annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
IKON AF KRISTUS
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 370 gæster og 318 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 2 1 2 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#8072 - 22/11/2009 11:20 Hedeselskabets sølvbæger.
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland
Kære Anne og Michael.

Ovre på chatten har jeg lovet at fortælle en lille historie om, hvad Vorherre står i spidsen for. Jeg tror nemlig ikke på Anne's udsagn om, at han også står i spidsen for Ligestillingsrådet.

Mads og Maren var hedebønder. De havde levet et arbejdsomt liv, og havde dyrket et stykke rå hede op, så der nu lå en solid bondegård med fire længer og stambogsført besætning. Derfor fik de tilkendt Hedeselskabets store sølvbæger, og der blev behørigt afholdt en stor og velfortjent fest for dem. Selv amtmanden var til stede.

Der blev holdt mange taler og råbt hurra for disse dagligdagens helte, og deres indsats blev rost i høje toner. Imidlertid ville sognepræsten også blande sig i hyldesten, og han udtalte sig rosende om indsatsen. Men man måtte jo ikke glemme, tilføjede han, at vi mennesker intet kan udrette, hvis ikke Vorherre i det høje er med os og står os bi.

Sognepræstens tale blev efterfulgt af tavs indadvendt eftertænksomhed, indtil det kom stilfædigt fra Mads: »Så skulle hr. Pastoren ellers bare ha' set, hvordan gården så ud, da Vorherrre var ene om den!«


Med venlig hilsen

Kristian

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#8075 - 22/11/2009 11:36 Re: Hedeselskabets sølvbæger. [Re: Kræn-P]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Kære Kristian

Tak for en lille historie, der nemt kunne være taget fra det virkelige liv.

Jeg kan skam godt se, at præsten går ind og slukker glæden, især hvis troen slet ikke er en del af Marens og Mads' liv. Præsten sætter da sig selv i den autoritative og moralske rolle i stedet for at sætte sig i Marens og Mads' sted, som faktisk var min pointe med udsagnet om, at Kristus ikke bare er hovedet på manden og manden hovedet på kvinden, men at Kristus derimod er hovedet på ligestillingen: I Gud er alle lige, som det hedder. Det er så bare ikke altid, at slige udtalelser lever op til realiteterne, eller at realiteterne lever op til kristendommens bedste intentioner..

Ham Vor Herre er jo ikke Herre for sig selv.

Mvh
Anne
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#8079 - 22/11/2009 12:35 Re: Hedeselskabets sølvbæger. [Re: ALH]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Anne.

I gud er alle lige, hvor kan du sige sådan noget ?, når det jo slet ikke er rigtigt.

Man hører stadig om trossamfund der ikke vil finde sig i kvindelige præster, ja de ser ned på kvinderne som var de bare noget usselt kvæg, dette gælder jo især indenfor Islam, biblen viser heller ikke den store begejstring for kvinder, iflg. biblen kan du skalte og valte med kvinderne som du har lyst, de er bare en handelsvare.

Den katolske kirke er totalt mandsdomineret, her er slet ikke plads til kvinderne.

Så religionerne er de første og største til at degradere kvinderne, så du har sq en besværlig opgave der, kære Anne.



Redigeret af treram (22/11/2009 12:36)
_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#8080 - 22/11/2009 12:54 Re: Hedeselskabets sølvbæger. [Re: treram]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Hej Treram

"I gud er alle lige, hvor kan du sige sådan noget ?, når det jo slet ikke er rigtigt.
Man hører stadig om trossamfund der ikke vil finde sig i kvindelige præster, ja de ser ned på kvinderne som var de bare noget usselt kvæg(...)"

- Men så er de jo netop heller ikke 'i Gud'..

"Så religionerne er de første og største til at degradere kvinderne, så du har sq en besværlig opgave der, kære Anne."

- Du har på sin vis ret, når vi tager det bredere perspektiv med, men som kvinde i et dansk samfund føler jeg mig på ingen måde truet. Det handler i bund og grund om dårlig argumentationsform, der i kraft af traditioner og vaner søger at bedyre en "retfærdighed" ud fra en forestilling om den højere magts orden - det ville med tidl. religionskritikeres stemme høre til en primitiv tankegang, og det kan jeg kun være enig i.

Mvh
Anne


_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#8081 - 22/11/2009 12:58 Re: Hedeselskabets sølvbæger. [Re: treram]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære Treram.

Glem nu ikke, at vi er i et forum, der hedder 'Pjat og humor'. Derfor vil jeg sige, at kvinder ubetinget er noget af det bedste, man har af den slags. Alle burde have én.

Nå, var den for slem?

Det minder mig iøvrigt om en situation, hvor jeg var ordstyrer på en konference i Gent i Belgien om 'Equal opportunities for men and women'. Der skulle præsenteres seks oplæg med efterfølgende diskussion. Jeg konstaterede, at der var 72 minutter til de seks oplæg, hvorfor hver af indlederne kunne få tolv minutter.

En professsor fra Sorbonne protesterede. Det var ham umuligt af fremlægge resultaterne af hans forskning (!) på så kort tid. Han skulle bruge mindst en halv time. Svaret fra the chair (mig) var, at et indlæg skulle honorere de samme krav, som en selskabskjole til en ung og smuk dame: Lang nok til at dække det nødvendige, og kort nok til at virke interesssant.

Halvdelen af forsamlingen morede sig, og den anden halvdel blev stram i betrækket. I pausen blev jeg overfaldet af flere af deltagerne. En katolsk universitetslærer fra et hollandsk universitet beskyldte mig for 'sexual harassment', og han godtog ikke min forklaring om, at der såmænd blot var tale om dansk humor.

Ak ja, denne ulyksalige politiske korrekthed.


Med venlig hilsen

Kristian

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 2 1 2 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
FN: Flere end 1.500 dræbt under bandevo..
28/03/2024 13:27
Efter sygdom: Paven prædiker igen til p..
28/03/2024 13:19
Visitationszone forlænges yderligere ef..
28/03/2024 12:50
Menneskerettighedschef i FN advarer: Sul..
28/03/2024 11:40
11 mennesker dræbt af cyklon på Madaga..
28/03/2024 10:29
Nyheder fra Religion.dk