Der findes tre yogaformer, karma yoga, jnana yoga og bhakti yoga.

Af disse tre er karma yoga defineret som handlingens yoga.

Normalt kender vi handling som det vi gør, når vi stræber efter at opnå et mål. Når vi har nået målet føler vi opfyldelse, men denne opfyldelse afløses af en følelse af tomhed for vores handling var et resultat af begæret og derfor slet ikke en handling, men derimod en flugt fra det som er, frygten.

Dette er møntens to sider, frygten og begæret.

I Karma yoga defineres handlingen som noget andet end begærets opfyldelse af et mål. I karma yoga, som er en vej afstukket mod et bestemt mål, defineres handlingen som dette at handle uden at det er for begærets opfyldelse. At handle blot for handlingens skyld.

Men når man gør dette til en vej for at opnå et bestemt mål, så er det igen begæret, som driver sit formummede spil og det mål man når, er defineret af sit udgangspunkt, motivationen for éns handling.

Handling, som ikke har opfyldelse til formål, er derfor ikke det modsatte af handling, som har opfyldelse til formål, for modsætningerne forudsætter hinanden.

Karma yoga er noget helt andet, for det, at handle uden formål er sit eget formål og ikke noget andet end at handle med et formål. De er nøjagtig det samme.

Når vi læser historiebøgerne, læser vi om store menneskers heroiske handlinger og når en viis mand fortæller os, at den største sejr er, at overvinde sig selv, så sammenligner vi vores eget liv med disse storslåede fortællinger.

Men alle disse store menneskers store historiske handlinger er ikke karma yoga.

Karma yoga er, når du overvinder din egen frygt for afvisning, banker på din nabos dør og inviterer på en kop kaffe. Måske han siger nej og hvad så? Spørg ham igen om et par måneder.

Karma yoga er handling i virkeligheden. At overvinde sin egen frygt.

Derfor er den mindste den største og den største den mindste. Det største menneske er det menneske, der har overvundet sig selv om det så blot er for at sige: undskyld.

Og sådan er virkelighedens beskaffenhed.