annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3740073
Et andet syn 1139182
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 881301
Jesu ord 792483
Spirituel omsorg 757429
Galleri
Lazarus' opvækkelse
Hvem er online?
2 registrerede Gerth, Arne Thomsen 108 gæster og 32 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 10 af 11 < 1 2 ... 8 9 10 11 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#8546 - 22/12/2009 06:28 Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA [Re: Hanskrist]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære Hanskrist.

Citat:
Kære Kristian, du er lidt småfræk må jeg sige. Sjældent svarer du på noget eller debatterer noget. Aldrig går du ind i en debat eller dialog (selv om jeg er kommet med masse af konkret kritik). Og nu vil du til trods herfor, alligevel til at diktere hvad jeg skal skrive og forklare dig (du som bestemt ikke er ajour med hvad jeg skriver og har skrevet gennem årene).

Og sjovt nok piller du gerne det mest uvæsentlige ud af det jeg skriver, men måske en smart manøvre at gå forbi der hvor du vil stå svagest i argumentation.


Jeg beder dig venligst undskylde, at jeg har været fræk. Det er naturligvis en fejl, idet jeg kunne have sagt mig selv, at dette ville falde dig for brystet, eftersom du altid selv skriver så nænsomt til dine debatkolleger.

Naturligvis vil jeg ikke drømme om at gøre noget forsøg på at diktere, hvad du skal skrive, men har blot stillet dig et spørgsmål om dine holdninger til relationen mellem Marx og den kristendom, som du optræder som apologet for.

Sagen er, at jeg har svært ved at orientere mig i dine kalejdoskopiske fremstillinger, men jeg har fået lidt inspiration fra vor debatkollega Thomas, der i sit indlæg 18/12/2009 17:07 blandt andet skriver:

»Jeg tror egentlig ikke, at du behøver at føle dig misforstået i det, du skriver. Jeg forstår (og det tror jeg også, at andre gør), at du vægter den antropologiske dimension, og at dette i virkeligheden er dit perspektiv på Kristus.« (Citat slut).

Efter min opfattelse er meget af det, som du skriver, lidt lettere at forstå, hvis man lægger til grund, at det er en filosofisk antropologi, der er et overbegreb i dine fremstillinger, og i så fald kan jeg udmærket forstå den retning, som du peger i, når du nævner Karl Marx.

Mennesket bearbejder ligesom andre biologiske væsener den omgivende natur med henblik på at opnå tilfredsstillelse af sine behov. Men i modsætning til dyrene opererer mennesket med en samordning af mentalt arbejde, sociale relationer og de forhåndenværende produktivkræfter.

Dette er den basis oven på hvilken mennesket bygger sin ideologi, og Marx kan derfor siges at være én af de helt store skikkelser, når talen er om udviklingen af humanismen, der sætter den alsidige udvikling af menneskets evner og muligheder op som et mål. Det er – blandt så meget andet – dette, som Knud Hansen har forholdt sig til.

Men når så talen er om den ideologi, som mennesket bygger oven på den økonomiske basis, kan man i første omgang godt få øje på lighederne mellem kristendom og socialisme. Set udefra er der ikke synderlig forskel mellem på den ene side den ateistiske socialist, der optræder ansvarligt og hensyntagende i mellemmenneskelige forhold, og på den anden side den kristne, der gør det samme.

Her skal vi for at få øje på forskellene have fat på den anden af de to giganter, som gik til forelæsninger hos Schlegel, nemlig Søren Kierkegaard, som Knud Hansen også beskæftigede sig indgående med. Thi hvor Marx’s medmennskelighed var relateret til det ydre, var Kierkegaard’s relateret til det indre. Kierkegaard’s filosofiske antropologi var derfor anderledes end Marx’s.

Da vi nu befinder os i tråden om Bhagavadgita, vil jeg gerne gøre dig opmærksom på, at jeg i essay’et har foreslået Marx’s materialistiske historieopfattelse lagt til grund, idet jeg side 54-55 skriver:

»Her kan man muligvis ræsonnere, at en altfor bred tilslutning til et liv i askese på længere sigt ville kunne true det daglige samfundslivs normale funktioner. Disse blev der lagt betydelig vægt på, jfr. det ovenfor nævnte om dharmashastra. Man kan derfor måske se BhG’s konsekvente fremhævelse af aktiv handlings betydning, uanset religiøs orientering, som en reaktion mod den omsiggribende askese. Ræsonnementet hviler på en opfattelse af, at økonomiske nødvendigheder kan have indflydelse på filosofiske og religiøse grundopfattelser.« (Citat slut).

Til sidst vil jeg så spørge – men altså ikke forsøge at diktere noget – om der kan være noget rigtigt i at sige, at kristendommen ikke har andet med Marx at gøre, end at han ville betegne den som falsk bevidsthed, d.v.s. en ideologi, der var påduttet det arbejdende folk, for at magthaverne kunne fastholde deres herredømme over produktivkræfterne.


Med venlig hilsen

Kristian

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#8547 - 22/12/2009 06:40 Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA [Re: Kræn-P]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære Hanskrist.

Af én eller anden grund har du fået Bhagavadgita indblandet i klimatopmødet i København. Jeg har derfor flyttet et par citater over i denne tråd, så vi ikke få Gita-diskussionen spredt ud som et skud hagl over hele sitet:

Citat:
Kun jmp og Kræn-p har ikke brug for tanken og ordet/sproget, og det skyldes at de har levet med Gîtâens sjæletro for længe og har glemt at det er Ånden og Ordet der skaber og kalder på det der ikke er til så det blir til. I Gîtâen er mennesket slet ikke i nærheden af en skaberkraft og en nyskabelse, og tanken om newness findes ikke. Heroverfor har kristendommen konstant været igang med at skabe nyt og forandre samfundet og mennesket, alene ved hjælp af Ånden/intelligensen og Ordet, som det der kalder på det der ikke er til, så det bliver til som også burde være der. Kristendommen har altid blandet ER og BØR sammen. Gîtâen er pessimistisk (Natur, slaveri og nødvendighed), her skal mennesket udelukkende tilpasses det den påstår der ER. Den der upersonlige det kraft og sjæl der gennemtrænger alt skal mennesket hele tiden tilpasse sig og underkaste sig. Dette er fuldstændig fremmed for en kristen tankegang, der kun er beskæftiget med kategorierne: Friheden og Ånden, skabelsen, ordet og ånden; spontanitet og karisma, når mennesket skal bestemmes (vel at mærke et helt unikt menneske hvor sjælen og legemet udgør en ubrydelig enhed). Og nogen udødelig sjæl eller noget upersonligt kommer slet ikke på tale.



Jeg er enig med kristendommen, der findes ingen udødelig sjæl (derfor er der en notefejl i Gîtâen om kristendommen desangående); men måske vi kan få mennesket til at leve evigt. Den Bibelske og urkristne tanke om at der ingen udødelig sjæl findes er en hård nyser, men troen på at vi kan få det hele menneske til at overvinde døden er lige om hjørnet rent videnskabeligt. Kristendommen har valgt at satse på det hele menneske, det konkrete unikke hin enkelte menneske, hvor legeme og sjælen er uløseligt forbundet, og kristendommen har valgt ikke at beskæftige sig med nogen udødelig sjæl, hverken personlig eller upersonlig. Kristendommens force overfor Gîtâen fx er at den ikke beskæftiger sig med en upersonlig sjæl som vi har del i, men kristendommen ser tværtimod mennesket som et enstående individ hvor sjæl og legeme udgør en helt uløselig enhed, hvorfor dersom der skal tales om udødelighed, vi må over i at det er dette hele menneske der på en eller anden måde overlever i legemlig forstand (den Paulinske tanke).


Hvad er det for en notefejl i Gita’en, som du hentyder til?


Med venlig hilsen

Kristian

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#8550 - 22/12/2009 13:26 Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA [Re: Kræn-P]
Hanskrist Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 1556
Sted: Nørresundby
Kære Kristian (er du ved at vågne op af "det", din dogmatiske Gîtâ søvn ('Det forskelsløse, inderste, ultimative og altomfattende), det ka nok være at Ordet og kaldet kan vække manden (nå det er en anden snak at ord, begreber og tanker ingen afgørende væsentlig rolle spille i Gîtâen, stik modsat det er i Kristendommen)),,

du skriver:

Jeg beder dig venligst undskylde, at jeg har været fræk. Det er naturligvis en fejl, idet jeg kunne have sagt mig selv, at dette ville falde dig for brystet, eftersom du altid selv skriver så nænsomt til dine debatkolleger.


Jeg kritiserer nådesløst det folk tror på, også det jeg eventuelt selv måtte tro på. Og folk må ikke tage dette personligt, uanset hvor personligt det kan virke. Jeg nedgør og håner og latterliggør det helt bevidst, også i mit eget liv. Og jeg har i mange år været fortaler for at vi skulle have et verdensmesterskab i religion, hvor de forskellige trosretninger og menneskesyn skulle stille op til VM i en nådesløs fight imod hinanden. Hvor nedgørelse, hån og latterliggørelse der også er argumenterende er en af måderne at angribe og besejre sin modstander/konkurrent på. Jeg håner aldrig uden at jeg har en pointe og et argument med i samme ombæring. Hvorfor så nedgørelse, hån og latterliggørelse, jo fordi man må ha fat i det menneske der bærer sit underlige menneskesyn til torvs. Hvis det hele var argumenterende alene, så endte vi i logikernes metafysiske usande værdifrie himmel.

Så dersom jeg angriber dig eller andre (Thomas, Sero og jmp og Vang fx (dem det er gået hårdest ud over)) så er det for at komme ind under skallen på jer, få jer til at vågne op og stille spørgsmål og være kritiske overfor "det" I går og præsenterer for jer selv og andre som værende sandt eller værdifuldt (jeres illusioner). Jeg kalder det intra-cranielt-psycho-theologi-terror-kritik. Her er jeg lige så nådesløs som Paulus var i sin kritik af religion (Loven og dens bud) og filosofi (den græske filosofiske diskurs om mennesket). Folk tænker og tro på noget og de knytter sig til ideer og sandheder helt ukritisk.

Og i den sammenhæng er du en sjov fætter, der kommer med mærkværdige udtalelser om at du ikke er religiøs (Vor Herre på Lokum eller til hest siger jeg bare) du skriver også:

da jeg for længst har forladt kristendommen, er det andre ting jeg læser i dag.


Det må man sige og give dig ret i, du virker også blank på området og du er da slet ikke ajour med en af de førende kristne tænkere i Danmark, nemlig Hanskrist ("æv", hvilket betyder at jeg skal forklare tingene igen, men måske "hurra" for det, at jeg får bøvlet med en mand der er enøjet og har vendt det døve øre til vestlig filosofi og teologi og som er faldet i dogmatisk søvn i Østens "det" eller neutrum sjæleunivers der opløser det konkrete menneske af kød og blod).

Og det eneste du har forladt er dine fordomme om kristendommen, for kristendommen har du aldrig været i nærheden af at forstå eller stå i som en levende bevægelse hvor mennesket er til i frihed og kreativitet. Du er virkelig enøjet og har også vendt det døve øre til kristendommen, især som den har udfoldet sig i den Paulinske linie,,, Paulus, Luther, Descartes, Kant, Hegel/Marx, Nietzsche/Freud, Heidegger/Sartre og Barth/Tillich (og nyere franske og de moderne europæiske filosoffer).

Du har vendt dig imod "DET", imod et neutrum, imod noget. Og det er der nok af, der er nok af natur. Men mennesket er ikke kun natur, mennesket har natur, men mennesket er et kreativt/skabende fri historisk væsen, qua friheden og ånden fra alle de ting du beskæftiger dig med som binder mennesket på hænder og fødder 24 timer i døgnet, ved at man bliver stemt på noget der ER og gælder evigtgyldigt, som ovenikøbet er upersonligt og et neutrum. Der er masse af visdom og psykologisk almen viden i Gîtâen og der er vers af sublim, men desværre kvietistisk skønhed, og det konkrete unikke enestående selvstændige/forstandige frie historiske kreative menneske af kød og blod, hvor sjæl og legeme er en ubrydelig enhed, altså dette moderne menneske, findes ikke, der er ej heller kærlighed (selv kærligheden er kørt ud i noget upersonligt, neutrum det noget (stik imod Kristendommens inderste væsen)). Man kan ikke engang fornemme dette moderne jeg-menneske, Kristusmenneske. Mennesket, det konkrete unikke, tilkendes ingen værdighed, alt er til Krishna, enten direkte ved hengivelse og tilbedelse eller indirekte via nogle asketiske forløsende yogi veje, eller hvad det nu kaldes.

Alle de lovmæssigheder og skønne sammenhænge du beskæftiger dig med (og da især alt det om den upersonlige sjæl), det er netop disse forhold gamle Adam er viklet ind i; men som vi i og med Kristusbegivenheden er fuldstændig fri af.

Der er intet i GÎtâen der kan udstyre mennesket, det enkelte menneske, subjektet, med stolthed, frihed/ånd, selvstændighed/forstandighed og frimodighed (fri taleret). Egoet, mennesket, subjektet (det moderne der begyndte med Paulus) opløses fuldstændig til fordel for eviggyldige upersonlige lovmæssigheder og sjælelige forhold. Stillet overfor alt det sublime om sjæl og Krishna der tales om i Gîtâen betyder det konkrete menneske af kød og blod intet, det er væk og hvis det ikke er væk så er der sørme en million millard anvisninger på hvordan man får det stolte jordiske væsen tilintetgjort, svækket og totalt udvisket i en upersonlig kraft fra en neutrum bombe.
Det er netop denne form for religiøsitet (binding) og filosofi Paulus hader, derfor finder vi også at Paulus, er indigneret, stormfuld, passioneret, temperamentsfuld, hård og frygtløs i sin tale, fordi han vil ha mennesket ud af dette slaveri.
Paulus er en ny begyndelse, han afviser alt dette og hos ham finder vi en kristologisk antropologi og ontologi. I stedet for sjæl (den upersonlige neutrum-sjælen), taler Paulus om de nye skabninger mennesket er i Kristus. Det var nøjagtig det der slog Barth med forundring, i forbindelse med at han skrev sit første banebrydende værk om Romerbrevet.

Fordi Thomas nævner ordet antropologi i forbindelse med mig, skyldes at jeg på den anden debat i flere år har nævnt den kristologiske antropologi og ontologi, men i indeværende år har jeg bombarderet folk med den kristologiske antropologi og ontologi, så folk er blevet øre i hovedet af det. Det har intet at gøre med filosofisk antropologi, det er kristologisk antropologi og ontologi ud fra Paulus (den Paulus der hadede filosofi og var anti-filosof).


Du skriver:

Her skal vi for at få øje på forskellene have fat på den anden af de to giganter, som gik til forelæsninger hos Schlegel, nemlig Søren Kierkegaard, som Knud Hansen også beskæftigede sig indgående med. Thi hvor Marx’s medmennskelighed var relateret til det ydre, var Kierkegaard’s relateret til det indre. Kierkegaard’s filosofiske antropologi var derfor anderledes end Marx’s.

Kirkegaard er efter min mening og mange andres, ikke nogen gigant. Men han har tilfældigvis fået en uforholdsmæssig stor plads i filosofihistorien, som han bestemt ikke fortjener siger B. Russell. Kirkegaard står hysterisk og skingrende skør skrigende udenfor Kristendommen/Kristus som han ikke tør møde, men han reflekterer så meget over sin angst for at møde Kristus at han indimellem kommer til at sige noget væsentligt om kristendommen.

Kirkegaard tør ikke ta skridtet til at iklæde sig Kristus, eller han kan ikke på grund af sin biologiske eller psykiske konstitution. Det er svært at afgøre hvad der er gal med manden, så han bliver aldrig moden i Kristus sammenhæng, Kristus vinder aldrig skikkelse i manden, men han kredser neurotisk eller introspektivt refleksionssyg omkring forholdet og så dør han sgu pludselig den gode mand førend han når sin manddom (Hegel og Martensens og Løgstrups modenhed). Men selvfølgelig kan vi lære meget af en mand der er så bange for kristendommen som Kirkegaard og som konstant kredser omkring hvorvidt han skal træde indenfor eller blive stående som subjektiv iagttager.

Kirkegaard amputerer den Paulinske kristendom med sin inderliggørelse. Res exstensa er så vigtig og afgørende en kategori hos Paulus (hvor legems metaforen og legemlighed går igen i alt), og Kirkegaard magter ikke dette det konkrete inkarnatoriske princip og han åndeliggør tingene, så i den forstand ikke så mærkeligt at du kan bruge ham, når man tænker på at Gîtâen "sjælelig-gør" alt om mennesket i en grad der ryster mig.

Kristendommen er ikke nogen neurotisk idealitet, men en af Gud i Kristus skabt ny virkelighed, konkretionernes konkrethed. Bevægelsen er ikke imod ånd og inderlighed, men imod åbenbaring af et nyt konkret menneske med guddomsfylden i kød og blod, og nye næsteforhold og samfundsforhold. Paulus taler endda om at Kristus, der er hans liv, skal komme til syne i fuldt offentlighed til legemlig beskuelse. Og Kirkegaard gør nøjagtig det stik modsatte, ved at sætte res exstensa overstyr og inderliggør og subjektivere kristendommen.


Din fjollede bemærkning til sidst virker malplaceret, men jeg skal nok vise dig, hen af vejen, som jeg har vist de andre på den anden debat, hvor meget Paulus og Marx slægter hinanden på. Der er så store overensstemmelse de to imellem at det ej heller er mærkeligt at vore dages førende europæiske marxistiske filosoffer har taget Paulus hjertevarmt til sig.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.

Du kan så spørge mig om hvordan ind i helvede jeg igen og igen kan nævne Descartes som en af de første og helt store europæiske filosoffer der tilhører den paulinske Kristus eller Jeg-linie, når de 2 har så forskelligt et syn på res exstensa. Selvfølgelig har den Frankensteinske akrobatiske katastrofe-kaotiske HansiKristi-lige hæslige teolog, allerede fundet en egnet syntese. Men hvis du er interesseret i at lære mig at kende som "tænker", da kræver det længere tids debat, hvor du begynder at slå dine lytterlapper ud og bevæger dig ud af din dogmatiske selvtilfredse Gîtâ søvn. Vågn op Kristian! Hører du ikke kaldet, hører du ikke Ordet, Kristus, det sidste ord.

Ufærdig HansKristi-lig prædiken:

Åbenbaringen trosbegivenheden Kristus er det sted hvor tid og evighed, menneske og Gud mødes i et samspil, hvori godt nok Gud kommer til udtryk i vores liv, men hvor dog både Gud og mennesket har et indspil, noget at skulle ha sagt. Paulus siger at vi har frimodighed overfor Gud, hvilket betyder fri taleret. En frimodighed eller fri taleret som i den grad Johannes's Jesus benytter sig af på det groveste, hvilket bliver for meget for jøderne.

Åbenbaringen er et drama men da også en kærlig dialektik mellem mennesket og Gud, at det er et drama skyldes at mennesket ikke er bestemt/determineret af Gud, for ånden og åbenbaringen (Kristus/Herren) er kun der hvor også friheden er.

Det der bliver os åbenbaret og det teologerne skriver om kristologien må have samme udspring. I Kristusbegivenheden er det Åbenbaringens Gud der kommer mennesket så nær at vi bortrykkes fra vores egne indsnævrede forestillinger om Gud, for åbenbaringens Gud er den levende Gud der kommer i jubel og kraft og er en bevægelse af os, er os der bevæges af Gud, for her sker der noget med os, her hvor Gud guder, det er Guds tordenvejr og vi rammes af Værens lyn.

Åbenbaringen er forudsætningen for at vi kan høre de meget tænk-værdige ord (Guds ord) om samspillet mellem mennesket og Gud (altså Kristologien). Forudsætningen for, at vi kan høre ordet som Guds tale til os er altså givet af Gud selv i åbenbaringsbegivenheden Kristus, for det er her Gud kommer os så nær som virkelighed at alle vore ideer og formeninger/for-meninger og fordomme må vige til fordel for denne virkelighed, Kristusvirkelighed, i hvilken Gud kommer nær til os i sit ord, som svarer til Gud selv. Det er den Kristustroens begivenhed, hvorved mennesket oplever at bo digterisk i Guds nærhed og ved hjælp af ordet at opbygge en bolig i værens lys.

I samtalen med Gud, i Kristusvirkeligheden, træder mennesket vertikalt (bliver mennesket født fra oven) fra evigheden/Værens grund ud i tiden, hvorved det bliver til som en afbildning af sit guddommelige ophav. Idet Gud har bragt vores tilværelse ind i sproget, må vi afgøre med os selv om vi vil svare Gud. I samtalen kommer det guddommelige til orde, og en verden bliver til, der åbner for et betydningsspillerum der lader det forskellige værende fremstå i dets særegenhed og udstyrer det med personhed og ja i det hele taget bliver det til omsorg for det værende som helhed.


Det er ikke en flugt fra tiden og det værende i tiden,,,,,

_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#8558 - 23/12/2009 09:11 Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA [Re: Arne Thomsen]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære Arne.

Tak for din venlige julehilsen. God jul betyder i vort tilfælde, at Birthe og jeg kører til Vejle for at holde juleaften med vor søn, svigerdatter og vore to vidunderlige børnebørn på tretten og ti år. I fjor holdt vor datter fra Australien sammen med sin mand og deres tre børn jul her på Gammelmark. Da havde vi hele klanen samlet omkring julebordet og det pyntede juletræ. Det var så en ekstraordinært god jul. Det var dog ikke en hvid jul, men der faldt efter nytår så megen sne, at ’the down unders’ fik lejlighed til at lave snemænd – ganske vist af overskuelig størrelse, men snemænd var det!

Dine bemærkninger om Gita’en glæder mig, og jeg forstår udmærket dine reserverede bemærkninger om de indledende afsnit. Vi har foretaget den opbygning af bogen, som der mere eller mindre er tradition for, når vi skeler til andre oversættelser. Vi har også ønsket at bygge en bog op, hvor der er noget at hente for såvel de professionelle fagfolk som for de alment interesserede læsere. Ifølge Bibliotekscentralens lektørudtalelse er bogen krævende læsning, men dette har man nok selv svært ved at se, når man gennem fire år har siddet og tænkt sig ind i den afgrundsdybe filosofi, ud fra hvilken de gamle indere sad og skrev.

Jeg har liggende et arbejde vedrørende Gandhi, som du i sin tid sendte mig. Og som vi begge véd, betød netop Gita’en meget for Gandhi. Selv om han ofte læste i den, var det overvejende sporadisk. Og han giver udtryk for, at han ofte fandt nyt, som ikke tidligere havde fænget hos ham. Sagen er efter min opfattelse, at Gita’en er så tankemættet, at det er svært at få alle nuancer med ved en førstegangslæsning, og derfor må man lægge den fra sig for at fordøje dette vanskelige stof. Det er i hvert fald den måde, jeg har omgåedes den på i flere årtier.

Men jeg glæder mig til at se dine kommentarer, når du måtte ønske at fremkomme med dem. Og så vil jeg ønske dig en sådan jul, at den måtte være dig en glæde.


Med venlig hilsen

Kristian

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#8589 - 26/12/2009 13:31 Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA [Re: Kræn-P]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 4879
Sted: Sydsjælland
Hej Kristian - Kræn-P.

Jeg skrev: Men jeg skal nok komme igen "når tidens fylde er moden" (Her, hvor jeg bor, har jeg hørt versionen: "Når tidens fyldighed er moden" smiler )

Men det er for længe at vente, synes jeg, så her er en foreløbig kommentar til din og dine to medforfatteres nye bog: Bhagavadgîtâ.

Med bogen i hånden fængsles jeg af skønheden: Den i vandet flydende lotusblomst, symbolet for sindets renhed ("Oh du juvel i lotusblomsten"), som vistnok er et buddhistisk symbol (og mantra), og som vel allerede her på smukkeste vis afslører indholdets åbenhed for varierende opfattelser og oplevelser i forhold til, hvad der er kernen i digtets budskab - og altså umiddelbart synes dejligt fri for noget sekterisk.

Og efter de indledende 55 sider varer det ikke længe, før "hårene rejser sig på hovedet" over det skæbnetunge i vore handlinger smiler

Nu husker jeg ikke, hvor det var, jeg læste, at uanset hvilke veje vi vælger at følge op ad bjerget, så ender vi på toppen - med den samme udsigt - men hvor det så står, så synes jeg, det er karakteristisk for denne digteriske perles budskab.

Tre veje, der her særlig nævnes, og ses på meditativt: handlingens vej, indsigtens vej og hengivelsens vej, glæder jeg mig til at få tilstrækkelig ro i sindet til at læse om - eller snarere recitere - igen smiler

Jeg ved ikke, hvad man kan kalde det, men de ord, der umiddelbart falder mig ind er: åndeligt berigende og denne rigdom er foreløbig helt stor og uoverskuelig (kun læst bogen én gang).

At digtet er blevet til hos mennesker, hvis levevis og horisonter er meget anderledes end vore her i den vestlige verden, åbner jo tillige for indsigt i livsindstillinger, der ellers er os fremmede.

Her tænker jeg først og fremmes på, hvad de kalder Brahman, og som vist slet ikke forekommer i vores religiøse kultur, der forekommer mig meget mere håndfast og jordnær (jeg fristes næsten til at tilføje: vulgær) end de højder, som disse indiske ariere præsterer.

Alligevel er det påfaldende, synes jeg, at se mønsteret: Brahman, Vishnu og Shiva (og tillige Vishnu/Krishna - Faderen/Sønnen), som vi jo også ser i Zeus, Apollon og Dionysos samt i Odin, Thor og Loke.

Et andet åbenbart grundlæggende træk er den faste overbevisning om genfødslerne (der jo retfærdiggør kastesystemet) samt den lige så sikre opfattelse: at livet er lidelse, som det gælder om at frigøres fra.

Hvor kommer denne sikre tro på genfødslerne fra? - og hvordan kan det være et mål at frigøres fra livets lidelse?

Med samme ret kunne man selvfølgelig spørge om, hvor den faste vestlige tro på kun ét liv kommer fra.

På mig virker det underligt, at man overhovedet kan have nogen som helst overbevisning her.

Og når vi kommer til ønsket om frigørelse fra livets lidelse, kan jeg ikke følge med.
Jeg ved ikke, hvor min kærlighed til verden og tilværelsen kommer fra (lidelser iberegnet), men jeg ved, at jeg har den - og jeg ville ikke have noget imod at blive genfødt - tror jeg nok smiler

Det er en meget dejlig bog, synes jeg.
Og jeg er glad for, at jeg har mulighed for at åbne den - når jeg er i dét humør smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (26/12/2009 13:32)
Top Svar Citer
annonce
Side 10 af 11 < 1 2 ... 8 9 10 11 >


Seneste indlæg
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Gerth
18/06/2019 19:47
CAFE OPLYSTHED
af Arne Thomsen
18/06/2019 18:05
Rizq af Allah og Zakat
af ABC
18/06/2019 12:38
Lyser på vej
af somo
17/06/2019 19:51
Mellemrummet
af Simon
17/06/2019 12:30
Nyheder fra DR
Fem tilbage i kampen om at afløse May -..
18/06/2019 19:31
Indisk tryllekunstner druknet - Houdini-..
18/06/2019 19:21
OVERBLIK Derfor strides USA og Iran efte..
18/06/2019 18:47
10.000 straffesager skal gennemgås for ..
18/06/2019 18:44
Korrespondent: Tyskere frygter nyt højr..
18/06/2019 18:39
Nyheder fra Religion.dk
Lektor: Paludan viser, hvad frihedsretti..
18/06/2019 08:25
Hvad er tøjetiketten i folkekirken?
18/06/2019 06:00
Efterkommer af polsk-jødisk flygtning: ..
13/06/2019 11:47
Hvornår er du buddhist?
13/06/2019 10:35
Religionsundervisning skal være et mød..
13/06/2019 10:03