Søren Krarup
HVORFOR NÆGTE, at også jeg nærede en betydelig skepsis på forhånd? Når man kun kendte den hollandske politiker Geert Wilders igennem mediernes skildring af ham, blev man tilbøjelig til at betragte ham som en tvivlsom, effektjagende person, hvis mål og metoder man måtte forholde sig temmelig afvisende til.
Jeg havde ganske vist set hans islamkritiske film ”Fitna” – den film, som vores statsminister afviste med forargelse uden at have set. Jeg havde kunnet konstatere, at det var en saglig og præcis film, nærmest en slags dokumentarfilm, som bragte citater fra Koranen og gjorde opmærksom på den sammenhæng med vores terrorplagede nutid, som disse korancitater udgjorde. For så vidt en nødvendig øjenåbner. Et sandhedsvidne, som også en dansk samtid, hvis uvidenhed vedrørende islam er tommetyk, havde brug for at lytte til. I stedet for at blive forarget på forhånd.
Geert Wilders var inviteret til Danmark af Trykkefrihedsselskabet af 2004, som for nogle uger siden prisbelønnede tegneren Kurt Westergaard – ham, der på grund af islamiske terrortrusler må leve under jorden i Danmark beskyttet af Politiets Efterretningstjeneste. Trykkefrihedsselskabet havde inviteret Wilders, fordi han forfølges på samme måde som Kurt Westergaard på grund af sit frie ord. Terror mod ytringsfriheden.
AT BEKÆMPE denne uhyrlighed og uanstændighed er Trykkefrihedsselskabets mission, meddelte selskabets formand, Lars Hedegaard, i sin velkomsttale, og når Geert Wilders var inviteret til Landstingssalen på Christiansborg, så var det, fordi Christiansborg er centrum for det danske demokrati – det, for hvilket ytringsfrihed er conditio sine qua non.
Alt sammen sandt og rigtigt. Men kunne personen og politikeren Geert Wilders leve op til dette niveau, spurgte en skeptisk dansker, som kun kender til ham via mediernes mistænkeliggørelse?
Jeg skal hilse og sige, at det kunne han! Det var en oplevelse at møde ham og høre hans tale og argumentation i Landstingssalen på Christiansborg. Jeg forlod Christiansborg med en respekt for mandens indsigt, karakter og uforfærdethed, som kom bag på mig selv.
Han havde holdt en lang tale om Europas åndelige og folkelige situation, som meget få danske politikere kunne have holdt. Og han gjorde det med en humor og styrke, som ikke undlod at gøre indtryk på tilhørerne. De hyldede ham bagefter med minutlang, stående ovation, som han tog imod med en tiltalende beskedenhed. Der var ikke antydning af de billige politiker-uvaner, som vi kun kender alt for godt, og som jeg havde frygtet ved ham. Virkelig en mand af format, som derfor tør se den islamiske trussel i øjnene, som udgør nutidens dødelige fare mod Europa. Mod Holland, i hvilket land han må leve under konstant beskyttelse på grund af dødstrusler. Mod Danmark, hvor en tegner må leve under jorden på grund af dødstrusler, og hvor politikere må dækkes af bodyguards døgnet rundt på grund af samme slags trusler. Mod Frankrig og England og snart sagt ethvert europæisk land, hvor ytringsfriheden trues konstant, og fejheden og frygten derfor hersker hos dem, der fordømmer en islamkritisk film uden at have set den.
TALEN VIL BLIVE oversat og trykt på dansk, ved jeg. Men hvad der ikke kan læses, er den stemning, der herskede i Landstingssalen, og de kloge og lødige svar, han fremkom med på spørgsmål og indlæg fra tilhørerne.
Jeg gik til en af hans hollandske bodyguards efter mødet og spurgte: Er dette den virkelige Geert Wilders, er denne mand af klogskab og karakter den Geert Wilders, som I kender fra dagligdagens Holland? Politimanden nikkede. Sådan er han, svarede han. Det andet skyldes journalisterne.
Jeg vil sende Geert Wilders’ tale til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).
Søren Krarup er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti