Jeg fandt på Religion.dk dette indlæg fra en, som har brugernavnet 'dot':

Jeg indsætter fra et tidligere indlæg:

Man må tilstå Kristus helt specielle evner, idet han ifølge overleveringen kunne foretage spadsereture på vandet, kunne gøre døde levende, helbrede syge og andre ting, som almindelige mennesker ikke kunne.

Hans død, genopstandelse og tur til en himmel er utroligt spektakulære tildragelser, som jeg gerne ville have været vidne til.

Det ville have været meget mere hensigtsmæssigt for sandheden, om inkarnationen først havde fundet sted i vore dage, idet vi da ville have haft en helt anden mulighed for at få verificeret disse mærkværdige hændelser.

På den anden side er der de mange milliarder mennesker, som aldrig fik noget at høre om denne Kristus.
De hidtil ældste stenredskaber fremstillet af fortidsmennesker er 2,5-2,6 mio. år gamle og fundet i Etiopien.
Pudsigt er det, at inkanationen først kom ca. 2.400.000 år efter disse menneskers tilstedeværelse på jorden, som i øvrigt menes at være blevet skabt for 4.500.000.000 år siden.

Og den himmel som Kristus drønede op(?) til, hvor er den mon? Astronomer, der i dag har kendskab til universets tilstand i lysårs afstande, er ikke stødt på den. Nå, denne tankegang vil nok blive betegnet som naiv – men alligevel?

Hele denne tankegang om, at én gud (virkelig den eneste) skulle have udset sig jorden, dette sandskorn i forhold til universets ubegribelige uendelighed, til det sted, hvor han(?) ville manifestere sig, er grotesk.

Det hele kommer af, at menneskene (nogle af dem) ikke synes, at de kan klare livet og døden uden denne given sig hen til det metafysiske for der at finde den for dem så nødvendige styrke.


Er dette totalt uinteressant?

Går dette for tæt på?

Er mine udsagn kun infantile ligegyldigheder - og i bekræftende fald hvorfor?

Nu er dette indlæg nok ikke det mest sofistikerede; men det er af interesse for mig at vide, om disse mystiske beretninger om Jesu adfærd skal tages for pålydende af de stærkt troende – og for så vidt da også af de svagt troende – eller om de er mytiske overleveringer i lighed med folketroen på nissers og jætters overnaturlige formåen.

Jeg kan se, at 'dot' har fået nogle tågede svar fra Hanskrist. Det er svar som lyser langt væk af tilbøjelighed til at tale udenom med de for ham sædvanlige omsvøbskommentarer og henvisninger til Schweizer, Jung, Freud og naturligvis hans forgudede Paulus.

Men det er da besynderligt, at disse rettroende kan gå helt op i en spids i debat om petitesser i både GT og NT, når de tilsyneladende er helt indifferente i spørgsmålet om det troværdige i Jesu berettede 'liv' med de mysterier, som knyttes hertil.

Især er fortællingen om opstandelsen efter at have været i forrådnelse og den efterfølgende himmeltur så spøjse, at det må kræve en sublim eksegetisk evne og en blind apologetisk indstilling at fordøje dem.

Hej Tros.
Jeg tror at hvis ham der Jesus ville vise sig for alverden i vores tid, ville han blive buet ud som værende en, der ikke var helt normal i hovedet.

Men det kunne da være morsomt at træffe fyren og se om han stadig havde sine overnaturlige evner, tror dog ikke at det nogensinde vil ske, kun for de der ikke få rystet gespendet ud af hovedet.

Hej Arne.

"Man kan også hævde at verden ikke er skabt, men altid har været, men det er egentlig endnu mere ufatteligt."

Arne så er vi tilbage til det evige problem, hvis der har været en skaber, hvor kommer han så fra? og hvem har skabt ham? og hvorfor har han skabt det hele? og sig nu ikke det er af kærlighed til menneskene at han har skabt det, fordi de iflg.videnskaben først blev til langt inde i universets historie.
Da "skabelsen" stadig pågår, idet der man idag kan se hvor nye stjerner-planeter opstår, så tænker jeg på hvor fanden opholder denne skaber sig henne?. Eller er det hele bare en kædereaktion der ikke er til at stoppe.

Han kunne godt give sig til kende, hvis han/hun/det ellers vil vedkende sig, det ville hjælpe på religionernes dilemma, de tror de har en skaber, men aner ikke om eller hvor han findes.

At han/hun/det findes indeni hvert et menneske er bare en syg forklaring, fordi man ikke kan få forbindelse til uhyret.

Hej Treram..



Og omvendt igen, hvis universet har eksisteret evigt, hvor kom det så fra og hvordan kunne det bare opstå?



Og det forhindrer at Han skulle have skabt det for vores skyld;o).. For et evigt væsen, vil milliarder af år nødvendigvis ikke føles som nogen lang tid..



Nu tales der jo om flere dimensioner, hvor de fire bare udgør en lille del af dem..
Udover det, så opererer de fleste religioner (så vidt jeg ved) med en ikke-fysisk Guddom.. Der er mig bekendt så forskellige holdninger religionerne imellem, om alt er i denne gud (altså at vi er inde i den), om guddommen er inde i alt eller om skabelse og guddommen er fuldstændigt adskildt..



Som en art diktator, der fortæller os hvad vi skal gøre og styre de mindste detaljer?

Mvh