Hej Treram..

"Skæbnesymfonien er rigtigt nok bare en samling lyde i forskellige frekvenser, men det lyder nu skønt, jeg er stor tilhænger af klassisk musik og kan ikke lige se sammenhængen med en gud, det er jo ikke den der har skabt musikken eller??".

- Kom til at tænke på Niebelungen (Wagner), hvor til mange mennesker, når de skal forklare værkers komplekse indhold og i særdeleshed skaberen af disse, netop bruger analogier til noget enestående, noget usædvanligt osv. Tænk bare på myterne omk. Mozart, der angiveligt allerede som 3-årig skulle have skrevet komplicerede værker og med sine små fingre, strakt sig over ikke mindre end halvanden oktav. Der er i mange tilfælde en tendens til at ophæve store musikere til noget guddommeligt - "en stemme fra det guddommelige", osv. - men dette viser jo akkurat noget om tilhørernes livssynsanskuelser.

mvh
Simon

Hej Arne..

Hva' er det du opponerer imod, i Trerams såvel som mine synspunker her - det er dét der er interessant...? ;)

Bare vi er enige om at guder ikke forklarer noget som helst i vor tid, hvorfor spørgsmålet "Hvorfor gud?" alene blir et psykologisk drama i en kulturel opsætning og kontekst - ikke en naturforklaring.

"For mig at se, har I derved - og især ved jeres undvigemanøvrer".

- Jeg selv har jo svært ved at få øje på hvad du egentlig mener her, hvad du har af interessante sager til debat i godteposen, Arne. Fx. er et ateistisk standpunkt jo ikke et værdisyn fyldt med påstande, men en konklusion fra stillingtagen til de påstande om guders eksistens der knytter sig til religioner. Eksempelvis har vi jo ingen guder at maneuvrere udenom, vel? Vi har kun troendes egne idéer at undersøge, og her er spørgsmålet til dig klart som glas: hvad er det for et livssyn du her agiterer udfra...forklarer du dit liv med henvisning til en gud som årsagen til din eksistens?

"Når jeg ikke sjældent har refereret til myten om Moses og Gud ved den brændende tornebusk, er det fordi det allerede her i Bibelens Gamle Testamente nægtes at definere begrebet: Gud".

- Burde afgjort ikke være så svært at forklare sin gud, idet man jo grundlæggende indretter livssyn derefter ;) Men troende tilbage i antikke kulturer, forklarede skam deres grundsyn med henvisning til myter på samme måde som troende gør idag, intet nyt under solen. De havde præcis de samme forklaringsproblemer som troende idag står med. Religiøse idéer var et bl. mange redskaber hvormed man søgte understøttelse for sit kandidatur eller embede hos befolkningen, helt som vi ser det rundt om i vor kulturtradition.

Der hvor vi (også) idag oplever problemer, det er dér hvor politiske målsætninger begrænses af religiøs dogmetro (fanatikere indenfor div. trosretninger). Og som jeg forstår Treram, da bor han netop en del af året i en asiatisk kultur hvor netop religiøse spørgsmål afgørende har indflydelse på den politik der fastsættes. Nogle af de problemer der diskutereredes allerede tidligt i denne debats opblomstringsfase ser mange af os stadig som yderst centrale, for det er problemer der afstedkommer fra agitationer der afgørende funderes på krav om stillingtagen til de myter div. religioner indfører i pol. diskussioner - fx. krav om respekt til religiøse standpunkter, osv. Vi behøver ikke forholde os til religiøse idéer, for at skabe en fornuftig politik. Det er bl.a. her vi så ser en diskrepans der på områder provokerer vort demokratiske grundsyn, ligesom vi centralt i demokratiske forfatninger ser dybe skel i selve forståelsen af hvad alene tros- og ytringsfrihed egentlig drejer sig om og beskæftiger sig med (div. en fritagelse fra statslige overgreb). Men her har du så et eksempel på en interessant diskussion - hvor selvsyn i betragtning ved psyk. ell. fil. hjælpemidler har mindre betydning. Pointen her er den, at Trerams kritik rører ved nogle centrale hjørnesten i en optik som netop religiøse mennesker må se at få def. betydningen af, hvis og såfremt de ellers mener den er interessant for socialitet og sameksistens. At være ateist, dvs. uden gudetro, er ikke i sig selv særlig bemærkelsesværdigt at diskutere, det er derimod de guder troende indfører i vores verdensbillede, og kræver respekt omkring. Den slags ser vi skam også hos kristne troende.

"Tværtimod ser det ud for mig, som om I opfører jer på linje med fanatiske religiøse sekter".

- I lyset af ovenstående kan du sikkert godt se at ovenstående kalder på lidt sund fornuft.

Jeg synes du skulle fremvise dit egentlige grundsyn. Hvad er det egentlig der provokerer dig ved afvisningen af gudebassene, ja hvad er det igrunden du agiterer for af værdisyn til debat - som spørgsmålet øverst i indlægget...?

mvh
Simon

Hej Arne..

"trods dét, at jeg netop - igen og igen - klart har udtrykt min respekt for afvisning - men det modsatte for løse, ikke-underbyggede, påstande - hvadenten de kommer fra ateister eller teister".

- Hvad er det for påstande ateister fremmer?
Konklusionen: guder har ingen evne til eksistens, er en afvisning af påstanden "guder evner eksistens" (fremmet af religioner), fordi påstande ikke opfylder evidenskravet.

Dér spiller det overhovedet ingen rolle om man gemmer sine guder i metafysiske abstraktioner (universelle bevidsthedsformer udenfor menneskets bevidsthed, osv.osv.), det fremtræder der ingen guder af - sagt under henvisning til forklaringsindholdet nogen ikke orker at fremvise osv.

"Jeg er ikke så begejstret for det udtryk. Det "lugter" lidt, synes jeg, af fastlåste dogmer på et område, hvor der ikke er viden (orker ikke at uddybe)".

- Næh, tænkte jo nok vi måtte se i vejviseren efter en fornuftig forklaring her. Det gør det bare lidt svært at finde en pointe og mening med at vende bevisbyrder på hovedet, forstår du nok.

"jeg agiterer ikke, jeg fortæller blot om, hvordan det ser ud for mig".

- Troende agiterer for eksistensen af guder rundt omkring i verden, ikke mindst for respekt omk. livssynsparametre de skaber derom - det er disse Treram o.a. ateister afviser som indslag af betydning vedr. virkelighedsrummets beskaffenhed. Men er du uden gudetro spiller det jo ingen rolle for dig, så pyt..;)

mvh
Simon