annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3862525
Et andet syn 1148441
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 899289
Jesu ord 801130
Spirituel omsorg 761757
Galleri
Folkemødet 2013
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 4 gæster og 97 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 6 1 2 3 4 5 6 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#910 - 12/06/2008 07:27 HVAD ER GOD DEBATKULTUR?
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Hvad ligger der i begrebet debatkultur?

Vi, der har taget initiativet til at skabe denne debatportal, har selvfølgelig gjort os nogle tanker om, hvad den skal være. Målet er meget ambitiøst - at skabe Danmarks bedste og frieste debatportal. Når debattens nye design i løbet af sensommeren bliver lanceret sammen med ny regler, vil det stå mere klart, hvordan vi har tænkt os at nå det mål. Indtil da må vi klare os med den nuværende udformning.

Hvad er det, der skaber en god debat? Det er selvfølgelig først og fremmest debattørerne og lødigheden af deres indlæg. Dernæst graden af ytringsfrihed. Hvis debatten censureres for meget, som det var tilfældet på Kristeligt Dagblads debatter, og debattørerne tvinges til en høj grad af selvcensur, så bliver debatten mat og uinteressant.

Det er nu engang de skarpe og helst velbegrundede synspunkter, der tvinger os til at gennemtænke vores egen holdning, så vi hver især får noget positivt ud af diskussionen. Som en forhenværende statsminister i sin tid udtrykte det: Man har et standpunkt, til man tager et nyt.

I denne proces er det uundgåeligt, at der ind imellem falder skarpe ord. Det finder jeg helt i orden, så længe ordene drejer sig om indlæggene, og ikke om personerne bag. Så udarter det sig nemlig hurtigt til et skænderi, der bliver uinteressant for andre. Personangreb kan ødelægge en debat fuldstændig.

Ind imellem kan det være svært at afgøre, hvor grænsen går mellem personangreb og kritik af holdninger, men grænsen er der. Hvis man f.eks. skriver; Dit indlæg er det mest ubegavede, jeg længe har læst, angriber man kun indlægget, men hvis man skriver; Dit indlæg viser klart din manglende begavelse, så angriber man personen, og provokerer den kritiserede til at give et ligeså personligt svar.

Uenighed er drivkraften for den gode debat, personangreb er overlagt mord på den gode debat. Det er det, jeg forstår ved begrebet debatkultur, men grænsen er hårfin. På længere sigt er vi nødt til at have nogle regler for, hvor grænsen skal trækkes og hvordan vi skal reagere på det.

Det vil jeg gerne høre andre debattørers mening om inden vi fastsætter disse regler.

Hvad er din opfattelse af god debatkultur, og hvordan synes du vi skal reagere på dårlig debatkultur?

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Top Svar Citer
#911 - 12/06/2008 09:28 Re: HVAD ER GOD DEBATKULTUR? [Re: ole bjørn]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 4946
Sted: Sydsjælland
Hej Ole Bjørn.

Et debatniveau, hvor det accepteres som helt i orden at skrive:

"Dit indlæg er det mest ubegavede, jeg længe har læst."

er efter min mening for plat - og ikke værd at interesserer sig for.

Dit forsøg på at skelne mellem en værdidom over et indlæg - til forskel fra en tilsvarende dom over den person, der har skrevet indlægget - vil efter min mening ikke virke i praksis, men blot fremkalde diverse varianter af den gammelkendte dialog:

Dumme svin. Det ka' du selv være.

Min holdning er at behandle alle indlæg med respekt og saglighed - samt at vurderinger af indlæggenes kvalitet er en privat sag, der ikke hører hjemme i debatten.

Det er vel det, man kalder almindelig høflighed, god tone - og gensidig respekt.

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (12/06/2008 09:29)
Top Svar Citer
#912 - 12/06/2008 10:33 Re: HVAD ER GOD DEBATKULTUR? [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Kære Arne.

Din holdning er noteret, og jeg formoder, at det er hvad du selv prøver at leve op til.

Jeg er dog ikke enig med dig i, at vurderinger af indlæggenes kvalitet er en privatsag, og tåbelige eller uforskammede svar på et alvorligt ment indlæg må finde sig i at blive vurderede af i hvert fald den, som kommentaren er rettet imod.

Det er jo også en moderators opgave at tage stilling til sådanne udgydelser, og eftersom det er en offentlig debat kan det i sidste instans være anklagemyndigheden, der skal vurdere indholdet.

Som du sikkert kan forstå refererer jeg ikke til indlæggenes intellektuelle kvalitet. Selv meget naive og overtroiske mennesker har ret til at udtrykke deres meninger. Jeg refererer til kvalitetsniveauet i forhold til begrebet debatkultur.

Som eksempel på hvad debatkultur også kan være, kan vi tage Walther i onlinedebatten. Han beklagede sig jo tit over vores dumhed, uvidenhed og manglende forståelse, men det var der sjældent nogen, der tog anstød af, for det var klart for enhver, at hans anklager ikke var ondt ment.

Omvendt så vi også nogle grimme hadeindlæg fra muslimer, der beskyldte os for de samme ting, og de var absolut ondt ment, så dem reagerede mange på. Intellektuelt var indlæggene på samme naive niveau, og indeholdt i princippet de samme beskyldninger, men der var stor forskel i tanken bag. Walther ønskede at vække os, så vi kunne "se det himmelske lys". Muslimerne ønskede i dette tilfælde at håne os for vore holdninger.

Der har du så to yderpunkter med samme intellektuelle kvalitet, men hvor det ene blot er rørende, er det andet forkasteligt. Den vurdering skal vi have lov til at give udtryk for.

Når man ytrer sig i en offentlig debat, må man også offentligt stå til regnskab for sine ytringer. Det er ikke en privatsag, men blot en individuel vurdering.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Top Svar Citer
#913 - 12/06/2008 11:22 Re: HVAD ER GOD DEBATKULTUR? [Re: Arne Thomsen]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Indsendt af: Arne Thomsen
Hej Ole Bjørn.

Et debatniveau, hvor det accepteres som helt i orden at skrive:

"Dit indlæg er det mest ubegavede, jeg længe har læst."

er efter min mening for plat - og ikke værd at interesserer sig for.

Dit forsøg på at skelne mellem en værdidom over et indlæg - til forskel fra en tilsvarende dom over den person, der har skrevet indlægget - vil efter min mening ikke virke i praksis, men blot fremkalde diverse varianter af den gammelkendte dialog:

Dumme svin. Det ka' du selv være.

Min holdning er at behandle alle indlæg med respekt og saglighed - samt at vurderinger af indlæggenes kvalitet er en privat sag, der ikke hører hjemme i debatten.

Det er vel det, man kalder almindelig høflighed, god tone - og gensidig respekt.

M.v.h. Arne.



Forskellen er, Arne, at man vil kunne bede Ole Bjørn om at gøre rede for det, han måtte finde ubegavet i indlægget uden, at det handler om dig eller mig som person. Det er netop af den grund, at Ole Bjørn af og til kan skrive, at det ikke var ham, der startede personangrebet, idet han blot forholdte sig til indlæggets indhold og ikke personen bag. Hvorvidt Ole Bjørn så har ret, kan så diskuteres i den igangværende debat. Vi er heller ikke alle så objektive anlagt som f.eks. Ole Bjørn, og vi har forskellige måder at reagere på.

Det sker, at jeg selv dummer mig, når ironien (eller emotionerne) tager over som forleden med mit indlæg stilet til Peter Rubæks konspiration om kristendommen. Der var nogle tillægsord, jeg kunne have undladt, selvom min kommentar var møntet på indholdet i Peter Rubæks indlæg fra religionsdebatten. Nu kan jeg så gå tilbage og se, om min kritik handlede om et ubegavet indlæg (for nu at bruge Ole Bjørns analogi) eller, om den kom til at ramme personen bag, hvilket jeg selvfølgelig ikke håber.

Jeg har netop været igennem en svær evaluering med en professor på Universitetet. Nu har jeg oplevet mange undervisere inden for dette terræn, og jeg kan sige, at de pædagogiske evner umiddelbart ofte har været under lavmålet. Men universitetet er ikke en skole, de studerende er ikke elever og undervisererne er ikke lærere. Det handler langt mere om fagligheden, end det handler om forholdet mellem studerende og underviser akkurat som på en debat - med undtagelse af rollefordelingen. På det fakultet hvor jeg går, er der to evalueringer pr. semester – den første er mundtlig, og den sidste er skriftlig med en mundtlig opsamling. Alt kommer videre til studienævnet. Det betyder, at de studerende får mulighed for at give deres mening til kende om undervisningsforløbet, materialet og underviseren. I dette tilfælde viste det sig, at 50 % af de afleverede evalueringsskemaer var utilfredse med underviseren (her i blandt en berettiget kritik fra mig) med den begrundelse, at hun talte nedværdigende til sine studerende, én gang havde hun bedt os med bærbare computere om at sætte den til siden og i stedet tage et stykke papir og en blyant, endvidere overholdt hun aldrig tiden, og hun skrev nogle halvsure mails. Flere havde på den ene eller anden måde følt sig stødt eller talt ned til, og det havde vi studerende jo ofte vendt med hinanden, hvorved affekten måske blev forværret. Indstillingen ift vores underviser blev i hvert fald mere og mere negativ, alt imens vores underviser faktisk deltog i et pædagogisk forløb for hele tiden at forbedre sig ved at afprøve nogle nye tricks i undervisningsarbejdet (f.eks. det at få de studerende mere frem). Men hvad hjælper det, hvis hendes person og måde at tale på virker stødende? Hvad hjælper Ole Bjørns analyse og Trosfriheds kommende regler, hvis en debattør virker stødende i sin måde at skrive på? Hvad nu hvis vi bare ikke bryder os om den anden?

Hvad jeg lærte af ovennævnte eksempel fra det hårde universitetsmiljø er, at al kommunikation/interaktion kan være en svær størrelse i situationer, hvor man holder en vis distance (til forskel fra privatlivet). Alligevel står vi i en kommunikationssituation med afsender og modtager, der perciperer på forskellig vis. Hvad der for min underviser blot handlede om at forbedre selve undervisningen (og som en anden mor opdrage sine børn til at blive gode teologer), blev for nogle studerende modtaget negativt, hvormed modstanden voksede – ikke mod selve undervisningens indhold men mod underviseren.
Jeg er enig i, at gensidig respekt er vigtigt, og den har man brug for at kunne mærke, men når vi går skævt af hinanden, må vi også erkende, at vi er gode til at lave en masse forestillinger om, at vi f.eks. ikke bliver respekteret. Fremover vil jeg som studerende eller andre lignede situationer være mere bevidst om min rolle; at den ikke bliver sårbar; at jeg i et undervisningslokale, i et erhverv eller på et debatforum ved, hvad det er, at jeg er her for. Sker det, at jeg bliver stødt, vil jeg først se på mig selv (hvad skyldes min reaktion, hvilken følelse opstod der, hvor kan den placeres, og kan jeg undgå denne reaktion en anden gang) og dernæst handle ved enten ikke at give situationen mere energi, eller ved at henvende mig til den person, der stødte mig, så konflikten kan blive løst op.

Den konklusion jeg i lyset af undervisningssituationen kan drage er, at uanset hvor mange regler vi har med opfordring om at blive i sagligheden/objektiviteten, er vi alligevel mennesker, der kommer til at tricke hinanden (jf. dit "Dumme svin"). Derfor mener jeg, at vi skal gøre os det klart, om det er vores eget ansvar ikke at blive sårbare/trickede/fjendtlige: må et indlæg f.eks. - jf. Ole Bjørns optik - begrundes som ubegavet eller misvisende, eller skal der være hensyn til både indlægget og personen, der har skrevet det?

Jeg vil lettere kunne tackle en evt. "værdidom" over mit indlæg som "indlægget er ubegavet" end en kommentar, der slet ikke forholder sig til indholdet, fordi debattøren, der vurderer det, i forvejen er indigneret over, at jeg f.eks. er kristen eller er islamkritisk.


Mvh
Anne



Redigeret af ALH (12/06/2008 12:00)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#914 - 12/06/2008 11:31 Re: HVAD ER GOD DEBATKULTUR? [Re: ole bjørn]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 4946
Sted: Sydsjælland
Hej Ole Bjørn.

Det ser ud, for mig, som om, du har overset mine sidste to ord i mit indlæg: gensidig respekt.

Dit udtryk:

"kvalitetsniveauet i forhold til begrebet debatkultur"

står ikke klart for mig, selv om du anfører eksempler.

Og når du anser dig berettiget til at påstå om nogle indlæg, at de er "absolut ondt ment", så finder jeg ikke megen "debatkultur" her (uanset hvad indlæggene måtte indeholde), men får snarere mindelser om den spanske inkvisition.

Men for nu at søge at leve op til, hvad jeg synes er det rigtige, vil jeg i stedet spørge dig - høfligt og med respekt - hvad du mener, der berettiger dig til at afsige en sådan dom over andre debattørers indlæg.

Som jeg ser det, havde det været den rigtige måde i stedet at debattere det saglige indhold i de udtalelser, du mener, er "absolut ondt ment" - i stedet for at synke ned i, hvad der nok uundgåeligt fører til gensidige mistænkeliggørelser - og dermed en fordærvet debat.

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (12/06/2008 11:35)
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 6 1 2 3 4 5 6 >


Seneste indlæg
Mellemrummet
af Simon
19/08/2019 22:30
OPLYSTHED
af Simon
19/08/2019 22:23
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Arne Thomsen
19/08/2019 16:00
Lyser på vej
af Simon
19/08/2019 15:36
DYBETS DIMENSION
af Hanskrist
13/08/2019 14:55
Nyheder fra DR
På stranden med Salvini: Italiens reger..
19/08/2019 21:34
Gom efter afgansk bombebryllup: Jeg har ..
19/08/2019 21:15
Fængselsdirektør degraderet efter mill..
19/08/2019 20:57
Venstre-folk kræver ny ledelse
19/08/2019 20:54
På vej mod gensyn: Dronningen har mødt..
19/08/2019 20:45
Nyheder fra Religion.dk
Quiz: Har du styr på film med religiøs..
19/08/2019 13:52
Muslim: Kære præster og politikere, un..
16/08/2019 07:00
Mystikeren er både hyldet og hadet af v..
14/08/2019 14:18
Vu Lan festivalen er en vietnamesisk fej..
14/08/2019 09:45
Muslim: Kun i fællesskab kan vi definer..
13/08/2019 13:45