Så er det ikke omskæringen der er problemet men derimod den "religiøse omklamring" som du kalder den.
Det er virkelig et problem hvordan vi opdrager vores børn. Mange er ikke i stand til at opdrage deres børn i frihed således at de, som voksne, selv kan tage stilling. Hvordan kan forældre der selv er begrænsede opdrage deres børn til frihed?
Omskæringen er kun en lille detalje, et lille udtryk for et meget større problem.
Korrekt jmp, det er netop problemet at religioner ALTID vil eje sjælene.
Jeg kunne i den forbindelse godt lide at vide hvad der ville ske, hvis et muslimsk ægtepar sagde: "Nej, vores nyfødte søn skal ikke omskæres. Han skal ha' lov til at vælge selv når han bliver ældre."
Selv i jødiske kredse vil jeg tro at det ville give mislyde at tage et sådant standpunkt.
Omskæringen er rigtignok kun en lille detalje - men det vil være synligt for vedkommende hver eneste dag i resten af hans liv at han "bærer tegnet på at tilhøre en eller anden religion".
Som Stausholm siger - omskæringen er irreversibel.
Det er selvfølgelig endnu værre som JV'erne indoktrinerer DERES børn, men indoktrineringen kan dog (måske) aflæres igen.
Det spildte liv i Jehovas skygge kommer dog aldrig tilbage igen.