv fra gymnasium til Universitets miljøet i mange år (evighedsstudenten), har gjort at jeg kender 4 stænder (stand og kald) fra egen krop, deres tænkning, sprog, logik og etik og gejst, spiritualitet. Og alligevel til trods herfor vokser min beundring respekt og forundring for manden Karl Marx for hver dag. Min personlighed der er fuldstændig præget af psykoanalysen som Zizek er gennemsyret heraf, gør at vi af den vej indser hvor meget marxismen (dialektisk materialisme og historiens udformning og mening) og kristendommen skylder hinanden og hænger uløseligt sammen. En synopsis mellem Paulus og Marx er lige så meget på sin plads som den helt uundgåelige mellem Paulus og Freud. Historie og skæbne former vores karakter og unikke personlighed. Et menneske der ikke har forstået disse historiske politiske miljøforhold, vil blive et let offer for manipulation og åndelig, politisk demagogisk forførelse. At begribe sin fortid og historie, og skæbne, forsone og forlige sig med sin erfaringsbaggrund er et nødvendigt skridt på vej imod karakter og personlighed, imod åndelig (og politisk) selvstændighed og modenhed. Rolig nu Kloge Karl Åge Marx, du går da helt i selvbiografisk selvsving nu. Du reflektionssyge Hansimandsi jeg tror du skulle løbe dig en tur i solskinsvejret her ved Limfjorden.

mange kærlige julehilsner HansKrist.

og 12 til Simon for sit indlæg, bedre end deadline