Hej Treram..
Også her, ses et lysende eksempel på den politiske magt kurien selv mener at besidde. Man ser nærmest respekten for alt der vedr. koncilet selv, som en naturlig forventning og herunder hører samtlige ansatte præster, der betragtes som Vatikanets små ambassadører, der som en selvfølge menes at oppebære immunitet fra almindelige juridiske forhold i det pågældende land man driver sin eksegese i. Den oldgamle teokratiske tradition skinner her i egen selvforståelse. Man er repræsentant for noget guddommeligt, som ingen verdslige magter skal rykke ved, hvorfor kun særlig udvalgte ”guddommelige repræsentanter” kan dømme. Man er gudbenådet, kun kurien kan dømme ret og uret.
Når politibetjente fra omegnskommunen Belgien tillader sig noget så uhørt som at beslaglægge guddommelige computerfiler, da interagerer de selvsagt med de romersk-katolske retsprincipper og bør naturligvis øjeblikkelig overlade materialet til Vatikanstatens embedsmænd, det sir sig selv - ak & ve, det er da heller ikke let at være sin egen store Benedikt, i disse tider...uf!
Paven & Co stiller sig altid an, som om hele verden var rystet i sin grundvold over afsløringer af uhyrligheder og korruption under gudens tag, for på den måde fremstiller man jo sig selv som oprigtig interesseret og deltagende, mens der reelt intet nyt er at finde under s(t)olen. De ved jo udmærket institutionen er fyldt til randen med seksuelt frustrerede mænd (og kvinder) - det har den sandsynligt været siden renæssancen, så disse mennesker har stort set altid haft det særdeles svært i en verden, hvor befolkninger i stigende grad satte humanistiske og ikke guddommelige idealer i centrum, for ikke at tale om retsprincipperne som befolkninger selv ansvarliggører sig for, gennem demokratiske beslutningsprocesser. Hvad jeg siger er bare, at det nok vil tage sin tid at få pillet tilliden til pavestolen som (overnaturlig) myndighed fra hinanden, for dertil accepterer katolikker i alt for stor en grad råddenskaben som udelukkende noget verdsligt, mens den måske i virkeligheden afstedkommer fra de principper man tiltror betydning, men ikke rykker ved.
Eksempelvis er det jo fuldstændig åndssvage vilkår præsterne skal agere under. De må selvfølgelig som alle andre mennesker kunne dyrke et sexliv, helt uden at blive betragtet som sodomitter m.m. Iden forbindelse, burde selvfølgelig også de af præsterne der faktisk er bøsser respekteres, for netop på den måde at undgå lyssky sex i smøgen og baggården, for hvem ved hvilke sygdomme div. patere går rundt og behandles for, ja ind imellem dør af og alene p.a. tåbelige idéer, der i sig selv må indebære en enorm last af selvforagt ved skamfyldte selvbebrejdelser. Katolicismen har langt igen, hvis den nogensinde tør vende ansigtet mod de realiteter der befinder sig udenfor murene, og dét tror jeg vil tage sin tid at få viklet sig ud af. En afsløring her og dér gør ingen stor forskel.
Mvh
Simon