Du kan bare lade være med at henvende dig til mig.

Lev dit liv og bland dig uden om mit.

Tak fordi du understregede min pointe - dem begge faktisk!

Nu har du læst dig til nogle generelle sandheder... nu mangler du bare at forstå dem og at leve dem i dit eget liv.

Der findes ingen anden forståelse end den man selv har hørt og set.

''Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres Perler for Svin, for at de ikke skal træde dem ned med Fødderne og så vende sig om og sønderrive jer.'' (matthæus, 7, 6).

Jeg kan ikke sønderrives du, der ikke tør tale med dit navns nævnelse - Du som taler fra mørket og ikke fra lyset, men du prøver da ihærdigt.

''Agt derfor på, hvordan I hører; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.'' (Lukas 8, 18).

Det, som man synes at have, og som man mister, er alt det man ved for det er kun tankevirksomhed ikke forståelse. Men det, der ikke kan mistes, er det, man har lyttet sig til. Det er forståelse og ikke viden.

Sandhed, stilhed, opstår kun når man lytter og den samlede sum af stilhed bliver større og større.

Er du i stand til at lytte, anonyme?

Hvor stor er din sum af stilhed? Hvor stort er det træ der er vokset ud af din lytten i stilhed?

Du behøver ikke at svare. Lær at lytte og lær at se.

Åbn forståelsens dør i dit eget liv, du anonyme med et helt almindeligt fornavn (og et lige så stort selvbillede af egen fortræffelighed). Lad være med at tale om den hele tiden. Lev dit liv, vær stille, forstå.