annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Limfjorden, Strandparken Nørresundby
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 606 gæster og 266 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 5 af 12 < 1 2 3 4 5 6 7 ... 11 12 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#8893 - 13/02/2010 00:48 Re: SORTSYN [Re: Anonym]
Thomas
Uregistreret

Kære protestanten,

Vi to er helt enige. Det er en "guddommelig argumentation", du kommer med! Du holder dig hele vejen igennem - i alle dine indlæg - til Guds ord.

Du møder også det, som jeg har mødt i de år, som jeg har debatteret på nettet (med mange af dem der kalder sig kristne): Du møder deres ligegyldighed over for Guds og Jesu ord. Ham som de påstår at tro! Deres ligegyldighed kan bestå i, at vi kaldes onde og urene (dette har du også oplevet nu). Det kan bestå i, at de taler lodret imod ordene fra ham, de påstår at tro, og kommer med deres egne eksempler, som de selv mener beskriver en logik (dette har du også oplevet nu). Det kan også bestå i, at andre fra sidelinien kommer ind og giver "applaus" til den, du argumenterer med (også det har du oplevet nu). Og det utrolige er, at jo mere du henviser til Guds og Jesu egne ord, jo mere vil de tale dig imod, og jo mere vil de klappe dem på ryggen, som taler dig imod.

Deres ligegyldighed kan komme til udtryk gennem et hav af ting - men altid er det modstand eller ligegyldighed over for Guds og Jesu ord. Tænk engang!, de ord der vidner om den mest fantastiske kærlighed, som vi ledes til at øve over for andre! Budene og ordene ringeagtes umådeligt, og det smerter mig så ubeskriveligt, at jeg ikke har ord. Det er skrigende smertefuldt. Og dog ved jeg, at det er forudsagt. Vi vil møde verdens had.

"Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed." (Johannes 17, 14-18)

"Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne." (Lukas 6, 22-23)

Ligeså frydefuldt - nej, meget mere frydefuldt!!! - er det, når jeg møder et menneske som dig, min broder i troen, der også elsker de ord, der kommer fra Storheden selv! Det bringer en ufattelig og ganske ubeskrivelig lykke ind i mit liv!

Så tænker jeg: Her er virkelig en, som kan rumme ordene fra Jesus. En som kan rumme den guddommelige vejledning i at elske og øve retfærdighed. Ikke alle kan dette!

Jesus sagde til sine brødre af kødet:
"Min tid er endnu ikke kommet, men jeres tid er det altid. Jer kan verden ikke hade, men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens gerninger er onde."
(Johannes 7, 6-8)

Ofte anklages vi for at være selvophøjende. Men det er jo slet ikke tilfældet. Vi indrømmer jo åbenlyst, at vi er syndere! Men vi kan dog sige "JA" til Guds ord - for mennesket skal ikke leve af brød alene!

Hvor vil jeg ønske, at vi kan finde mennesker, der også er sultne efter Guds ord og brødet, som er kommet ned fra Himlen.

"Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste."
(Johannes 6, 35)

"Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv."
(Johannes 6, 63)

Jeg takker dig af hele mit hjerte for de ord, du har give mig. Det er opmuntring og trøst. Og nu ved jeg, at der er mennesker derude, der har ører til at høre!

Kærlig hilsen
Thomas
Top Svar Citer
#8894 - 13/02/2010 01:10 Re: SORTSYN [Re: ]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Det hedder selvretfærdighed.

Men det forstår du vel ikke. smiler
Top Svar Citer
#8895 - 13/02/2010 12:36 Re: SORTSYN [Re: Anonym]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Kære Protestanten.

Tusind tak for dit svar, som for mig er meget givende. engel

Det som for mig er givende, er, at du virker meget meget oprigtig i det du skriver. Og selvom det selvfølgelig er min subjektive tolkning, så er det jo nu en gang det jeg mærker når jeg læser det du skriver i dit svar til mig, og tak for det.

Du skriver:

"Jeg har ikke så høje tanker om mig selv, at emnet synd fornærmer mig. Jeg er meget opmærksom på min egen utilstrækkelighed i at leve et pletfrit liv. I den erkendelse opstår mit behov for en frelser, og i det lys får frelsen gennem Ham uendelig værdi for mig"

Jeg synes godt jeg kan genkende det du skriver her. Jeg tror bare vi har hver vores forståelse af begreberne, og ja, det er jo også her det ofte bliver lidt udfordrende når vi skal prøve at komme til en forståelse af hvad vi hver især nu mener eller oplever.

Begrebet synd har jeg en oplevelse af stort set altid associeres med skyld, og skyld associeres oftes ubevidst med frygten for straf, og det er dette mønster jeg ønsker at ændre på inde i mig. Hvis jeg kan se at der ikke er nogen synd, men at der blot er en fejl, og at denne fejl kun kan korrigeres igennem mildhed og kærlighed, så ophæver jeg ligesom alle de følelser og tanker i mit sind som tynger mig.

Det Selv som jeg i sandheden er skabt som, det Selv kalder jeg Kristus, ren ånd, ren kærlighed, fuldkommen, eet med Gud. Men det selv som identificere sig med kroppen og har følelser af skyld, frygt, vrede, had, utilstrækkelighed osv, det er et selv som ikke er skabt af Gud. Dette selv kalder jeg for egoet, og det er dette selv jeg ønsker at ophæve ved at praktisere tilgivelse. Og jo, jeg har brug for hjælp, og denne hjælp kaldes ved mange navne. Det kan kaldes Helligånden, det højere Selv, intuition osv.

Den måde at opfatte tingene på som giver mest mening for mig er, at forstå, at det jeg ser i andre, det er det jeg ser i mig selv, og det jeg ser i mig selv, det er det jeg ser i andre.

Det jeg oplever i forhold til denne verden, og det forhold jeg har til andre mennesker er, at uanset hvad min reaktion er, så bygger den altid på min fortolkning af tingene. Mit ego fortolker altid udfra troen på adskillelse(synd), og udfra denne fortolkning er der altid følelsen af at blive angrebet, og når der er en følelse af at være blevet angrebet(blevet uretfærdigbehandlet, såret), så er forsvaret oftes et modangreb, og i dette spil har vi følelserne af skyld, vrede, had, frygt, utilstrækkelighed osv osv. Det er mere eller mindre det menneskehedens historie vidner om, også indenfor de forskellige religioner.

Men min intuition(mit højere Selv, Kristus, Helligånden), fortolker altid udfra bevidstheden om Eenhed. Denne fortolkning ser altid enten et udtryk for kærlighed eller et råb på kærlighed, og det frembringer altid kærlighed i mig sind når jeg lytter til min intuition.

Egoets fortolkning er et forsøg på at retfærdiggøre vrede og projicere skyld, og Helligåndens fortolkning er at vise sindet, at kun tilgivelse kan retfærdiggøres. Og tilgivelse er for mig altid inspireret af erkendelsen af, at kærlighed er vores sande natur. Den ene fortolkning frembringer vrede og skyld, og igennem ønsket om at retfærdiggøre dette, så fastholdes disse følelser og tanker i sindet. Den anden frembringer kærlighed, og igennem den dybe oplevelse af kærlighed, så overbevises sindet om, at det i sandheden er kærlighed som er dets sande virkelighed hos Gud.

Det er denne forståelse/erkendelse jeg forsøger at tage udgangspunkt i, og indtil nu har det ført mig til en meget mere kærlig og venlig selv-opfattelse, hvilket så også har ført til en helt anden opfattelse af andre mennesker.

Du skriver:

"Følg mig lide i dette eksempel: Jeg som far elsker mine børn højdt. En dag bliver min søn snuppet i f.eks butikstyveri eller måske noget endnu værre. Af ren og skær kærlighed (og bekymring for drengens fremtidige udvikling) konfrontere jeg ham med hans lovovertrædelse. Jeg er som kærlig far ikke intereseret i af min søn skal udvikle en kriminel løbebane. For at komme igennem processen og genetablere tilliden er det så ikke nødvendigt at min søn skal forholde sig til disse ting? 1 Ansvar: Vedkender han at have gjort xx, 2 Erkendelse: Kan han se at det er forkert at gøre xx 3 Kursændring: Man vil som kærlig og bekymret far sikker forlange en form for løfte om, at noget lignende ikke sker igen. I modsætning til Gud, vil vi som forældre måske endda forvente at barnet gennem en periode derefter, beviser sin troværdighed. før tilliden igen er genetableret fuldt ud"

Jeg tror ikke der ville være mange mennesker som ville være uenig i det du skriver her, kære Protestanten.

Nu har jeg fået det sådan, at jeg altid tager udgangspunkt i hvad det er jeg skal se og lære i denne verden. Det jeg altid tager udgangspunkt i er hvad jeg oplever følelses/tankemæssigt. Er jeg i kontakt med Helligånden/intuition, så er der ingen tvivl i min bevidsthed. Og det jeg oplever i forhold til det at være i kontakt med Helligånden/intuition, det er at jeg giver slip på alt hvad jeg tror jeg ved, alle mine domme, alle mine fortolkninger, alle overbevisninger, og så blot lytter med mit hjerte. Så uanset hvad lærer jeg at gi slip og have tillid. Det er mig som skal lære at have tillid, uanset hvad der så end sker. Hvad andre skal lære er ikke op til mig at dømme.

Følg mig i denne: Da mine to sønner var henholdsvis 8 og 12, da kom de til mig og fortalte de havde stjålet en pakke tyggegummi over i det lokale supermarked. Det første de sagde var at jeg ikke måtte fortælle det til deres mødre(de har hver deres mor), for så ville de bare få skældt ud. Grunden til at de fortalte mig det, var at de havde tillid til mig, og vidste at jeg ikke ville dømme dem. Havde de ikke haft tillid til mig, så havde de sikkert ikke fortalt mig det, og de ville sikkert også have haft det rigtig dårligt og være nødtil at fortrænge den skyldfølelse som sikkert ville dukke op. Og dette ville måske have ført til, at skyldfølelsen i deres ubevidste sind ville tynge dem, hvilket så ville præge deres adfærd i en negativ retning. Altså hvis de har det dårligt med sig selv, så går det oftes også ud over andre mennesker.

Nå men, de fortalte mig hvad der var sket, og jeg spurte så hvad der lå til grund for det som var sket(og det vigtigste for mig var ikke at dømme dem, sådan de kunne mærke at de kunne stole på mig og være helt ærlige). De fortalte at de egentligt ikke helt vidste hvorfor det skete. Spænding måske, sagde min ældste søn. Så spurgte jeg hvordan de havde det med det. Og de sagde at de faktisk ikke havde det så godt med det, og at det føltes forkert at gøre. Det var derfor de kom til mig og fortalte det. Så spurgte jeg om det de havde fundet ud af i forhold til det de følelsesmæssigt oplevede, bragte dem noget de ønskede at opleve igen. Og her var svaret meget klart NEJ. Min ældste søn er ofte god til at sætte ord på det han føler, og han sagde at det ikke føltes særlig behageligt, og at der måtte være en anden måde at opleve spænding på som var mere behagelig, og som ikke føltes forkert.

Den tillid jeg har bygget op imellem mine to drenge og jeg, den kommer sig kun af at jeg bestræber mig på ikke at dømme dem. Jeg behøver ikke at konfrontere dem med noget, fordi de altid kommer til mig så snart de mærker noget som gør dem utrygge. Det eneste løfte de har givet mig er, at de altid vil være ærlige overfor dem selv og det de føler. Det jeg ønsker for dem er, at de i deres indre finder deres Højere Selv, sådan de altid kan føle der er noget i deres indre som vejleder dem på en kærlig og omsorgsfuld måde.

Og i virkeligheden ønsker jeg det for alle som jeg ønsker for mine to drenge. Det er det som motivere mig i denne verden. Og jeg ved godt jeg har meget at lære endnu, men jeg har en meget klar oplevelse af hvad det i sandheden er jeg ønsker for mig selv og alle andre som ser ud til at være i denne verden.

Du skriver:

"jeg kan ikke forstå, at du ikke kan få øje på den kærlige Gud. Når jeg tænker på hvad Jesus har taget på sig, for mig, bliver jeg overvældet af taknæmelighed og kærlighed til min Himmelske Far"

Jo jeg har oplevet Guds kærlighed, men som jeg forstår det du skriver og citere, så oplever jeg ikke Guds kærlighed igennem disse trossætninger. Jeg tror ikke på at Jesus har taget noget på sig for mig. Jeg tror på at Jesus viser mig, at der ikke er nogen grund til at være bange, føle sig skyldig og syndig. Jeg oplever at Jesus viser mig hvordan jeg kan gi slip på ideer om synd, skyld og frygt, sådan jeg kan finde fred og glæde i mit sind, og finde tilbage til Gud.

Jeg fornægter ikke at disse ideer er i mit sind, og at jeg stadig tildels tror på dem. Jeg forholder mig til de følelser og tanker af vrede, had, skyld og frygt som kommer frem i min bevidsthed, og giver slip så godt jeg kan, sådan jeg kan finde glæde og fred og dele dette med alle mine brødre og søstre.

Jeg tror på vi alle er lige. Jeg tror på alle er værdige til at føle sig elsket, og at det ikke er op til mig at dømme noget som helst. Mit ansvar ligger i at acceptere Sandheden som den er, og dele denne accept med alt og alle.

Hvis jeg tømmer mit sind for alle begreber om hvem jeg tror jeg er, så er det kun være Sandheden som er tilbage i mit sind. Og indenfor Buddhismen kalder de det vidst nok for klarhed, eller oplysning. smiler

Kære Protestanten, det vigtigste tror jeg er, at vi bare er ærlige overfor os selv og føler, at det vi tror på giver mening for os, og giver os styrke, mod, glæde, kærlighed og fred. Så er alle de begreber vi bruger nok ikke så vigtige i sidste ende. Blot vi finder det vi søger, og oprigtig kan sige vi følger vores hjerte. engel

Endnu en gang tak fordi du deler noget af det du finder vigtigt i dit liv.

Kærligst Jan.


Redigeret af serotonin (13/02/2010 12:48)
Top Svar Citer
#8902 - 14/02/2010 11:15 Re: SORTSYN [Re: ]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Kære Thomas.

Du skriver til Protestanten:

"Du møder også det, som jeg har mødt i de år, som jeg har debatteret på nettet (med mange af dem der kalder sig kristne): Du møder deres ligegyldighed over for Guds og Jesu ord. Ham som de påstår at tro! Deres ligegyldighed kan bestå i, at vi kaldes onde og urene (dette har du også oplevet nu). Det kan bestå i, at de taler lodret imod ordene fra ham, de påstår at tro, og kommer med deres egne eksempler, som de selv mener beskriver en logik (dette har du også oplevet nu). Det kan også bestå i, at andre fra sidelinien kommer ind og giver "applaus" til den, du argumenterer med (også det har du oplevet nu). Og det utrolige er, at jo mere du henviser til Guds og Jesu egne ord, jo mere vil de tale dig imod, og jo mere vil de klappe dem på ryggen, som taler dig imod"

Jeg tænker at det vi/i kalder Jesu ord, det for det første er noget som er overleveret igennem andre menneskers fortolkninger, og dernæst så fortolker vi det også selv når vi læser disse ord. Hvad end der så åbner et menneskets hjerte for den kærlighed som efter min fortolkning ligger bag Jesu budskab, det må være op til det enkelte menneske at finde ud af.

Det jeg tror på at Jesus mente med at vi skulle forkynde hans budskab, er, at vi først selv må finde ind til kærligheden som er hinsides ord og begreber, og dernæst være et eksempel på den kærlighed som er i vores indre. For hvis det er selve ordene og begreberne eller et bestemt trossystem vi skal forkynde, så har vi jo set at mennesker begynder at ville overbevise hinanden om hvad der skulle være det rigtige, og det skaber oftes konflikt og adskillelse, frem for at skabe glæde og fred imellem mennesker.

Jeg har også tit en følelse af at jeg skal overbevise andre om noget, og at jeg ved hvad der ville være det rigtige for andre mennesker. Om det så er Jesu ord jeg har en opfattelse af jeg vidergiver eller Buddha`s, det er egentligt ligegyldigt så længe jeg føler der er noget jeg skal overbevise andre om. For hvis de nu ikke vil overbevises om noget, men blot gerne selv vil finde ud af hvad der giver mening for dem, så forsøger jeg jo at pådutte dem noget som de ikke har lyst til at blive påduttet. Og det er her konflikten så opstår.

Hvis der er nogen som forsøger at pådutte mig noget som jeg ikke kan sige ja til, fordi jeg måske bare ikke er parat eller kan forstå det, eller måske har en anden fortolkning eller forståelse af det, og andre så bliver ved med at ville overbevise mig om hvad der skulle være rigtigt og sandt, så ville jeg nok få en følelse af, at det de formidler ikke kommer af kærlighed, men mere er et udtryk for usikkerhed og måske sårethed.
Det er ihvertfald det jeg oplever med mig selv. Når jeg føler mig usikker på mig selv, så forsøger jeg ofte at ville overbevise andre om noget, og så bliver det mere vigtigt at fokusere på ord og begreber end at have en følelse indeni af fred, glæde og kærlighed.

Og når nogen så ikke vil acceptere det jeg skriver, ja, så får jeg en følelse af ikke at blive modtaget, og jeg føler mig meget sårbar og nogen gange uretfærdigbehandlet, og så mister jeg synet af, at det i virkeligheden var kærlighed og glæde jeg ønskede at formidle. Og ofte når dette "spil" udfolder sig, så begynder jeg at fokusere på de fejl jeg nu kan finde hos andre, og ja, så kører lavinen bare derud af, og stopper først når jeg lige trækker vejret stille og roligt, og så lige kommer ind til kernen af hvad det egentligt var jeg ønskede at formidle.

Jeg føler også nogen gange at andre på en måde er en form for fjende som skal bekæmpes, hvis ikke de lige vil godtage det jeg skriver. Og denne position er ikke særlig fredfyldt og kærlig, men opfordre nærmere til en kamp imod dem som jeg i virkeligheden dybt i mit hjerte ønskede at se som mine elskede venner og brødre, uanset hvad de så end tror på.

Jeg ved med mig selv det ikke altid er helt nemt, for der sker så meget i vores indre som vi måske ikke altid er bevidste om, eller som vi ikke kan rumme. Og så går det ofte ud over andre mennesker, og hvis de så heller ikke kan rumme eller forstå det som måske dukker op i deres indre, så opstår der måske en konflikt som blot skaber adskillelse frem for forening.

Men uanset hvad, så ønsker jeg at tro på vi alle gør det bedste vi nu kan.

Håber du har det godt, kære Thomas.

Kærligst Jan.
Top Svar Citer
#8903 - 14/02/2010 12:06 Re: SORTSYN [Re: serotonin]
Thomas
Uregistreret

Kære Jan,

"Jeg tænker at det vi/i kalder Jesu ord, det for det første er noget som er overleveret igennem andre menneskers fortolkninger"

Jesus sagde, at de, som havde ører til at høre, de kunne høre, at hans tale er af Gud. Sådan var det dengang, og sådan er det i dag. Med undtagelse af få omformuleringer - det er værre med alt det, der er fjernet - er det for mig tydeligt at høre, at det, som Jesus siger, er fra Gud.

...og til dette har jeg intet andet "argument" end hjertets argument: Lyt med hjertet; hvis du kan høre ånden i ordene, er den en del af dig.

"og dernæst så fortolker vi det også selv når vi læser disse ord."

Til en vis grad, ja, men ånden bag ordene er den samme: Uselviskhed.

"Det jeg tror på at Jesus mente med at vi skulle forkynde hans budskab, er, at vi først selv må finde ind til kærligheden som er hinsides ord og begreber, og dernæst være et eksempel på den kærlighed som er i vores indre."

Naturligvis skal det gå hånd i hånd. Dette er da også en ofte fremført anklage hos dem, der ikke vil høre Jesu budskab: "Du er ikke kærlig", hviner de uden at kende én.

"For hvis det er selve ordene og begreberne eller et bestemt trossystem vi skal forkynde"

Stooooop en halv, min gode mand. Det er ikke mig, der forkynder teologiske begreber og trossystemer. Det er ikke mig, der henviser til den og den teolog og lader min tale med begreber som "vertikal" og "horisontal" dit og dat. Det er sjovt nok ofte dem, der siger, at Jesus ikke kom med en lære, som faktisk går på universitetet og læser og diskuterer disse teologer.

Jeg forkynder heller ikke et "trossystem" eller "begreber". Men jeg bruger Jesu ord, fordi de er - som han selv siger - ånd og liv! De skal ikke gennem den intellektuelle hakkemaskine (her har vi igen universitetet og alle teologibøgerne), de skal fattes med hjertet!

"Jeg har også tit en følelse af at jeg skal overbevise andre om noget"

Hvorfor siger du "også"? Jeg har ikke den følelse. Overbevise kan du gøre ved hjælp af argumenter. Men når jeg skriver, at jeg argumenterer, så skriver jeg det altid i gåseøjne. At tage imod Jesus Kristus er en hjertesag.

"Og når nogen så ikke vil acceptere det jeg skriver, ja, så får jeg en følelse af ikke at blive modtaget, og jeg føler mig meget sårbar og nogen gange uretfærdigbehandlet"

Salige er de, der bliver fulgt for retfærdigheds skyld, for Himmeriget er deres.

"Jeg føler også nogen gange at andre på en måde er en form for fjende som skal bekæmpes, hvis ikke de lige vil godtage det jeg skriver. Og denne position er ikke særlig fredfyldt og kærlig, men opfordre nærmere til en kamp imod dem som jeg i virkeligheden dybt i mit hjerte ønskede at se som mine elskede venner og brødre, uanset hvad de så end tror på."

Hvis du tænker på mine diskussioner med Michael de sidste dage, så beder jeg dig - du kan nøjes med at gøre det i dit indre - fatte retfærdighed. Det er ikke mig, der smider om mig med ord som "uren" og "ond". Jeg har gemt alle de grimme ting, der er sagt om mig af ham og Hans. Og jeg svarer ikke igen, men beder dem retfærdiggøre det. Og nu skriver du, at jeg "også" opfatter andre som en fjende, der skal bekæmpes... hvis jeg havde den opfattelse, så havde jeg måske nedladet mig på at føre dialog med dem på deres præmisser, men det ser du jo ikke. Så hvorfor går du ikke i rette med dem? Hvorfor siger du ikke til dem, at du "også" nogle gange føler, at du må "bekæmpe fjender"? Hvorfor siger du dette til mig, men ikke til dem, når det er dem, der "bekæmper" mig med deres fordømmende ord? Det kunne jeg rigtigt godt tænke mig svar på. Er det fordi, at jeg elsker Jesu ord?

Kærlig hilsen
Thomas
Top Svar Citer
annonce
Side 5 af 12 < 1 2 3 4 5 6 7 ... 11 12 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Israel: Hizbollah-leder dræbt i Libanon
29/03/2024 13:22
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Storebæltsbroen er genåbnet
29/03/2024 12:13
Rumænien efterforsker dronelignende fra..
29/03/2024 10:53
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Nyheder fra Religion.dk