Det er i grunden underligt så lidt medierne dækker den nuværende strejke blandt de mange pædagoger, social og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker mfl.. Betyder det, at vi efterhånden har en højreorienteret mediedækning? Når BUPL kontakter deres medier får de at vide, at det ikke er interessant nok.

Og ikke nok med det, så lyder meldingerne rundt omkring, at nu er strejken gået for vidt, sygeplejerskerne tager ikke ansvar for de syge, demonstrerende blokerer vejene og det sidste nye er, at der muligvis sker en lockout i næste. På den måde dræner man den offentlige sektor og presser dem til at genoptage deres arbejde. En anden mulighed – og som nok kommer til at ske – er, at regeringen griber ind og sætter en punktum for konflikten uden at imødekomme de strejkendes gule kort som blot er et skingert råb om, at nu er det nok. Men det bestemmer de desværre ikke selv; de sidder ikke med magten.

Det handler ikke blot om ligeløn men om vores samfundsudvikling, som i den grad bekymrer mig! Det ser ud som om, at den offentlige sektor efterhånden vil blive overtaget af den private. Vores fælles grundlag med fælles institutioner for fattige og rige er ikke længere godt nok.


Mvh
Anne

Mener du at strejken er velbegrundet?

Ja, jeg mener, der er god grund til at passe på vores offentlige sektor og dens medarbejdere, der hver dag har ansvaret for børn, unge, ældre og syge. Hvis strejke er den eneste måde at blive synlig på, støtter jeg gerne op omkring det.

Mvh
Anne

Jeg tror ikke det er særlig velovervejet.

Tænk på alle de mennesker det er gået udover.

Jeg mener det er meget meget egoistisk at strejke på den måde, for de har slet ikke tænk på konsekvenserne. Og i bund og grund er det blevet til en princip sag, for rent økonomisk er det forsvindende lidt det drejer sig om nu. Og tænk på alle de penge som fagforeningerne nu har brugt, som så kunne have været brugt til noget mere konstruktivt.

Selvfølgelig skal der være en ordentlig løn, men hvis man virkelig brænder for at hjælpe andre mennesker, så har lønnen i og for sig ingen betydning. Det er meget et spørgsmål om indstilling.

Tænk at vi vægter penge højere end mennesket.

Vi lider ingen nød her i vores land, men vi har efterhånden sat os for at det materielle har større værdi end mennesket.

Jeg kan faktisk godt mærke at der kommer lidt frustration op til overfladen med hensyn til den indstilling omkring det materielle.

Der er nok lige lidt jeg skal arbejde med her...

Men jeg synes denne situation med strejken tegner et meget godt billede af den bevidstheds tilstand som, ja, mere eller mindre er i vores verden i øjeblikket. Der er virkelig så meget konflikt og uenigheder både i det små og i det store. Og alt sammen fordi vi er egoistiske.

Men det vil jo vende igen, vi må jo bare hver især arbejde med os selv, så vi kan bibringe verden en anden bevidsthed.

Det hjælper altså ikke noget at lukke øjnene og bare lade samfundsudviklingen fortsætte. Med din indstilling appelerer du jo til, at pædagoger m.fl. skal finde sig til rette i deres stand, alt i mens de rigere bliver rigere.

Det handler ikke om at støtte det materielle, for de folk der strejker, gør det jo fordi, at de mangler at blive set for det arbejde, de holder af. Jeg tror ikke, at de nyder at ventelisterne nu bliver længere.

Men hvordan kan det være ligeløn at give en pædagog 12 % ekstra og så give en med en endnu større løn den samme procent?

Hvis ikke det er løn nok i sig selv at kunne hjælpe andre mennesker, ja, så vidner det om at mennesket er blindt. Og hvordan skal vi så kunne se om vi bliver set for det arbejde vi udfører?

Jeg tror nok at fru. Hansen ser den sygeplejerske, som oprigtigt viser omsorg og kærlighed.

Og jeg tror nok at lille Jens ser den pædagog, der oprigtigt viser forståelse og accept.

Vi kan ikke gøre forholdet imellem mennesker op i penge, og igen, ja, så er det et spørgsmål om indstilling.

Lad de rige blive rigere, for de kender ikke den sande rigdom.

Ja, og lad plejepersonalet løbe hurtigere, for de kender ikke Himmerigets vej?

Vi har så mange ressuorcer i vores samfund, så jeg bliver ked af, når vi ikke bruger dem til vores fælles bedste. Det nytter ikke at fortrænge konflikten. Når jeg arbejder, kan jeg ikke altid give omsorg, selvom det er det, jeg troede jeg var ansat til, for det skal jo gå så hurtigt. Så kan man håbe, at de ældre har noget familie, der jævntlig kommer.

Tror du at Gud har forstand på økonomi?

tror du at Han har læst Karl Marx?

Det er vel et samfundsproblem?

Eller hvad tænker du?

Kender du min Herre og Mester?

Eller lader du bare som om?

Det kan jeg ikke besvare og synes nok, at du skaber din egen vej nu.

Men jeg går da ud fra, at vi forholder os til den samme virkelighed..


Mvh
Anne

Virkeligheden er kun en afspejling af os selv, Anne.

Jeg elsker dig. Hvad gør du?

Elsker du dig selv?

Nej, jeg elsker ikke mig selv. Lad os slutte denne "debat" her.

Hej Anne.

Jeg forstår godt du kan blive ked af det når det er, at samfundet ikke udnytter de ressuorcer vi har på en mere konstruktiv måde.

Men jeg tror det er et spørgsmål om at forstå hvor de sande ressuorcer ligger gemt. Vi har alle i os selv et helt enormt potientiale, som kun venter på at blive udlevet.

At du ikke altid kan give omsorg Anne, det har i og for sig kun noget med dig selv at gøre, for det er dig selv der vælger hvordan du ser på tingene(eller ser på dig selv). Tror du at Jesus gav samfundet, kulturen, ja, verden ansvaret for om han kunne være et omsorgsfuldt og kærligt menneske?

Vi rummer noget i vore hjerter som ikke er underlagt vores verden, og når vi er i kontakt med dette(nogen ville kalde det Gud), så er der intet som kan forhindre os i, at vi altid er tilstede og nærværende, og drager omsorg for vores næste.

Jeg kommer også ud i børnehaver og vuggestuer hvor der ikke gives særlig meget "rum" til, at det er omsorg og glæde der er drivkraften. Men hvis jeg i mig selv kan rumme andres mangel på nærvær(som så i og for sig er mangel på kærlighed), så sker der ofte det vidunderlige, at der opstår glæde og nærvær.

Det du bringer med dig kære Anne, det vil også være det du vil gi, og så er omstændighederne ligegyldige, for kærligheden er noget som er i dig, og den venter blot på at du tillader den at udvide sig igennem dig.

Det du oprigtigt ønsker for andre mennesker Anne, det vil også blive modtaget, men lad det være op til vores kære Fader om det bliver modtaget, og koncentrer dig blot om at finde kærligheden i dig selv og så gi den videre.

Tvivl vil komme og gå, og så komme for at gå igen, og håbet vil gøre det samme, men forstå at det er dig som har magten til at tro på det som føles korrekt i dit hjerte.