jmp: Hvor er det trættende at lytte til alle jeres udgydelser.

I forstår ikke en skid.

Jo da. Vi forstår da at ethvert menneske har en integritet som andre ikke har nogen ret til at bryde ind i.

At omskære en dreng på grund af FORÆLDRENES religion har jo intet med drengen at gøre. Måske vil drengen (til sin tid) helst være fri for den religiøse omklamring.

Hvis jeg selv sætter mig i "drengens" sted, ville jeg da sagtens kunne acceptere, hvis jeg var blevet omskåret af medicinske grunde - men jeg ville nok være noget harm, hvis jeg var det på grund af en religion som jeg ikke sympatiserede med.

Selv om drenge-omskæring ikke er invaliderende (som med piger) så er det et utilladeligt overgreb.
Det er mangel på respekt for det voksne menneske som ens børn jo en dag bliver til.

Så er det ikke omskæringen der er problemet men derimod den "religiøse omklamring" som du kalder den.

Det er virkelig et problem hvordan vi opdrager vores børn. Mange er ikke i stand til at opdrage deres børn i frihed således at de, som voksne, selv kan tage stilling. Hvordan kan forældre der selv er begrænsede opdrage deres børn til frihed?

Omskæringen er kun en lille detalje, et lille udtryk for et meget større problem.

Korrekt jmp, det er netop problemet at religioner ALTID vil eje sjælene.

Jeg kunne i den forbindelse godt lide at vide hvad der ville ske, hvis et muslimsk ægtepar sagde: "Nej, vores nyfødte søn skal ikke omskæres. Han skal ha' lov til at vælge selv når han bliver ældre."

Selv i jødiske kredse vil jeg tro at det ville give mislyde at tage et sådant standpunkt.

Omskæringen er rigtignok kun en lille detalje - men det vil være synligt for vedkommende hver eneste dag i resten af hans liv at han "bærer tegnet på at tilhøre en eller anden religion".
Som Stausholm siger - omskæringen er irreversibel.

Det er selvfølgelig endnu værre som JV'erne indoktrinerer DERES børn, men indoktrineringen kan dog (måske) aflæres igen.
Det spildte liv i Jehovas skygge kommer dog aldrig tilbage igen.

Selvfølgelig kan man aflære sådan noget igen, men det kræver hårdt arbejde. Med hensyn til de muslimske forældre, så kan det ikke lade sig gøre, så ville de ikke være muslimer.

Man kan ikke både være intelligent og samtidig bekende sig til en religion.

Gad vide hvornår menneskene glemmer alle disse mærkelige tanker og trosformer og lærer at forholde sig til det virkelige liv.

Kærlighed, synes jeg, er det vigtigste af alt og for at elske behøver man ikke at bekende sig til en trosform.

Snarere tværtimod.