annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15532799
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372063
Et andet syn 1980567
Jesu ord 1518192
Åndelig Føde 1464805
Galleri
Solopgang med flot fuldmåne
Hvem er online?
1 registreret ABC 147 gæster og 285 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 2 1 2 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#9457 - 21/06/2010 10:16 GLOBAL EMPATI
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Fra vores urtid som jægere og samlere har vi været aggressive rovdyr - overfor naturen, vi lever i - og overfor andre mennesker.
Vi har taget, hvad vi havde brug for, og vi har kæmpet mod nabostammer om territorier.

Oprindeligt slog vi vel "de andre" ihjel, men fandt efterhånden ud af at holde dem som fanger og som nyttige slaver - og det er vel egentlig det, vi i dag ser i form af arbejdsmarkedet.

Men det er jo kun den ene side af sagen, for det viser sig jo også, at vi er empatiske mennesker - i stand til at føle med andre mennesker, i stand til at sætte os i deres sted.

Dagbladet Information fortæller 19.-20. juni d.å. om den amerikanske økonom, Jeremy Rifkin, der nylig har udgivet en bog: Den empatiske civilisation, hvori fortælles om, hvad vi mennesker evner i medfølelse med andre mennesker.
Ja, han hævder endda, at den empatiske impuls er den mest grundlæggende egenskab hos os mennesker, men at hæmninger kan standse denne impuls eller endda ændre den til agression.

Studier af børneopdragelse samt neurovidenkabelig forskning underbygger denne påstand, hævder han, og her ligger han jo i øvrigt ikke langt fra vores hjemlige teolog K.E. Løgstrups idéer om det suverænt og spontant barmhjertige og næstekærlige.

Det spændende er så, siger Rifkin, at empatien fra oprindeligt kun at omfatte de nærmeste (f.eks. Næsten i før-kristen forstand)- os - i modsætning til de andre - at denne medfølelse har en tendens til at udvide sig i takt med civilisationernes vækst.

Det håbefulde budskab er så, at ting som informationsteknisk udvikling, IT, men også økonomi i forbindelse med udvikling af vedvarede energi giver menneskeheden mulighed for at udvikle en medfølelse, der omfatter alle planetens mennesker - ja måske endda ikke bare os selv, men hele kloden.
http://www.information.dk/236816

(Det er så her, jeg ikke kan lade være at tænke, at hvis den, der gerne vil gøre et stykke arbejde her i verden, arbejderen, blev betragtet med naturlig anerkendelse og respekt, så ville det betyde medbestemmelse om arbejdets udførelse - og i ikke-offentligt drevne virksomheder tillige andel i den opnåede profit - i stedet for den nuværende slavelignende tilstand).

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (21/06/2010 10:21)
Top Svar Citer
#9460 - 21/06/2010 15:36 Re: GLOBAL EMPATI [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Q: Ja, han hævder endda, at den empatiske impuls er den mest grundlæggende egenskab hos os mennesker, men at hæmninger kan standse denne impuls eller endda ændre den til agression.

A: Naturligvis - begyndelsen er absolut væren, da intet kontingent kan opstå på egen hånd. Et betragtningsniveau af denne absolutte væren er kærlighed og samhørighed, idet alt er ét i det absolutte. Eller: Alt ophæves til det.
Top Svar Citer
#9462 - 21/06/2010 18:50 Re: GLOBAL EMPATI [Re: Arne Thomsen]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Hej Arne.

Hele menneskehedens historie er os iboende. Dengang vi var jægere og samlere måtte vi kæmpe mod naturen for at overleve. Ligesom hos dyrene var overlevelsesinstinktet det mest fremherskende.

Dette medførte også aggression, hakkeorden og den stærkestes overlevelse.

Men efter, at vi overvandt naturen skabte vi civilisationen, vi lærte at tænke og skabe civiliserede samfund.

Det er tanken, filosofien, etikken og religionen der løfter os over det naturlige stadie og gør os til mennesker i stedet for dyr.

Men selvom vi i dag er civiliserede, så bor fortiden stadig i os og den tilkendegiver sig som instinkt.

Det er den forstandige tanke, forstanden, som holder instinktet i tømme og sublimerer det til det sociale og individiuelle niveau. Når vi mister forstanden, f.eks hvis vi bliver bange, så siger man, at vi er i vore drifters vold.

Den forstandige tanke må derfor tæmme drifterne som i virkeligheden blot er erindringen om vores dyriske fortid.

I dag kæmper vi ikke for at overleve i naturen men derimod i samfundet.

Vi er, som enkeltpersoner, en del af dette samfund og under stadig påvirkning udefra. Tænk bare på hvordan vi bliver bombarderet med reklamer eller med ekspertudtalelser, der alle vil have os til at opfatte på en bestemt måde.

Vi er under et kolossalt pres udefra, som ønsker at forme vores bevidsthed, vores tanke og vores opfattelse.

Først når vi lærer at blive stille, så hører vi det, som kommer indefra, det vi selv mener og føler.

Når vi har gjort os klart hvad vi selv mener og føler er det på tide at møde verden og give sit eget bidrag til helheden, som ikke blot er en sanseløs gentagelse af hvad andre har sagt.

Når vi er stille, lytter vi til stilheden.

Og så er det nogle ganske andre ord der former sig. smiler
Top Svar Citer
#9470 - 22/06/2010 22:47 Re: GLOBAL EMPATI [Re: Michael]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Michael.

Der er selvfølgelig meget rigtigt i, hvad du skriver, men min fornemmelse er alligevel, at din analyse af menneskeheden og dens historie er ensidigt negativ.

Eksempel: En mand kommer om vinteren forbi en mergelgrav, hvor et barn er ved at drukne. Manden springer ud, med fare for sit eget liv, og redder barnet.
Da han efterfølgende bliver spurgt, hvorfor han gjorde det, svarer han ikke, at det var af næstekærlighed. Han svarer, at det var fordi, barnet var ved at drukne
- altså en spontan - før-fornuften-livsytring (Frit efter K.E. Løgstrup).

Jeg er heller ikke helt sikker på, at vi i de ca. 2 millioner år, hvor vi hovedsageligt levede som jægere, har oplevet, at vi kæmpede mod naturen.
Jeg tror snarere, at vi oplevede os selv, som en del af naturen.
Det er f.eks. kendt, at man ærede knoglerne af de nedlagte dyr, og kampen om overlevelse har vel snarere været, at det var begænset, hvor mange mennesker, der var levemuligheder for indenfor stammens territorium.
Med et tilpasset antal mennesker har man vel levet i rimelig harmoni med naturen, og tilpasningen har jo nok især været de nok især for mødrene smertefulde drab af de for mange nyfødte (man "udsatte" de nyfødte børn, så de døde af manglende pasning, som det jo også var almindeligt her i Nordens bondesamfund i historisk tid).

Jeg mener også at have hørt at nutidens oprindelige stammefolk f.eks. i Amazonas-regnskovene ikke kender til et jeg - ikke opfatter sig som individer - men alene oplever sig som en del af stammen, hvor alle delte med alle og levede efter de samme normer uden interne aggressioner i stammen.

Jeg tror heller ikke, man uden videre skal afvise Rifkins "empatiske impuls", som endda hævdes bekræftet neurofysiologisk.

Det, der så er mulighed for at ske, er, at skillelinjen mellem "dem" og "os" når videre ud - og nu har udsigt til at blive global, så vi alle er "os" - måske endda med omsorg for resten af kloden og dens liv tillige.
Et forjættende perspektiv - en genskabelse af "Paradisets Have" smiler

Dér vil vi også langt bedre kunne "lytte til stilheden".

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (22/06/2010 22:47)
Top Svar Citer
#9479 - 23/06/2010 19:33 Re: GLOBAL EMPATI [Re: Arne Thomsen]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Hej Arne

Den tråd du har startet hedder jo ’’global empati’’ og det får mig til at tænke på det man kalder havet og dråben. Vel er havet en realitet men uden de mange dråber er der intet hav. I menneskehedens hav er de enkelte dråber os, de enkelte mennesker og uden det enkelte menneske er der intet hav.

Så i og for sig er havet et teoretisk begreb, et resultat af alle de enkelte dråbers samvirken, og dråbens virkelighed er vores egen dagligdag og det liv vi lever mellem hinanden.

Derfor nytter det heller ikke med diverse politiske tiltag for at forandre verden. Verdens forandring må komme indefra os selv, give sig udtryk i vore daglige forhold til hinanden og vise sig som verdens tilstand.

Og derfor er begyndelsen på ’’global empati’’, lokal empati.

At elske verden er kun en idé hvis man ikke kan forholde sig til det menneske som er en del af éns dagligdag.

Jeg finder dit indlæg meget interessant, men ikke som en modsætning til mit eget – ikke som et enten eller, men som et både og.

Vi er mennesker der eksisterer i forhold til omverdenen. Det er i dette samspil vi finder vores individuelle identitet. Denne omverden er i dag gået fra at være et forhold til naturen til et forhold til samfundet.

Man siger ganske vist at menneskene før i tiden ikke havde nogen individualitet, men det tror jeg ikke er rigtigt. Især fra kærlighedens historie er der mange eksempler på to unge der har elsket hinanden på tværs af deres forpligtelser overfor familien.

Den samhørighed, som vi finder indenfor stammens rammer, rækker ikke ud til også at omfatte den rivaliserende stamme. De forskellige stammer lå for det meste i indbyrdes krig og modsætning til hinanden.

Det er stort set også sådan, at vi lever i dag. Vi elsker alle indenfor vores egen kreds og ’’de andre’’ er de fremmede. Når vi sådan tager fortiden med ind i nutiden og skaber de samme strukturer i vores daglige omgang som dengang vi levede i stammer, så er det ikke muligt at skabe en ’’global empati’’.

Kun når det enkelte menneske formår at sætte sig ud over sin egen begrænsning som værende dansker, svensker, tysker, kristen, muslim eller buddhist og i stedet for opfatter sig selv som verdensborger, er det muligt at opnå en ’’global empati’’.

At vi er begrænset i en bestemt nationalitet eller en bestemt religion er kun en del af helheden. Helheden er at vi alle er mennesker der bor på den samme planet.

Vore indbyrdes stridigheder er en mentalitet vi har taget med os fra huleboerne.

Det burde være klart at der ikke kan findes nogen ’’global empati’’ uden at det er, som en afspejling af ’’lokal empati’’.

Så vi kan alle give vores bidrag lige her og nu – hvor vi er.

Som vi er - sådan er verden. smiler
Top Svar Citer
#9489 - 24/06/2010 09:56 Re: GLOBAL EMPATI [Re: Michael]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Michael.
Citat:
Som vi er - sådan er verden.
skriver du, og det er jeg enig i.

Det indeholder jo på den ene side begrænsninger, men på den anden også fantastiske muligheder.

Og det er jo så her, Rifkin o.a. peger på, at den teknologiske udvikling, såsom IT og decentralt produceret vedvarede energi o.a., kan ændre på hvordan vi er - ligesom han fremhæver, at hjerneforskning peger på, at vi har naturlige evner for omsorg og medfølelse.

Om det så bliver overbefolkning, sult og nød, der kommer til at bestemme, hvordan vi er, eller om det bliver en intelligent indretning af vore samfund rundt om på kloden, der bliver udslagsgivende - det må vise sig.

Både "Helvede på jord" og "Paradis på jord" ser jo ud til at være indenfor rækkevidde.

En fantastisk situation - for et pattedyr, der går på to ben - vil jeg mene smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (24/06/2010 09:58)
Top Svar Citer
#9493 - 27/06/2010 15:44 Re: GLOBAL EMPATI [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Q: Om det så bliver overbefolkning, sult og nød, der kommer til at bestemme, hvordan vi er, eller om det bliver en intelligent indretning af vore samfund rundt om på kloden, der bliver udslagsgivende - det må vise sig.

A: Forestiller du dig, at vores medfølelse eller mangel på samme er et spørgsmål om ydre faktorer, som former os mennesker? Er vi intet andet, end hvad det ydre dikterer? ...Men hvem skaber i så fald de ydre faktorer?
Top Svar Citer
#9495 - 27/06/2010 22:45 Re: GLOBAL EMPATI [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Anonym.

Du stiller spørgsmålet:
Citat:
Forestiller du dig, at vores medfølelse eller mangel på samme er et spørgsmål om ydre faktorer, som former os mennesker? Er vi intet andet, end hvad det ydre dikterer? ...Men hvem skaber i så fald de ydre faktorer?
og det ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal svare til.

Egentlig ku' jeg godt tænke mig at høre, hvad du selv mener.

Det første, der falder mig ind, er de biologiske begreber: Genotype, miljø og fænotype, hvor de fleste jo er enige om, at vi fødes med nogle arvelige anlæg (genotype), som kommer til udfoldelse afhængigt af, hvad det miljø, vi lever i, giver mulighed for (fænotype).

I de flere millioner år, hvor vi primært levede som jægere, har miljøet næppe ændret sig ret meget, så det har vel primært været vore arveanlæg, der har afgjort, hvordan vi klarede os.
Hvordan man dengang klarede problemet med, at der fødtes flere børn, end territoriet kunne skaffe føde til, er der vel ingen, der ved med sikkerhed, men det mest sandsynlige er vel, at de for mange fødte blev slået ihjel.

Med agerbruget blev der pludselig føde til ca. dobbelt så mange, og begrebet frugtbarhed blev centralt og knyttet til kvinders frugtbarhed (fra jægersamfundets patriarkat til agerbrugssamfundets matriarkat), men også her var der jo grænser for hvor mange børn, der var føde til.

Det samme gælder jo i dag, hvor vi er omkring 7 milliarder mennesker - og hvor der dør ca. 20.000 børn af sult - hver dag!

Den tendens til at vi hele tiden bliver for mange, hvorfor nogle må dø (ligesom hos de andre dyre- og plante-arter) , kan man jo godt sige, at vi selv skaber, men vi har jo ikke selv skabt vore arveanlæg, der jo bl.a. fører til at mænd besvangrer kvinder - uanset om der er livsmuligheder for børnene - i de samfund, hvor der ikke er adgang til at undgå svangerskab efter samleje.

Jeg tror på den spontane medfølelse (Rifkins grundlæggende empatiske impuls - Løgstrups spontane empati - nogle religiøse vil nok også sige: det, at Gud bor dybest inde i dit hjerte) - men lever vi i sult og nød, får denne grundlæggende (paradisiske smiler ) egenskab nok ikke lov at komme til udfoldelse.

Så når du spø'r, om vi intet andet er, end hvad det ydre dikterer, så er mit svar nok nærmest: Jo - vi er (guddommeligt) empatiske - hvis ikke vi hindres deri af miljøet (fysisk og psykisk) - og med vores intelligens kan vi sørge for, at vores miljø ikke hindrer os.

Men igen, hvad mener du selv?

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (27/06/2010 22:46)
Top Svar Citer
#9497 - 28/06/2010 00:38 Re: GLOBAL EMPATI [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Q: Men igen, hvad mener du selv?

A: Må meninger ikke bygge på noget for ikke at være blind tro? Men hvad kan jeg i så fald mene? Jeg ved, at jeg eksisterer - hvad andet kan jeg vide? På hvilket andet grundlag kan jeg tro? "Jeg er" - dette må være begyndelsen. Eller kortere: ER. For hvad er dette 'jeg'? Hvorfor fremture med alskens 'meninger'...?
Top Svar Citer
#9521 - 30/06/2010 02:44 Re: GLOBAL EMPATI [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Vi er faktisk selv med til at skabe 'vores' arveanlæg (de fremtidige), netop gennem samleje - evt. gennem specifikke valg af partnere, evt. gennem direkte genmanipulation. Men vores instinkter, der leder os til samleje, kan man måske med større ret sige, at vi ikke har selv har skabt. Her har vi en drift, der sikrer artens overlevelse.
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 2 1 2 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 08:34
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Lokale viser opbakning til at bevare bil..
28/03/2024 08:30
Rusland anklager Nato for at gøre lande..
28/03/2024 07:47
Efter 62 år: Slut med luftpost i Tyskla..
28/03/2024 06:50
Protester i Jordan mod Israel til støtt..
28/03/2024 04:04
Britiske fodboldfans advares om stærke ..
28/03/2024 03:30
Nyheder fra Religion.dk