Michael: Halleluja. det er da kun små forvirrede piger der falder for den gang bøvl. Du er ikke for voksne mennesker. Gud fri mig vel

Michael: Ole Bjørn er en klarsynet mand. Han gennemskuede dig med det samme.

Thomas: Kære Michael. Vær nu sød ikke at drage uskyldige ind i dine fordømmelser af mig.

Michael: Du er et meget ondt menneske, Thomas. Vend om.

Thomas: Hvem er ikke ond? Hvem har ikke brug for at vende om. "Kald mig ikke god". Ær Jesu ord i dit hjerte.

Thomas: Jesus kendte og var ét med Gud. Og han beder enhver af os at vende om. For Himmeriget er kommet nær.

Michael: Ud!

Thomas: Hvorfor siger du "ud"? Fordi jeg siger, at Jesus er ét med Gud, og at han beder os om at vende om?

Thomas: "Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen;

Thomas: således behandlede deres fædre også profeterne." (Lukas 6, 22-23)

Michael: Fordi jeg bestemmer selv hvad der kommer her ind og hvad der ikke kommer herind.

Thomas: Vær nu også opmærksom på, hvad der kommer ud - ud af dig. Fra dit hjerte.

Michael: Hvorfor kan du ikke bare elske og forstå menneskene der hvor de er?

Thomas: Hvordan kan du sige, at jeg ikke elsker? Fordi jeg indrømmer, at jeg synder, men stadig elsker Jesu ord?

Michael: Hvordan kan man elske nogle ord? Du forstår ikke hvad du taler om.

Thomas: Hvis du kendte ordene i dit hjerte, ville du forstå, hvorfor jeg elsker at høre Jesus tale. Som Maria der sad ved hans fødder og havde valgt den gode del. Fordi ordene vækker kærligheden til alle omking dig.

Michael: Hvis man ikke tager klart afstand fra ''Protestantens'' ord, så er man ikke sin Mester værdig. Serotonin gjorde det på rette måde.

Michael: Følg mig, sagde Han. Han sagde s'gu ikke: ''gentag mine ord i det uendelige''.

Michael: Kan dine egne ord vække kærlighed?

Thomas: Ja, han sagde: "Følg mig" og forklarede sine disciple, hvilken vægt hans ord og bud skulle have for dem, de ville forkynde for - nemlig alverden. Ikke engang hans ord var hans egne, men Guds!

Michael: Undskyld. Kærlighed og forståelse er de ord jeg bruger. Man bør ikke bruge det ene uden det andet.

Michael: Hvert kærligt ord, du selv bruger af dine egne er Guds Ord.

Thomas: Du får mine ord til dagligt. Og de er ikke mine. Men du hører det ikke.

Thomas: Når jeg beder dig om ikke at drage uskyldige ind i dine fordømmelser af mig, så hører du det ikke. Når jeg siger "hold fast i Jesu ord", så hører du det ikke. Kun fordømmelser giver du mig igen.

Michael: Som du selv siger: de er ikke dine.

Thomas: End ikke Jesu ord var hans egne, men Guds.

Thomas: Og igen vil jeg bede dig om ikke at drage uskyldige ind i dine fordømmelser af mig. Hvorend du mener, at disse ord måtte komme fra, så håber jeg, at de giver genlyd i dit hjerte, så du ophører med det.

Michael: Jeg siger det én gang til: Ud!

Michael: Dine ord er falske. Men nu har jeg prøvet dem, så jeg kan forstå hvorfor selv de udvalgte kan gå vild.

Michael: Smart. At gemme sig bag Jesu Ord, som ikke er éns egne.

Michael: Kom igen når du har set lyset.

Thomas: Det ene øjeblik siger du, at det er mine ord, men det næste øjeblik siger du, at det ikke er mine. I din foragt for mig fører du dit helt eget selvmodsigende vidnesbyrd.

Michael: Kom igen når du har set lyset.

Thomas: Det ene øjeblik siger du, at det er mine ord, men det næste øjeblik siger du, at det ikke er mine. I din foragt for mig fører du dit helt eget selvmodsigende vidnesbyrd.

Michael: Jeg gider ikke det pis, Thomas. Det får aldrig ende.

Thomas: Det er dig, der bliver ved med at fordømme og tilføje den ene smiley efter den anden til det ene ubarmhjertige ord efter det andet. Og når det går op for dig, at du træder langt over grænsen, så bliver du sur og "vil ikke det pis" (som du udtrykker det)?!

Thomas: Du er selv herre over, hvornår du vil tøjle din mund, så den ikke flyder over med fordømmelser af mig og andre, der elsker Jesu ord.

Michael: Ja, jeg vil gerne diskutere med voksne mennesker om alvorlige ting. Fri mig fra det vrøvl om at elske Jesu Ord.

Michael: Hvorfor har du aldrig fået mig til at smile, som serotonin ofte gør?

Michael: Herre Jemini. Tag dig sammen og lev dit liv.

Thomas: Det er ikke min opgave at få dig til at smile, men at forkynde Jesu budskab. Hvis dette budskab glædede dit hjerte, ville du smile.

Michael: DET ER IKKE DIN OPGAVE AT FORKYNDE JESU BUDSKAB.

Michael: Kan du ikke bare elske Jesus?

Thomas: Hvordan kan du sige, at jeg ikke elsker Jesus? Enhver med ører til at høre, vil elske Jesus og prædike i lyset, hvad Jesus fortæller i mørket. Ja, råbe det fra hustagene.

Michael: Jeg bestiller jo ikke andet.

Thomas: Du bestiller ikke andet end at fordømme dem, der holder fast i hans ord. Du taler om kærlighed til ham, ligesom farisæerne byggede gravmæler over profeterne, hvis ord de heller ikke holdt fast i.

Fint Thomas.

Jeg står gerne ved mine ord. Måske jeg er en overdreven hønemor hvad det angår, måske dine ord og handlinger ikke har den store betydning, menneskene i år 2010 har for det meste intelligens nok til at gennemskue noget sådant. Men der er også mange der ikke har.

Din form for lovtrældom er meget farlig for forståelsen. Du gentager i det uendelige Jesu ord fra Biblen og det hjemmelavede Urevangelium, men ikke alle ord i Det Nye Testamente er Jesu ord direkte gengivet.

Man kan simpelthen ikke leve sit liv baseret på Jesu ord, det er intet andet end fanatisme. Jesu ord er enkle og smukke for enhver til at læse og forstå, men man bliver nødt til at beskæftige sig med det virkelige liv, forståelsen af én selv og andre. Forståelse kan aldrig meddeles én af en anden, man kan kun selv forstå. Man kan kun selv se sandheden.

Derfor må hvert enkelt menneske selv omsætte denne forståelse til praktisk handling i sit eget liv. Lydighed er ikke at adlyde og da slet ikke et andet menneske. Lydighed er at vælge frit, at gøre det rette.

Derfor må mine ord sætte dine i perspektiv så, at enhver selv kan læse dem og træffe deres eget valg. Det fremgår meget tydeligt af dine ord hvor du står og hvis man ikke selv kan se det, så er der ikke noget at gøre ved det. Men man skal vide, at der er en anden mulighed.

Jeg har mit eget forhold til Jesus og Gud og du får ikke lov til at skyde dig selv ind imellem. Mit forhold er bagud, til mit hjerte og ikke fremadrettet mod hverken dig eller verden.

Men du har ingen respekt for dette, du respekterer ikke min menneskelige værdighed og min ret til at danne mig mine egne meninger.

Derfor kalder jeg dig en hykler, Thomas. Fordi du på en underfundig måde gør dig selv Jesu lig. Du samtaler ikke, du undersøger ikke, du lytter ikke – du docerer bare din egen mangelfulde forståelse gemt bag ord, sagt af en anden. Du sætter dig selv i Jesu sted.

Du hylder dig ind i denne følelse af begejstring, som du kalder kærlighed og du er et meget godt eksempel på hvorfor jeg tager afstand fra gnostiscismens glansbilleder og et meget godt eksempel på hvorfor jeg elsker Johannes Evangeliet.

Gnostiscismen er baseret på attråens søde frugt mens Johannes Evangeliet er baseret på kærlighed og fælles forståelse. Mange kan ikke se forskel, derfor går de vild og mister det liv de var bestemt til.

Der er intet mere forførisk end ord og du bruger dem mesterligt til at forføre de naive. Mange falske profeter er opstået. Alle siger de, at de repræsenterer Jesus, her er Han, siger de, eller dér - du er blot én blandt mange.

Jeg kender ikke din Jesus. Han ligner alt for meget dig selv.

Men det kommer du aldrig til at forstå.

Kære Michael,

Du skriver:
"Din form for lovtrældom er meget farlig for forståelsen."

- Hvor ser du mig prædike lovtrældom? At holde budene er ikke 'trældom', men kærlighed og fryd!

"Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget. For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget." (Matthæus 5, 17-20)

- Det er derfor dine ord, Michael, der er farlige. For du underkender konsekvent Guds ord, som taltes gennem Jesus Kristus.

Du skriver:
"Man kan simpelthen ikke leve sit liv baseret på Jesu ord"

- Vi skal handle på Jesu ord til fryd for både vores medmennesker og vores sjæl!

"Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer: Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor." (Lukas 6, 46-49)

Du skriver:
"Lydighed er ikke at adlyde og da slet ikke et andet menneske."

- Hvis du i hjertet kunne høre, at Jesu ord kommer fra Gud, og at Jesus er ét med Gud, så ville du adlyde ham i fryd, og du ville føle, at Gud handlede gennem dig.

"Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig. Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv. Den, der taler af sig selv, søger sin egen ære. Men den, der søger hans ære, som har sendt ham, han er sanddru, og der er ingen uret hos ham." (Johannes 7, 16-18)

Du skriver:
"Jeg har mit eget forhold til Jesus og Gud og du får ikke lov til at skyde dig selv ind imellem."

- Jeg forsøger ikke at komme mellem dig og Gud. Men når du så konsekvent og hadfuldt ude på chatten og under hver en tråd vrænger ad dem, der elsker Jesu ord, med had og fordømmelser (jeg har gemt dem i tilfælde af, at du virkelig ikke aner, hvad du selv siger), så må jeg tale dig imod. Folk skal have lov at høre Guds ord.

"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke." (Matthæus 23, 13)

Du skriver:
"Derfor kalder jeg dig en hykler, Thomas. Fordi du på en underfundig måde gør dig selv Jesu lig."

- Jeg har gjort dig opmærksom på det før; du lægger dine ord tæt op ad farisæernes, der anklagede Jesus for at gøre sig Gud lig.

- Du anklager og anklager. Men du anklager de forkerte. Du anklager dem, som åbent indrømmer, at de synder (og derfor ikke er Jesu lig), men som stadig vil forkynde Frelserens ord.

Du skriver:
"Du hylder dig ind i denne følelse af begejstring, som du kalder kærlighed og du er et meget godt eksempel på hvorfor jeg tager afstand fra gnostiscismens glansbilleder og et meget godt eksempel på hvorfor jeg elsker Johannes Evangeliet."

- Igen fordømmer du mig. Det er alt, hvad du åbenbart kan gøre ved dem, som bringer Jesu ord for en dag. Du som siger, at du elsker Johannes Evangeliet.

"Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham." (Johannes 14, 15-21)

Du skriver:
"Der er intet mere forførisk end ord og du bruger dem mesterligt til at forføre de naive."

- Men ordene er ikke mine, for jeg elsker at citere Jesus. Det er de ord, som jeg 'bruger', og jeg bruger dem til intet andet end mit vidnesbyrd: FØLG JESUS. Jeg siger aldrig 'følg mig', men jeg siger 'følg JESUS'. Og dette lider du ondt af.

"Og salig er den, der ikke forarges på mig."
(Matthæus 11, 6)

Kærlig hilsen
Thomas

Som sagt, det kommer du aldrig til at forstå.

Og så slutter vi her. Stakkels de mennesker, som falder i dine kløer.

Kære Michael,

Du skriver:
"Stakkels de mennesker, som falder i dine kløer."

Igen fører du anklager mod mig. Du fordømmer mig uophørligt uden at retfærdiggøre blot én af dine ord mod mig.

Alt, hvad jeg sagde i sidste indlæg, underbyggede jeg med Jesu ord. Ja, i sidste ende siger jeg intet andet end: Lyt til Jesus, tag hans ord til hjetet.

Og dette forarger dig i en grad, så du i årevis har forfulgt mig med fordømmelser. Jeg tror ikke, at du overhovedet ænser, at du gør dette. Selv ikke hvis jeg viser dig dine egne ord sort på hvidt.

Jeg har forsøgt at gå i rette med dig, som brødre skal kunne gå i rette med hinanden. Men du fortsætter udelukkende med at sige grimme ting til mig.

Dog siger jeg stadig - og lige så uophørligt som du fordømmer det: Følg Jesus. Tag hans ord til hjertet og lad dem spire.

Kærlig hilsen
Thomas