Hver gang vi logger ind på facebook, har facebook følgende tekst til os:

Hvad har du på hjertet?

Jeg skrev på facebook:


Provokerende spørgsmål: "Hvad har du på hjertet?"

Okay så da, svaret er Gud!


Min første efterfølgende uddybende kommentar:

1):

Fordi Gud er en psykisk realitet (som al psykisk liv grunder i neuro biologiske arketypiske (kollektive ubevidste) konkrete fysiske forhold) dækker troen på Gud over 'en' konkret virkelighed ved vores liv og eksistens. Gud er altså os allesammen nærmere end vi er os selv nær (dette skyldes at vi er fremmedgjorte os selv under eksistensens vilkår (se Marx; Freud; Heidegger; Tillich og Jung fx). Som vores autencitet skal opdages (åbenbares os), således skal Gud opdages (åbenbares os), og det sker ved at vi inddrager Gud i vores liv, tar Gud med i vores liv, altså igennem vores daglige følgeskab eller liv med Gud som en proces, personlig udviklingsproces (individuation mod større helhed og Selv -realisering -aktualisering).

At tro på Gud er at tro på helbredelse i enhver sammenhæng; fysisk, psykisk såvel som i åndelig forstand (hvad er det jeg skal, hvad er mit kald her i livet). For nogle mennesker kræver det kun kort tids samliv med Gud og de vil resten af livet kunne stole på Gud som helbrederen af alle forhold i deres liv. Gud helbreder selvfølgelig kun dersom man følger Gud, i forbindelse et følgeskab Gud (et liv skjult i Kristus med Gud). Det er det mest åndelige vi nogensinde vil komme ud for. Korrekt vi har et sygesikringskort hvorpå vi kan læse adressen og telefonnummeret på vores læge, men Gud burde være lægen i vores liv.


2):

At vores relation til Gud altid er i Kristus, fortæller at forholdet er eksistentielt konkret og at vi mennesker ikke går til grunde i Gud (svækkes i gud eller svækkes i åndelighed, forsvinder i noget åndeligt), men at vi styrkes som mennesker:

Paul's Christ mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer

det peger på konkretionernes konkrethed, det peger på vores konkrete eksistens. At vores relation til Gud altid er i Kristus, peger på jordforbindelsen, at jordforbindelsen aldrig forsvinder. At vores forhold til Gud er et jordforbindelses forhold, er det der hænder når vi forstår at vores Gudstro også er Kristus tro, nemlig er det i Kristus vi kender Gud og har Gud, altså i forbindelse konkret eksistens og i menneskelig form:

the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.

Dette at være i Kristus dækker over 2 forhold,

1): det er Guds fødsel i vores liv (dåben som Luther beskriver den: ("Dåbens højværdige sakramente gavner dig derved, at Gud ved den forbinder sig med dig og bliver et med dig i en nådig og trøstelig pagt"), såvel som det

2): er mig der genfødes som et nyt menneske i Gud:

Tro (Kristus i os og os i Kristus) er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Luther.

Det er meget vigtigt at forstå at kun kristendommen ret har begge disse 2 aspekter med, og såsnart man erfarer at begge disse aspekter er på spil i forbindelse vores Gudsliv, da går vi fra, omvendes vi fra, new age, tidens ånd, og dets syn på Gud og Selvet (eventuelt højere Selv), til kristendom, der er den mest avancerede form for religion verden nogensinde har set, netop takket være at den som eneste religion har lige stærkt begge disse 2 aspekter ved vores Gudsliv, liv med Gud.


3):


Kære læser hvis du læser og forstår bare lidt af hvad jeg ovenfor har skrevet (og omsætter det til konkret praksis i dit liv), da vil dit liv for altid være forandret, og et eventyr begyndt, du ikke tidligere har troet muligt, nemlig dit liv med Gud, livet skjult med Kristus i Gud. Og du vil ha fået et nyt sygesikringskort, en ny læge og ny lægedom i dit liv, fuldstændig helbredelse i Kristus, et fuldkomment liv i Kristus, ikke et perfekt liv, som altid spærrer vejen for et fuldkomment liv. At det ikke er et perfekt liv vi får, skyldes at Guds Vilje efterhånden som vi lærer at følge Guds Vilje, ikke er lig med vores vilje. Men et fuldkomment liv (vores fuldkommenhed og helbredelse/sundhed i Gud) er også så meget mere attraktivt end et perfekt liv, for nemlig dersom vi stræber efter et perfekt liv, da risikerer vi alvorlige sygdomme, hvorimod dersom vi stræber efter Gud, så vil alting samvirke til større og større sundhed, fuldkommenhed og helbredelse, vi får nemlig Guds Vilje og Ånd med ind over vores liv (implementeret), som altid vil kunne helbrede og ja styrke vores vilje og ånd (ikke udslette og overtage vores vilje eller ånd, tværtimod, se A Schweitzer citatet ovenfor).

Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud. Rom 8, 26 - 28.



4):

Meget vigtig at forstå er at du ikke skal opgive noget i forbindelse med at du vælge at få Gud med ind over dit liv, men at du blot beriger dit liv med en ekstra dimension. Nøjagtig som Carl Gustav Jung. Som Jung sagde vis mig et såkaldt rask normalt menneske, og jeg vil straks helbrede ham/hende. Underforstået, han ville helbrede manden uden Gud (uden Ånd og Sjæl), uden helheden og helbredelsens arketype for Selvet med inde over sit liv, manden uden forbindelse til sin egen underbevidsthed og de numinøse arketyper, spirituelle kræfter vi huser. I samme øjeblik et menneske vender sig imod Gud, sker der en dramatisk forskydning af balancen og spændingen mellem vores bevidsthed og det ubevidste, hvor der åbnes op for helt nye spirituelle energier og kræfter, hvor de numinøse arketyper begynder at røre på sig:

The main interest of my work is not concerned with the treatment of neurosis but rather with the approach to the numinous. But the fact is that the approach to the numinous is the real therapy and inasmuch as you attain to numinous experiences you are released from the curse of pathology. Jung.



5):

Det er meget vigtig at forstå at ens liv, kan få en dramatisk ændring ved læsning af en tekst, ja en tekst kan katalysere en helbredelsesproces uden lige fordi teksten formår at vække Gud til live som han slumrer i os alle. Det er vigtig at forstå at Gud er død for os moderne mennesker, og det betyder at han slumrer i det ubevidste, i vores underbevidsthed og at han herfra på numinøs arketypisk spirituel vis kan lade sig genføde i vores liv, det jeg om I husker det, kaldte for Guds fødsel i vores liv; som også altid i kristendommen bliver til at du, kære læser, fødes som et nyt menneske i Gud. Denne tekst, kære læser, kan vække arketypen Selvet, arketypen Gud, og så vil dramatiske ting hænde i dit liv. Gud vil forandre dit liv så du tror det er løgn på den ene side, men det vil også foregå som mere rolige sublime vækstprocesser, begge sider er med i vores liv med Gud, den ene dag dramatisk genfødsel og næste dag bare skønhed og wellness. Det gælder om at komme i proces og vækst sammen med Gud her i livet, det gælder om at få Gud med ind over sit liv, hurtigst muligt, for jo bedre vil ens liv, personlighed og karakter, udforme sig. Vældige numinøse arketypiske kræfter, ja en spiritualitet og guddommelighed uden lige, vil kunne trækkes med ind over dit liv. Du vil ikke længere være alene, men vil stå sikkert her i livet, centreret i din egen gudddommelighed, centreret i Kristus, der vil helbrede dig hver dag for dine sår og problemer.

Jung var enig med Nietzsche i at Gud var død. Selvfølgelig var den vores overtroiske falske misforståede Gud død og denne form for overtro ville aldrig igen kunne vækkes til live i et moderne tænkende menneske af naturvidenskabelig orientering. Men Gud som en konkret psykisk realitet der hviler på et biologisk grundlag, nemlig de numinøse arketypiske forhold, ville aldrig kunne død, forsvinde, blot synke hen i det ubevidste for det moderne menneske af idag, der var uden sjæl, uden psyke, som moderne medicinsk psykologi og psykiatri havde fjernet/sløret ifølge Jung, hvorfor det moderne menneske havde mistet kontakten til de kollektive ubevidste numinøse nurobiologiske arketypiske psykiske størrelser eller spirituelle kræfter vi er gjort af.



6):

Det moderne menneske kan nok fjerne, gøre op med Gud og troen på Gud fra sin bevidsthed (qua sin intelligente bevidsthed, fornuft), men så synker Gud blot ind i det ubevidste, eller ned i underbevidstheden, hvor Gud får frit spil for et irrationelt liv, som gør at mennesket ikke forstår sig selv.

Følgende Zizek Lacan'ske vittighed illustrerer dette på morsomste vis:

Manden der troede han var et kornfrø.
manden der efter længere tids psykoanalytisk behandling var blevet kureret for at tro han var et kornfrø,, endelig rask forlader han sin psykiater, men 5 minutter efter vender han tilbage med et angstanfald. Hva' er der sket? jo jeg mødte en høne udenfor
bygningen, jamen du er jo godt klar over nu at du ikke er et kornfrø, ikke, spør psykiateren? jo det er jeg godt klar over, svarer manden, men tror du også hønen ved det?


Og med Gud for det moderne menneske sunket ned i underbevidstheden, vil dets liv være fyldt med angst, irrationel angst og neurose. Angst for at være blot et kornfrø, der til enhver tid kan blive opslugt og fortæret, overvældet af arketypiske overvældende indslag fra det kollektive ubevidste (hønen Gud = ubevidst arketypisk kompleks for vores sjæl og Selv som er uden for det moderne menneskes rækkevidde da vi har afvist forholdet), som vil kunne overvælde os, enten i form af neurotisk angst eller dicideret som noget psykotisk, hvor vores personlighed vil gå i opløsning uden et levende forhold til os Selv, arketypen Selvet, Gud.

RoseMarie: Jeg vil selv betegne mig som kristen via kristendommen, fordi jeg er opvokset her i Danmark, hvor kristendommen er "hverdagstroen" ... men jeg er på INGEN måde fundamentalist, som for mig betyder en rigid form form for tro, som aldrig er tvivler!!!

RoseMarie: ... og tvivlende ... jeg er heller ikke ateist og heller ikke agnostiker. Jeg er tilhænger af den slags kristendom, som kan rumme tvivlen side om side med troen ...

RoseMarie: ... og troen vil ALDRIG kunne komme imellem mig og et andet menneske i forhold til tro ... jeg tror og er tro mod kristendommen, som jeg opfatter den, når den kan imødekomme det menneske, som også kan imødekomme mig som et medmenneske ... uanset min tro.

RoseMarie: Jeg er fuld af respekt, ja sågar beundring for de mennesker, som sætter medmenneskeligheden højere end den tro, som blot er min referenceramme, men absolut slet ikke hele mig ... og altså heller ikke det hele af et andet menneske ... HURRA for rummelighed

RoseMarie: ... den rummelighed, som kan rumme og møde andre mennesker uden at skele til tro ... for mig er dét lig med trosfrihed, og er altså lig med dette rums hensigt ...

RoseMarie: ... men fundamentalisme er ikke i min ånd ... uanset hvilken tro eller "atro" udgangspunktet er ...

RoseMarie: Nogle enkelte mennesker binder sig til at være "tro" mod troen, og for oprigtighedens skyld er det her også min forventning ... ellers må man "frisætte" sig for løfter og besværgelse. Men for langt den største del af Danmarks befolkning er vi frie i troen

RoseMarie: ... og vi må kunne forholde os som sådan uden at være "forkerte". Formidlingen må derimod stå inde for, hvad den er ... et forhold som med ed sværger sig som "tro" imod "troen" ...

RoseMarie: ... ellers står jeg af og oplever et utroværdigt menneske, som kun søger status, penge og levevej, hvilket er helt i uoverensstemmelse med min opfattelse af et ærligt menneske, som vil stå ved sig selv ... OG at ta' sine medmennesker alvorligt.

treram: Jeg er glad for at min hjerne ikke er fyldt op med det samme junk som din hjerne, det er da skräkkeligt at höre og se på, det välter som sädvanligt ud med skidt og kanel ud af Hönsemanden som ingen forstår en pind af, om jeg kan fostå at man kan blive så

treram: gude afhängig som var det et narkotika og det er det vel nok også, der er mange der er så afhängige af skidtet at deres egen meninger helt drukner i tåbelig tågesnak, alt kun på grund af en påstået händelse for et par tusinde år siden og hvad er er

treram: et par tusinde år når universets liv er på ca 13 mia. år,han var sku da noget forsenet den käre gud med at komme ud af den brändende busk,han ventede nok lige til han fik ild i röven. Hvad han lavede i de 12.997.987 år melder historien ikke noget om,men

treram: hönsemanden har jo en direkte linie til efternöleren så måske han kan oplyse om hvorfor.

RoseMarie: ... smiler :))))))





Hanskrist: det er ikke simone eller treram du skriver til RM,,hvem skriver du til, det virker lidt mærkelig ud i luften, er svært at se adressen, er det adresseret til nogen,, ellers hvorfor denne monolog pludselig, dig der ellers er så bange for at ytre dig
[x]Hanskrist: hvem er fundamentalist?

[x]Hanskrist: og treram det du skriver er under mit niveau, jeg drøfter ikke tro på den barnlige måde,, hvilket om du læste mine indlæg også hurtigt ville kunne konstatere, er her befinder vi os på et helt andet niveau

[x]Hanskrist: du skriver at ingen forstår en pind af det,, deri tar du fejl, og jeg får så rigelig med anerkendelse (godt nok ikke fra jer) men andre steder fra, men jeg behøver ej heller nogen anerkendelse, ros, jeg ved godt hvor jeg står med det jeg skriver,, og er

[x]Hanskrist: jeg tror ej heller min far dagligt gik rundt at var usikker på om han lavede et stykke rigtig godt håndværk som murermester,, man ved ligesom med sig selv om man kan sit kram

[x]Hanskrist: og ja jeg ved nøjagtig hvor jeg befinder, hvor jeg kan mit håndværk, endda så godt at en af de mennesker jeg sætter højst af alle, respektere mest for sin kunnen, at han påstår der ikke er nogen i dk der på en så kraftfuld måde formår at italesætte den

[x]Hanskrist: kristne tro

[x]Hanskrist: at I kalder det vrøvl er der flere grunde til, nogle af jer magter vitterlig ikke at læse og forstå hvad der egentlig står, kender slet ikke de diskurser der er på tale og indenfor hvilke områder der tales sådan

[x]Hanskrist: men helt rart med lidt røre i andendammen og at gåsen turde ta bladet fra munden

[x]Hanskrist: hvis nu I gennemgik vores debatter fra årene tilbage hvor vi begyndte,, så ville I se at jeg skam på ingen måder dominerer trådene,, jeg går som oftest blot ind og gir min version og så er jeg ude igen,, der er helt andre debattører der tonser løs

[x]Hanskrist: og vil være der hele tiden og igen,, selv om de siger det samme og det samme igen igen,,

[x]Hanskrist: RM du skriver: Nogle enkelte mennesker binder sig til at være "tro" mod troen, og for oprigtighedens skyld er det her også min forventning ... ellers må man "frisætte" sig for løfter og besværgelse. Citat slut

[x]Hanskrist: altså jeg ville ikke kunne leve uden teologernes arbejde, jeg ved ikke om man er tro mod troen når man kan skabe de værker som Tillich og Barth har skabt,, men at de formår at skabe disse indenfor teologien store klassiske værker, mener jeg sætter sig

[x]Hanskrist: spor ind i de næste mange århundrede og de formår at inspirere generation efter generation af teologer og præster,, og jeg selv ville ikke kunne leve og ånde min tro uden disse teologiske forstandige bygningsværker,, og de siger da ikke noget om hvordan T

[x]Hanskrist: tillich og barth var overfor deres medmennesker,, men kigger vi på det forhold, var de faktisk moralsk set også imponerende i det de gjorde for andre mennesker

[x]Hanskrist: nej jeg har det som Jung,, jeg er ikke i tvivl og har aldrig været det, i den forstand er jeg gnostiker,, og jeg mener rent faktisk som Jung at vi har empirisk erfaring nok der fortæller hvordan troslivet dækker over en hel konkret dimension ved vores

[x]Hanskrist: virkelighed eller eksistens, ,, så det har ikke en dyt med dette at tro (belief) et og andet tåbeligt el usandsynligt svært at bevise stof,,, og det er ej heller i uoverensstemmelse med moderne naturvidenskab, der er ingen konflikt overhovedet, ja jeg er

[x]Hanskrist: enig med tillich og jung hele vejen.,,, og ingen af de to bliver da overhovedet opfattet som værende i nærheden af at være fundamentalister,, men ved så ej heller om det var dem din tale om fundamentalisme var rettet imod

[x]Hanskrist: jeg husker i forbindelse med at jeg opfordrede dig kraftigt til spotify og facebook,, at du pludselig skrev en dag: "er du aldrig i tvivl"? og siden har jeg ikke hørt et ord fra dig,, men spørgsmålet husker jeg,,,, så det spørgsmål som du også er inde på

[x]Hanskrist: ovenfor, har jeg altså fået af dig i sin tid. Svaret er som jeg skrev ovenfor, nej det har jeg aldrig været, jeg har det som Jung (kan ses i tråden Gud!)

[x]Hanskrist: jeg kender Gud som åndens ekstatiske nærværelse i mit liv, der både griber mig og min ånd, og beriger mig og min ånd,, og jeg kan ved gud ikke være i tvivl om disse spirtiuelle numinøse arketypiske forhold

[x]Hanskrist: jeg kan se på folk hvornår de i deres liv får fat på samme måde, se deres karisma, deres begyndende ny karakterdannelse, deres kreativitet og deres nye rummelige personlighed i vækst

[x]Hanskrist: hvor meget har Jung ikke hjulpet mennesker,, og hvor meget har hans bøger, hans psykologi ikke hjulpet millioner af mennesker og gør det den dag i dag og lige nu her og der jorden over

[x]Hanskrist: hvis folk var seriøse, ville de rent faktisk ved at læse mit indlæg; Gud! kunne få så meget fat at ihvertfald en begyndende proces og udvikling ville se dagens lys,, hvad der mere skal til hen af vejen er eventyret,,,

[x]Hanskrist: men nu spør jeg dig RM, tror du ikke jeg er fuldstændig ligeglad med hvad treram og simon mener om det jeg skriver (fandt de det interessant ville det være fint, står de totalt af overfor det og kalder det vrøvl, så dem om det, jeg ved bedre, dermed mener

[x]Hanskrist: jeg at jeg selvfølgelig selv er klar over værdien af det jeg skriver. Som en fra Århus Universitet der pludselig henvendte sig sagde,, du kære vildmand fra nordenfjords, du vil ikke være populær, men hvor skriver du godt, hvor har du en god pen, og sammen

[x]Hanskrist: sammenligner jeg dig med mine mandlige kollegaer, så er det der slår mig hvor frodigt og kreativt dit skriv er selv med den alder du har,,,

[x]Hanskrist: for jeg synes godt nok mine kollegaer når de nærmer sig de 50 begynder at gå i stå, og ja det er også det de selv slås med. Men jeg synes lige du skulle have denne hilsen, fordi jeg ved du ikke er populær, du vil ikke falde i ret mange menneskers smag

[x]Hanskrist: det var en sjov hilsen pludselig at få, og vi fik skrevet nogle fantastiske breve/mails med hinanden,, og iøvrigt var hun ikke glad for det religiøse hos mig og spurgte om jeg ikke godt kunne droppe den del, for jeg var bedst når jeg filosoferede. Men eft

[x]Hanskrist: efter en længere korrespondance hvor jeg fik klarlagt for hende hvorfor jeg havde det teologiske med, kunne hun bedre acceptere den side hos mig.

[x]Hanskrist: okay tvunget ud i afsindig praleri (men det er jer der tvinger mig som paulus siger), nå men det jeg vil med dette eksempel som jeg har mange lignende af,, er blot at sige,, at jeg ikke behøver jeres ros,, og tror I da virkelig det ville ændre noget som

[x]Hanskrist: helst ved mig og mine skriverier????? at visse personer fryser mig ud, el om jeg bliver frosset ud, om ingen læser mine indlæg eller reagerer på dem, det gør ingen forskel for mig, så det er ihvertfald ikke der I kan ramme mig, ej heller ved at sige jeg

[x]Hanskrist: vrøvler,,for jeg kender mit skrivs værd, så det forhold vil hvad andre mener ej heller kunne ændre på,, slut godnat

[x]Hanskrist: selv om jeg godt ved jeg ramte dig hårdt simon, så er du stadig ikke på sporet når du skriver: ""Det er med forandringerne man møder tidens gang! - dvs. hvis man ikke står stille foran spejlet ;))

[x]Hanskrist: ja jeg mener du forstår stadig ikke væren og tid (tidsligheds aspektet og hvad det dækker over)

[x]Hanskrist: ""Det er med forandringerne man møder tidens gang!"" er nøjagtig en misforståelse tidsligheds aspektet hos heidegger,,, sjovt at se du siden har forsøgt noget omkring tid, men du er hel ude af trit, måske du bare ikke har sans for filosofi



treram: jo gu vrövler du ligesom alle de fantaster du henviser til, der skrives i lange baner om gud, Jesus, helligånden,jomfru Maria o.s.v. historie på historie hvor godt det er at kende gud , hvor han har hjulpet i nödens stunder, og hvad har dette "vidunder
treram: så opnået -udför-udrettet der kan kendes på kroppen, tilvärelsen , det eneste der sker er at folket tror de har fået en himmelig forbindelse til det i universet frit svävende monster og det kan kun väre grundet at hjernen har taget skade af at höre alle

treram: disse forvirrende fortällinger fra filisoffer hvis hjernevindinger er gået helt besärke for at overgå hinanden i en unormal omgåelse af hvad der er facts og overtro, i religion og forherligelse af de gudelige personager findes ingen facts kun

treram: barnagtig sludder og vrövl indviklet i uforståelige vendinger for at få det til at glide lettere ned, ingen troende vil vedstå at de ikke fatter en brik, kun stakkels hönsemand fatter det hele - uha da da

Arne Thomsen: Hej Treram, jeg er enig i, at vi ikke fatter en brik - og det åbner jo perspektiver

[x]Hanskrist: ja jeg siger som Hegel: Gud har ikke skjult noget for mig (mener det er sådan han formulerer sig), jeg er nok gnostiker

[x]Hanskrist: mit liv indeholder en lang rækker erfaringer med Guds Ånd, åndens nærværelser i mit liv og relation til min ånd, eller min ekstatiske fornuft, der overgår min endelige fornuft, uden at ødelægge denne, ja der findes kollektive ubevidste numinøse arketypisk

[x]Hanskrist: e spirituelle kræfter vi kan bruge som hjælper i forbindelse vores karakterudformning, og personligheds dannelse,, og ja ikke mindst i forbindelse helbredelse vores liv i fysisk psykisk og åndelige forstand (hvad er det jeg skal, hvad er mit kald)

[x]Hanskrist: disse forhold arbejdes der med langt ind i selv den medicinske psykiatri,, der er sket meget siden Jung måtte kæmpe for sine synspunkter og så til idag,,
og hvis du og simone havde bare studeret lidt Kant og efter Kant'iansk filosofi, ville I også vide besked med at teologien ikke har noget som helst at gøre med menneskets forestillingsliv, fantasi etc etc, dette ville være idealisme og subjektivisme



-0-0-0-0-0-0-0-0-0-


Arne Thomsen: Hej Hans, hvad er det du mener - helt kort og klart - din egen mening - når du bruger ordet: "Gud"? Det har jeg ikke set dig præcisere - hverken her eller i din tråd af samme navn.

[x]Hanskrist: når du skrev som du skriver ovenfor, var der engang jeg troede det var løgn, at du simpelthen løj, for at spille koket, for at flytte opmærksomheden over til dig selv frem for på hvad jeg skrev

[x]Hanskrist: jeg er den der har sagt det mest præcist af alle os debattører: Gud er åndens ekstatiske nærvær i vores liv der griber os, de numinøse arketypers enorme healende indflydelse på vores liv som anthropos har vi Kristus som Gud-mennesket (ikke menneske-guden)

[x]Hanskrist: jeg er gnostiker som Jung og Tillich er det, fordi jeg kender disse empiriske erfaringsbaserede forhold fra mit eget liv, de åndens numinøse ekstatiske arketypiske ubevidste forhold der gælder mit liv

[x]Hanskrist: hvis du stadig kan være i tvivl må gælde at: du enten ikke vil forstå mig (af den ene el anden grund); eller du ikke magter at forstå hvad jeg skriver, og det sidste forhold kan skyldes igen flere forhold

[x]Hanskrist: jeg har sagt det mange gange før, vi to står så langt fra hinanden mht hvad spiritualitet (eller tro el det religiøse) dækker over og da isærdeleshed når vi når frem til specifik kristendom, der er en verden til forskel på vores synspunkter



første gang jeg mødte disse numinøse forhold (åndens ekstatiske kreativitet med inde over vores liv qua de vores arketypiske kollektive ubevidste biologiske forhold) beskrevet hos Jung; Berdyaev og Tillich, da forstod jeg det straks ku jeg relatere dertil
[x]Hanskrist: hvs man vil forstå mit liv og måden min karakter er struktureret på og min personlighed er dannet på, så er det ud fra at jeg genfinder hvad der bor i mig og gør sig gældende, hos Jung; Paulus; Tillich og Berdyaev jeg forstod dem fra første linie de skrev

[x]Hanskrist: dette kædet sammen med min opvækst, det miljø jeg er rundet af, mine livserfaringer (og ikke mindst min naturvidenskabelige medfødte begavelse), gir en meget speciel cocktail, og som sådan må jeg/man forstå min personlighed

[x]Hanskrist: jeg er ordblind skoledreng (har været ordblind, da jeg nok har overkompenseret en hel del herfor igennem årene), og har mine problemer indtil vi ret når frem til matematik og geometri og fysik og kemi, så sker der et kvantespring med mig, og pludselig er

[x]Hanskrist: det mig der altid er på omgangshøjde med læreren og undervisningen, og gik læreren i stå i sin bevisførelse på tavlen, var jeg der altid, denne evneprofil har fulgt mig igennem skolen, folke real gymnasium psykologi (Årh Uni) og medicin (Årh Uni),

[x]Hanskrist: det der interesserer mig er sagen selv, virkeligheden selv, jeg er total indifferent overfor snak, snik snak og sproglighed der ikke relaterer til den konkrete fysiske virkelighed

[x]Hanskrist: og den fysiske virkelighed blev for mig hurtigt udvidet til at gælde den biologiske virkelighed også qua psykologi og medicin studiet (Århus Uni.). Så al min væren beskæftiget med psykologien el det psykiske, ja det spirituelle (jung) skal ses i det lys

[x]Hanskrist: også derfor jeg ikke kan relatere til dawkins og vores egen lille simones religionskritik, som fuldstændig rammer ved siden af sin genstand (det den vil kritisere)

[x]Hanskrist: det var de tyske filosoffer fra Kant og fremad, der lærte mig at der ikke findes en objektiv ontologi, men en subjektiv ontologi, og derfor har jeg aldrig kunnet kæde vores spiritualitet sammen med big bang og astrofysik, fordi jeg var klar over at jeg i

[x]Hanskrist: så fald var igang med at forvirre og blande kategorier der ikke må eller kan blandes sammen, forvirres med hinanden

[x]Hanskrist: subjektiv ontologi, må ikke forstås sådan at der ikke gælder, findes, en lang række objektive gyldige forhold den subjektive ontologi, og ja heideggers eksistential ontologiske analyser er et eksempel herpå

Arne Thomsen: Hans, du skriver: "Gud er åndens ekstatiske nærvær i vores liv -". For mig er dét, at du erstatter "Gud" med "Ånd" - som du (heller) ikke gør rede for

[x]Hanskrist: dette er sgu da ingen erstatning, men selve definitionen på Gud, også i bibelsk forstand, ikke bare hos Paulus, Tillich mfl



[x]Hanskrist: som teologer kan vi ikke tale om Gud som noget el nogen i og for sig selv eksisterende, der findes ingen Guds -menneskeløshed

[x]Hanskrist: man kan ikke sidde og tænke 1): mig menneske her og 2): gud der før al begyndelse , sådan kan man ikke stille det op, det er netop det der er hele bibelens pointe (1. Mosebog) men ikke mindst Ny Testamentes Kristus forståelse om noget

[x]Hanskrist: det er denne opsplitning der medfører disse tåbelige diskussioner om Guds eksistens, såvel som alle disse tåbelige diskussioner om Gud som Skaber

[x]Hanskrist: det mest tydelige og markante ved bibelen fx er at der ikke findes nogen gud udenom mennesket, gud er ikke menneskeløs, men mennesket kan nok være gudløse om de vælger dette

[x]Hanskrist: og netop dette drama er bibelen kort fortalt, hvor syndefaldet (mennesket uden gud eller med afguder) spiller den ene hovedrolle, og gud-mennesket Kristus, mennesket i Gud (som Gud i mennesket) den anden hovedrolle, nemlig at Gud ikke kan være gud uden el

[x]Hanskrist: udenom mennesket

[x]Hanskrist: når disse forhold står knivskarpt og krystalklart for os, kan vi begynde at åbne bøger om teologi, dag for dag, side for side kan vi begynde at læse, studere

[x]Hanskrist: men det er ikke teori som RM påstår, for nemlig er Gud som numinøs konkret størrelse og virkelighed: "God was, for me at least, one of the most certain and immediate experiences" Jung

[x]Hanskrist: gud er os nærmere end vi er os selv nær (skyldende især fremmedgørelsen os selv, pga de historiske betingede eksistentielle vilkår vi må friste, her blandt andet gudløshed, sjælløshed og afguderi, dæmoni, hvor vi tildeler betingede forhold absolut gyldigh

RoseMarie: Gud er forvandling!

RoseMarie: ... givet og ikke selvsøgt ...

[x]Hanskrist: jeg er ikke dogmatisk, men et liv med Gud, fx livet skjult med Kristus i Gud (det ligeværdige dialektiske søn - fader akse forhold, ego - self akse forhold) medfører en hel uhørt ny skabelse ny skabende numinøsitet og spiritualitet med inde over vores liv

RoseMarie: Forvandling ...

Arne Thomsen: "Gud ikke kan være gud uden el udenom mennesket" - ergo var der ingen Gud i universet før vores dyreart var udviklet?

[x]Hanskrist: åndens nye liv vi har at vandre i, i Kristus, hvorom gælder, er nogen i Kristus er han/hun en ny skabning, det gamle er forbi, se noget nyt er blevet til

RoseMarie: Forvandling er noget helt ... helt udenfor dig selv og studier i teorier ...

RoseMarie: Forvandling kommer helt uden ... noget som helst ...

[x]Hanskrist: du er mere dogmatisk end jeg er RM, du dogmatiserer gud som forvandling og som givet og ikke selvsøgt,, og nej forvandling behøver intet at have med gud at gøre,, fx forvandler stoffer folk og meget andet lort

[x]Hanskrist: fx er demens forvandling af et menneske, men det er jo netop ikke tegn på at dette menneske lever og har gud med inde over sit liv,, noget jung var meget optaget af, at den dogmatiske døde tro på gud betød at folk døde før tid mistede deres gode helbred

[x]Hanskrist: du glemmer Healing, som er det helt centrale aspekt ved gud i NT

[x]Hanskrist: din RM og simones manglende vertikalitet (ego - self akse numinøse spirituelle struktur) gør at I 'tilbeder' 'dyrker' enhver forvandling som noget godt uanset hvad, men dette kan være uegentlig eksistens med tab af jer selv, jeres indre kerne, centrum

[x]Hanskrist: og netop din leg med simon gør at du mister en dimension i dit liv (som også anne gjorde i sin tid, hvorfor jeg bad hende ta teologien seriøs)

[x]Hanskrist: fordi simon er så totalt forvirret og i sine sansers vold eller fornuften alene som alternativ, og at han benægter enhver form for ego - self akse numinøs arketypisk spirituel være med inde over vores liv, behøver du da ej opgiver dette forhold

RoseMarie: Forandring er forskellig for forvandling ...

RoseMarie: Forandring er vores egen eller andres fordring ... forvandling er noget helt ud over dig og mig ...

[x]Hanskrist: demensen har forvandlet hende,, stofferne har forvandlet hende, hun er ikke til at kende igen,,

[x]Hanskrist: en forvandling helt ud over dig og mig, lyder ikke rart,,

[x]Hanskrist: du glemmer at gud er dig nærmere end du er dig selv nær,,, det betyder aldrig tabet af dig selv

[x]Hanskrist: jeg kan godkende din skelnen mellem forandring og forvandling (som jeg har taget til mig ) men hvis du vil gøre forvandling til et religiøst symbol på dåben, så må du forklarer dette i forbindelse dit brug af ordet forvandling

[x]Hanskrist: mange menneskers liv er under konstant forvandling, uden at de overhovedet har gud med inde over deres liv, uden åndens nye liv at vandre i, uden Kristus, uden nogen numinøs spirituel ego self akse, Søn Fader virkelighed

[x]Hanskrist: og især vor tids teologi har reduceret det kristne budskab til alene noget med at være glad for livet, og ja at være lig med at leve livet, følge med og lade sig forvandle udenom enhver personlighedens kerne sandhed

[x]Hanskrist: det mest triste ved dawkins (når han får BBC sendetid om hvordan han finder livet værdifuld) og simone, er netop at det eneste de kan hitte på, er denne leve livet forherligelse, udenom enhver personlighedens kerne sandhed:

[x]Hanskrist: uden nogen numinøs spirituel ego self akse, mellem bevidstheden og det ubevidste (inkl det kollektive ubevidste)

[x]Hanskrist: men tak for sparring og dit mod til at tale, drøfte med mig, face to face, eller direkte over chat,, kun de færreste tør dette, så du får lige fuld hus, max man kan få



Gud er forvandling! ... givet og ikke selvsøgt ... Citat RM, jeg forstår godt det sidste,, men også det må vi forstå korrekt og ikke bare fundamentalistisk dogmatisk, korrekt kan vi ikke søge gud i forbindelse vores egne forestillinger endsige trosfores
RoseMarie:

RoseMarie: Er Gud gemt i din teori? ... eller et HELT andet sted?

[x]Hanskrist: trosforestillinger, som vores egne projektioner om gud, fordi gud dækker over åndens numinøse ekstatiske suveræne indslag og nedslag der gælder vores liv, og derfor dækker over en konkret virkelighed

[x]Hanskrist: vi må forstå at det er takket være vores teoretiske eksperimenteren at vi formår at forandre el forvandle verden, om det er indenfor fysikken einstein mfl og deres teorier, eller det er freud og jung og deres teorier, der har betydet en mageløs udvikling

Simon: Tror altså hønsemand er kommet i konflikt med sin gud, men bærer sikkert stadig hjelm mens han chatter - vi ateister har vist alligevel fået lært ham et og andet ;))

[x]Hanskrist: næh,, hvis du har set noget i det jeg skriver, er det ikke fordi indholdet nogensinde har været anderledes eller min guds forståelse anderledes, jeg har aldrig været i tvivl, aldrig været i splid, blot kæmper jeg for at blive bedre til af formidle

Simon: Den "numiøse" hønsemand - der frejdig læser mennesket ind i freudiansk-marxistis k-paulusificerede idéer, hvor også Einstein er inviteret med i drømmeland ;))

[x]Hanskrist: hyg jer,, jeg løber stadig mine minimum 120 km/ugen som jeg nu i denne måned har præsteret et helt år,, så jeg må afsted ,

Simon: Jamen dog, hønsemand, jeg troede du pludselig var blevet ateist, men det er måske en guddommelig ateismus? ;))

Simon: Ja, løb du dig en god tur - husk nu hjelmen, vi sku jo nødig ha andre guder i hovedet end de spiselige teoremer! ;))

[x]Hanskrist: som Stewart sagde i forbindelse hans interview med hans ægyptiske pendant i show, et regime der ikke kan tåle en hvilken som helst joke og kritik er ikke nogen gyldig ægte regime (noget i den retning)

Simon: Han havde nok forinden fået et marxistisk-freudians k-kantiansk maksime i hovedet, fordi han netop havde glemt hjelmen ;)

Simon: nå, hygge og løb nu frejdigt og pænt hønsemand

[x]Hanskrist: ja jeg elsker efteråret, har altid fysisk ydet bedst efteråret og vinteren,, og jeg kan igen nu med efterårets komme mærke min fornyede energi til at løbe, og glæde ved løbet

[x]Hanskrist: og simon gider du lige kigge ned i galleriet, michaels billeder og nye liv,, virkelig spændende når mennesker er i udvikling (forvandling RM tihi )

[x]Hanskrist: jeg må indrømme jeg næsten lige så meget tænker på michael som jeg tænker på jung

[x]Hanskrist: og jeg mener nu at vi har delt skæbne og været i en form for fællesskab nu så mange år, at vi ligesom må anerkende hinandens betydning for hinanden, uden at vi behøver være enige om alt,

på min facebook status opdatering skriver jeg:

Mit liv med Gud fortsat eller flere reflektioner over mit liv med Gud:


At have Gud med inde over sit liv, betyder også at have koncentrationen med inde over sit liv.

Koncentrationsbesvær er et symptom på at vi er ved at miste vor personligheds midtpunkt eller centrum (vi er lige ved at gå i stykker). Neurosen er at forholdet er udtalt (ja vi er ret meget gået i stykker, splittet), ja de fleste psykiske sygdomme grunder i tabet af vor personligheds midtpunkt eller centrum. Noget kunne tyde på at ADHD er børns symptomatiske reaktion på at vi er en voksen generation af mennesker der mistet koncentrationen omkring os selv og vores liv. Ja vi må spørge hvem der er gale, eller galt afmarcherede, og det er lidt en dyr pris nogle børn må betale for vores livsstil uden koncentration, uden Gud. Kunne vi ikke gøre det bare en smule bedre må vi voksne spørge os selv om.

Evnen til koncentration kan opøves. I en vestlig spirituel kontekst er koncentration mere end mindfulness og østens meditationsformer. Koncentration i en vestlig spirituel kontekst betyder ikke et tab af ego, tværtimod indebærer det individuation, personlighedens fuldkomne udfoldelse, at vores individualitet smukt folder sig ud. Det er en længere historie hvorfor der er den store forskel på øst og vest i spirituel sammenhæng, men, skal det siges kort, så skyldes det Paulus, jødedommen og kristendommen, at der er denne afgørende store forskel:

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

Nå men videre i teksten:

Et menneske der har mistet koncentrationen og overblikket over sit liv, kan altid bede til Gud, arketypen per se for selvet, helhed, helbredelse og hellighed. Gud bringer os i koncentration med os selv, genopretter koncentrationen i vores liv, her genfinder vi vor personligheds midtpunkt og centrum. Det er vores hellighed. Hellighed er vores koncentrerethed, samlethed, hvor samlede vi er som mennesker, hvor godt vi er støbt og sat sammen. Lige så meget vores ånd og tankegang kan være ude af balance og afsporet, lige så hurtigt kan den Hellige Ånd, Helligånden, Guds Ånd, bringer os i fuld koncentration igen vores liv, bringe os tilbage til vores personligheds midtpunkt og centrum.

At miste koncentrationen, Helligheden, og at have koncentrationsbesvær, er også set over tid forbundet med hukommelsestab, hvilket er det samme som ikke at kunne finde rundt i tiden/livet sit (psykosen er det mest udtalte eksempel herpå, stress et mindre grelt eksempel). Måske vi stadig kan finde rundt i rummet, men tiden/livet, kan vi med hukommelsestab (1)* ikke finde rundt i mere, vi kan dermed ikke strukturere tiden længere, hvilket er det samme som at vi ikke kan strukturere livet længere (vores liv), da tid og liv hænger sammen, nemlig er livet givet os som det livstid vi har fået. Og ja man spilder, ødsle væk, hurtigt sit liv om man ikke kan strukture tiden, finde rundt i tiden.

(1)*:

et menneskeliv er altid en livshistorie (sein zum tode), i den forstand et historisk liv, og at miste hukommelsen er at miste den røde tråd i ens livshistorie (livstid), og man kan ikke finde rundt i den tidshistorie, "livs-tids-historie" ens liv er.

Ja jeg er klog, jeg ved det godt men der er ikke noget at gøre ved det, men mit liv med Gud repræsenterer også, dækker over, et livligt samspil med de numinøse kollektive ubevidste kræfter, determinanter og størrelser vi huser, nemlig arketypen Selvet der i den grad rør på sig i forbindelse mit liv med Gud. Man kan ikke sige Gud uden at arketypen selvet rør på sig.

Kære Hanskrist,

Er det korrekt forstået, at din kristendomsforståelse er baseret på neurobiologi, og at den ikke rummer det traditionelle syn på f.eks. et efterliv? - af hvilken art dette efterliv så måtte være.

Er du materialist i den forstand, at det ifølge dig er hjernen, der skaber bevidsthed, og at bevidstheden "slukkes", når hjernen forgår?

I mine øjne virker du både positivistisk og fænomenologisk anlagt, idet du både er tilhænger af psykiatri og biologi fæstet i en materialistisk filosofi, men samtidig lægger enorm vægt på kraftigt oplevelsesbetonet ytringer både indholdsmæssigt og i selve din måde at skrive på.

Det kunne være interessant at få afklaret dit syn på spiritualitet - din paulinske kristendom. Det virker på mig som om, at du ønsker at skabe bro mellem videnskab og religion samt mellem den "hårde del" af videnskaben og gejstfulde udtryk og forståelser af livet.

Du udelader så meget af det, som min forståelse af spiritualitet bygger på, men det skal jo ikke forhindre mig i at prøve at forstå din.

Hej Anonyme ;) den som lever skjult lever godt



Du stiller mig følgende spørgsmål:





Nej min kristendomsforståelse er baseret på den paulinske urkristendomsforståelse; Gud som vores NUMINØSITET, som Åndens ekstatiske emergente manifestation og nærvær i menneskers liv; altså Kristusmystikken som vi finder den hos Paulus; hvor Guds fødsel i vores liv, begivenheden Kristus som den Åndens ekstatiske emergente manifestation og nærvær, gennembrud hos os; også medfører at vi som mennesker genfødes/genskabes eller fødes, som nye mennesker, de nye skabninger vi er i Kristus. Altså ikke bare beriges vi bevidsthedsmæssigt med religiøse åndelige erfaringer, numinøse arketypiske spirituelle kræfter fra det ubevidste, det kollektive ubevidste som tilflyder vores ego, bevidste personlighed, men dette medfører også en konkret i fysisk, biologisk, psykisk og åndelig forstand en forvandling af os som mennesker og personer. RoseMarie kan ikke lide ordet forandring, men jeg vil nu her foretrække betegnelsen, forandring, det forandrer os som mennesker, forandrer vores biologi (fx hvilke gener af DNA bruttopuljen der er slået til og aktive (derfor alle helbredelserne)), vores humør, gejst etc etc. Ikke at kunne forandre sig, forny sig, er nok noget af det værste et menneske kan komme ud for i sit liv, stagnation og neurose (poetisk Marie neu'ROSE) er kendte betegnelser for forholdet. Mange sygdomme skyldes blot at mennesker sidder fast i en bestemt livsform og bestemt biologi, måde at fungere på biologisk (fysiologisk kemisk), hvis disse mennesker dog blot kunne forandre, eller ændre denne tingenes fastlåste måde at være til på, da ville der ske store ting med deres krop, biologi og fysiologi, og det kroniske sygdomsbillede ville ændre sig drastisk til lægernes forbavselse. Men at ændre sig, en individuation, en personlighedens vækst og udfoldelse, fordrer at vi beriges med numinøse arketypiske spirituelle kræfter der slumrer udenfor vores bevidstheds rækkevidde, nemlig i det ubevidste.

Så min paulinske kristne spiritualitet er ikke baseret på neurobiologi, men neurobiologien vil kunne bekræfte mange af de åndens numinøse ekstatiske emergente manifestationer Paulus (denne Åndens Apostel og tænkningens Skytshelgen) beskriver så smukt hele vejen igennem i sine breve. Og neurobiologien sammen med den medicinske videnskab vil også om nogle år kunne beskrive hvordan dette forandrer os som mennesker, gør os til helt nye mennesker, at vi har en god kontakt til det ubevidste, til vores arketypiske spirituelle numinøsitet. Noget allerede psykoanalysen, dybdepsykologien og Jung'iansk psykologi har været bevidste om og forstået ret så godt nu snart i 100 år (1913 var iøvrigt et meget specielt år i kontinental europæisk kulturliv).




Hjernen er det fysiske centrale sæde for bevidsthedslivet vores. Alzheimer og blodprop i hjernen, som LSD og andre forgiftede tilstande i hjernen fx medfører øjeblikkelig bevidsthedsforandringer og personligheds forandringer. Så hjernen spiller en central rolle, og det ville være skørt ikke at anerkende dette intime forhold der består mellem vores personlighed/ånden og bevidstheden på den ene side og hjernen på den anden side. Men i en numinøs erfaring, der er vi ude over subjekt objekt spaltningen, kategorierne 'jeg her - det derude', denne spaltning er ophævet og vi er dialektisk en del af helheden (kosmos og universet), det ubetingede og det ubetingede eller helheden (kosmos og universet) er en del af os. Altså egoet, vores person og individualitet, går ikke til grunde, svækkes ikke, men participerer i universets ER-hed, Væren.

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

Altså i en numinøse religiøs erfaring kan vi ikke sige at det er hjernen der skaber vores bevidsthed og bevidsthedstilstand, da vi participerer i universet, kosmos, det hele, tingene som de er ubetinget givet i sig selv, og hjernen der er sædet for ånden/egoet vores personlighed, er blot modtager (men dog ikke passiv modtager) af de numinøse størrelser der gælder vores liv men ikke skaber af disse, da disse størrelser er udenfor vores bevidstheds kontrol og vilje, intentionalitet.



Ja jeg er tilhænger af psykiatri og biologi, men ikke fæstet i en materialistisk filosofi udelukkende, da selv en bakterie kan kende, skelne, mellem ydre og indre. Hvorfor der til liv, altid hører en dualisme, og jo længere vi kommer evolutionsbiologisk frem mod os så bliver denne bakteriens skelnen mellem indre og ydre, til det vi kategoriserer under begreberne ånd, bevidsthed og selvbevidsthed og intentionalitet (meningsfuld målsøgende adfærd), samvittighed (retfærdighed, moral og etik) etc etc.

Ja jo det oplevelsesbetonede er også vigtig for mig, men endnu vigtigere end oplevelserne, er de enorme numinøse arketypiske spirituelle kræfter fra det ubevidste vi som mennesker kan komme i kontakt med, der formår at forandre os som mennesker, gøre os til nye mennesker, som ihvertfald kan forny os og vores personlighed såvel som vores biologi, og derfor har helbredende potentiale som bare fanden i sig. Fx tar jeg selv kun numinøs arketypisk medicin og ingen læger vil nogensinde lykkes med at medicinere mig, jeg vil være mig selv og selv tage ansvaret for min sundhed, såvel som lykke og humør (gejst, optimisme og mod på livet). Kristus, mit liv i Kristus, Kristus i mig og mig i Kristus, er min eneste læge, eller lægen per se i mit liv (ingen skal reducere mig og min biologi, sundhed, lykke og humør, gejst, gåpåmod, til noget der udelukkende kan forstås ud fra fejl i maskinen, apparatfejlsmodellen). Med Kristus, eller bedre udtrykt, i Kristus, vil jeg til min dages ende være Herre i mit eget hus og selv udarbejde mit liv og min sundhed og lægerne kan højst få en konsulent rolle i mit liv, for helbredelserne de skal foregå med og i Kristus..

Det er vigtig for mig at skrive evokativt, som Paulus og Berdyaev.




Korrekt set





Okay,, ser nu at jeg ikke rigtig har besvaret dig på følgende af dit første spørgsmål til mig:




Der er intet efterliv, men kun liv i liv (infinite in everything finite), og det skal forstås her ud fra:

"Infra Lutheranum"; namely, the view that the finite is capable of the infinite, and consequently that in Christ there is a mutual indwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite was theologically affirmed, that nature mysticism was possible and real"".

Altså det er nu mens vi er i live at tingene foregår, døden stiller os ikke mere begunstiget eller priviligeret mht de numinøse hinsides tid og sted forhold. Det er i livet, mens vi lever, at vi iklæder os vores udødelighedslegeme, vores det spirituelle legeme, uforkrænkelige legeme. På den måde kan vi besejre døden før vi dør vores såkaldte død.

Det infra Lutheranum princip, som vi finder udtalt hos Paulus: "infinite in everything finite", bekræfter os mennesker, vores ego, vores individualitet og personlighed, da dette netop ikke skal opløses, gå til grunde (som i østens mystik, filosofi og religiøsitet) men netop i kristendommen, den paulinske vestlige spiritualitet og mystik er hellig og sanktioneret. Det er Guds Ja til mennesket, til os.

Mange kærlige hilsner HansKrist.