#9737 - 30/07/2010 11:32
Gud er på vej ud!
|
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 1476
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Danmark er blandt de førende lande i frigørelsen fra religionen. Hvert tiende år foretages der i Europa en omfattende undersøgelse af folkenes holdninger til moral, etik og religion m.m. Trods den massive indvandring af muslimer, er tendensen klar. Ateismen vinder frem i Europa, og Danmark er blandt foregangslandene. Ved undersøgelsen i 1999 troede kun 25% af danskerne på en personificeret gud, mens 18% afviste tanken som vrøvl. I undersøgelsen fra 2009 er tallene stort set byttet om. Stærke og svage ateister udgør nu 27,7% af befolkningen, mens antallet af gudetroende er sunket til 21,9%. Den resterende halvdel af danskerne har erstattet gudetroen med hjemmestrikkede verdensbilleder med eller uden forestillinger om en åndelig verden. Vi har jo set flere af disse mærkelige konstruktioner her på siden. Selv om 36,4% tror på et liv efter døden, så mener 18,4% at det vil være en form for reinkarnation, så kun 18% tror på en gudestyret genopstandelse. På spørgsmålet om hvorvidt en religion kan være et sandt budskab, tror kun 6,7% at deres religion repræsenterer sandheden. 20,9% mener, at en religion kan være delvis sand, mens hele 72,4% mener, at religioner giver et falsk billede af verden. Tendensen er den samme i alle lande med stigende uddannelsesniveau. Jo mere virkelighedsbevidst befolkningen bliver, jo sværere er det for religiøse doktriner at vinde fodfæste i sindene, så religionerne må gribe til magtanvendelser, indoktrinering og religiøs censur for at fastholde deres positioner. Men der er lang vej endnu til et sundt og rationelt samfund. "Guder" har jo gennem hele menneskehedens historie badet sig i strømme af blod, hvor de havde styrke til det, og den tendens har ikke ændret sig spor. Som Jesper Jensen så klart udtrykte det: Ham Gud, han er eddermame svær at få smidt ud. Men vi har jo lov at håbe det bedste. Den fulde rapport fra The European Values Survey vil først blive offentliggjort om en måneds tid, men tallene kan allerede nu downloades fra www.europeanvaluesstudy.eu Mvh Ole Bjørn
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#9738 - 30/07/2010 15:24
Re: Gud er på vej ud!
[Re: ole bjørn]
|
|
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 820
|
|
Det kan lyde meget godt, at de religiøse strukturer som har tryllebundet menneskesindet gennem historien er på retur. Men er det fordi mennesket er blevet mere intelligent, eller er mennesket bare skuffet over at alle dets forventninger ikke gik i opfyldelse? Det menneskesind, som troede på fantasifulde guder og som underordnede sig en religiøs magtstruktur, en struktur, som i virkeligheden blot var et udtryk for det ene menneskes magt over det andet, hvad erstatter det så sin gudetro med? Ateisme betyder blot at man ikke tror på en gud sådan som Han bliver fremstillet i religionerne, men selv om man ikke tror må man stadig møde sit livs virkelighed som menneske. På det overfladiske plan synes det som om troen på en gud er erstattet af troen på selvet. Menneskets store frygt for at være intet, udmønter sig i en kolossal selvpromovering, en selvpromovering der, som sagt, udspringer af frygten for illusionen om intet at være. (det skal lige i parantes bemærkes, at denne oplevelse af at være intet er fuldstændig sand. Når vi skræller alt det5 samfundsmæssige fra og ophæver vores identitet, så er vi virkelig intet andet end blot mennesker allesammen.  ) Denne selvpromovering bliver på det samfundsmæssige plan til en udskiftning af de menneskelige værdier med de materielle værdier. At eje ting, at være noget i andres øjne, at have magt og indflydelse, alt sammen er det en udvidelse af selvet og derfor i virkeligheden egoisme. I denne selvpromovering går de sande menneskelige værdier, empati, samhørighed, venskab, loyalitet og selvforglemmelse tabt. Jeg beklager på ingen måde, at mennesket fravælger forestillingen om Gud, men hvad sætter det i stedet? Fravælger det Gud fordi det klart ser, at begrebet er en illusion? Næppe. Men hvis det ser, at begrebet Gud er en illusion, hvad vælger det så i stedet? Rationalitet? Næppe. mennesket vælger med følelserne. Hvis menneskeheden skal have en fremtid har vi brug for en ny etik og moral, som ikke er en regel vi følger, men som noget der falder os naturligt. Noget andet end kapitalismens evige tingsliggørelse. Når mennesket vælger Gud fra er det til fordel for selvoptagetheden, begge trosformer er et resultat af frygt. Frygt opstår på baggrund af manglende kærlighed. Kærlighed er at komme hinanden ved. Uddannelse, oplysning og kultur bør derfor erstatte illusionen om Gud og ikke kapitalismens materielle værdier inklusive selvoptagetheden - den psykologiske isolation. At forstå, at se i sandhed, at det andet menneske er lige som én selv, er egoismens ophør. Det er mere end egoismens ophør og medfølelsens skabelse - det er sandt. Det andet menneske er lige som én selv. 
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#9786 - 11/08/2010 17:23
Re: Gud er på vej ud!
[Re: Anonym]
|
bor her
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 703
|
|
"Nej, for Gud er kærlighed".
- At du nærer kærlige følelser til forestillinger om guden din, gør ikke guden til kærligheden. Gud er et begreb om noget overnaturligt, som kulturer gennem årtusinder har underlagt sig forestillinger om, med samme ærefrygt ud i idéer om den store alfaderlige kærlighed.
"Men mennesker derimod har til alle tider badet i strømme af deres medmenneskers blod".
- Som netop hænger nøje sammen med den ophøjede autoritet man tilskrev idéer om guden. Det var ved stærke følelser for troen man opildnede til at bekrige anderledes tænkende, idet man tilgav sin gud den endegyldige autoritet ved egen underdanighed, hvilket mennesker (og konger!) med anderledes kultursyn ikke skulle bestride myndigheden af - de måtte ergo lige så underdaniggøres.
"Nogle af disse har påstået, at det er Guds vilje. Men ligeså lidt som eksempelvis en forsker ønsker at fejlciteres, ligeså lidt lader Gud sig plette af menneskers ondskab".
- Forskellen er, at forskeren kan citeres, det kan guder ikke. Det rækker derfor at ansvarliggøre mennesker der med netop stor kærlighed underlagde sig forestillinger om disse tågede guddommelige autoriteter. Du retfærdiggør fx. selv dine forestillinger om guden med henvisning til kærlighed. mvh Simon
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#9818 - 16/08/2010 14:13
Re: Gud er på vej ud!
[Re: Anonym]
|
bor her
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 703
|
|
-- klip -- Ole: "Jo mere virkelighedsbevidst befolkningen bliver, jo sværere er det for religiøse doktriner at vinde fodfæste i sindene".
Du: "det overstiger bare forstanden det her... glæd dig med os. LYS sammen med os". -- klip --
"Det var jo ikke til Ole, jeg skrev". - Forholdet imellem disse to betragtninger viser bare noget om kvaliteten af iagttagelsesevnen imellem jer, hvor Ole kan konkludere noget interessant fra observerede sociale strukturer, nemlig, hvorledes religiøs overtro forsvinder fra kulturer dersom mennesker flytter opmærksomheden til refleksioner over hvad der foregår udenfor deres fantasi fra gammel religiøs overtro -, hvorimod du jo ikke har andet at tilbyde debattører end selvsamme gamle overtro.
Her får netop Ole jo så den anerkendelse i det sociale du sukker lidt efter, hvorfor også du derfor må levere noget lidt mere interessant, hvis du skal klappes lidt på hovedet. Sådan er dét.
Og i akkurat forbindelse til dette med at iagttage menneskelige adfærdmønstre må man sige, at mennesker almindeligvis er stærkt optaget af sociale behov de ikke får tilfredsstillet. Du taler stort set ikke om andet end dine behov for kærlighed, har du tænkt på det? Mit forslag er bare, at du som Ole anskriver flytter opmærksomheden fra de gamle hønisser til det sociale oplevelsesrum, for det er dér du kommer i forbindelse med mennesker der udtrtykker kærlighed på opfindsomme måder som derfor sikkert også du ville nyde gavn af. Længere er den såmænd ikke, du...;)
mvh Simon
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
|