Kære Arne.

Jeg værdsætter fuldt ud det, som du skriver til Treram og undertegede, og glæder mig ligesom du over, at vi kan være i dialog på den konstruktive måde, som tilfældet er.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt det også kan ske for ateister, at de får oplevelser, som man kunne hæfte betegnelsen religiøse på, bliver jeg dig svar skyldig. De fleste rendyrkede ateister – hvis man da kan bruge et sådant udtryk – vil formentlig benægte det.

Derfor tør jeg kun sige om mig selv, at jeg ved at gruble over universtets dybde og føle den dybe tværforbundne og mangedimensionale sammenhæng med altet, oplever mig selv som én, der befinder mig i et dybt afhængighedsforhold over for noget, som er ufatteligt stort, og som jeg må opfatte mig selv som lille og magtesløs overfor.

For mig er denne følelse af samme validitet, som den jeg i fjern fortid som kristen oplevede mig selv at befinde mig i. Med en vis usikkerhed vil jeg mene, at den kristne Gud herved er gledet ud af min verdensanskuelse for derefter at blive erstattet med det ufattelige univers.

Måske er det ikke helt præcist udtrykt, idet jeg også i min kristne ungdom læste, hvad jeg kunne få fat på om astronomi og kosmologi. Men dengang var mit synspunkt noget i retning af, at man måtte forkaste de bibelske skabelsesberetninger i teknisk forstand, fordi de var affattet i en oldtid, hvor man ikke havde vore muligheder for at udforske universet og dets tilblivelseshistorie.

Dette indebar imidlertid ikke en forkastelse af det gundlæggende i troen, nemlig at verden var skabt af Gud. Men når man skulle beskæftige sig med måden, som verden blev skabt på, måtte man gå til den astronomiske kosmologi for at kunne fordybe sig i skaberværkets fabelagtige storhed. Havde synspunkterne om Intelligent Design været fremme i min tidligste ungdom, ville jeg formentlig have taget dem til mig.

Dette var vistnok så nogenlunde mine holdninger til engang i 1958, hvor jeg i det, som jeg selv kalder et storladent øjeblik på et splitsekund forlod troen på Gud. Og dermed måtte aflyse den planlagte konvertering til Romerkirken.

Jeg véd godt, at det ovenstående er udtrykt lidt famlende, og derfor er det også muligt, at jeg senere vil kunne bringe det på en mere afklaret sproglig form. Måske i løbet af den videre dialog med Treram og dig.

Forhåbenligt vil jeg inden altfor lang tid kunne vende tilbage til de dybdepsykologiske aspekter i dit indlæg 22/11/2009 17:55.


Med venlig hilsen

Kristian

Kære Kristian.

Tak for ordet.

Ja heldigvis er vi alle meget forskellige, vel ikke to mennesker er ens på alle områder.
Men det er også det skaber debatterne, var vi alle ens ville der ikke være meget at skrive om.

Det er helt ok at du mere er Arnes "type", rent religiøst, vil jeg sige, for du er jo af samme type i luften frit svævende agnostikker, der ikke rigtigt ved hvilket ben han skal stå på, og derfor totalgardere sig, det ville jo være noget shit, hvis der nu var en gud og man havde afskrevet ham.

Der er jeg mere kontant, jeg bryder mig ikke om folk ikke kan tage en fast stilling til deres liv og jeg har altid selv prøvet at tage en meget fast stilling til min gøren og laden.

Jeg kan ikke se noget religiøst i at skyde dyr, jeg får ikke kvalme af det, men jeg synes det er synd for dyret, men for jægere synes det næsten som at være noget religiøst, dette at gå ude i den skønne natur, mellem de flotte træer og bakker for pludselig at sætte riflens sigtekorn på et flot dyr der står roligt i skumringen med den nedadgående sols stråler, for pludseligt at falde til jorden, skudt af en naturelsker.

Mine rådyr og hjorte lever fredeligt her selvom de æder mine æbletræer og æbler, jeg kan ikke se noget ophøjet-helligt i at skyde dem.

Nu går du noget ind for de asiatiske religioner, kan jeg fortå. når du bl.a. har været med til at oversætte "Bhagavadgita" derfor undrer det mig noget at du sådan bare kan skyde dyr, for i de fleste asiatiske religioner, er det meget dårlig karma at skyde dyr, ja selv det at træde på en myre er dårligt, min viv bliver ihverfald sur hvis jeg udrydder myrerne der vrimler rundt på vore gulve i Thailand.

Men jeg vil hellere udrydde på een gang end at få dem ind med maden, de er så uanselige små, men bider ad helvede til.

Religiøse oplevelser.

Jeg vil hellere kalde mange oplevelser for storladne, som ateist har jeg haft mange store oplevelser, som slet ikke kan relateres til religion, men det skulle ikke undre mig om troende kan få alle oplevelser ind under den religiøse oplevelse.

Jeg synes at universet er storladent og studerer ivrigt og grundigt sider med nye opdagelser i universet, Arne og Kristian har sikkert en mening om der er noget "religiøst" ER-VÆREN og hvad man nu kan finde på at sige, men mine beskrevne oplevelser havde I ikke lyst til at kommenter.

En gang stod jeg på kraterkanten ved Etna, lige efter et stort udbrud, der lå store glødende lavablokke rundt om os, vi kunne næsten ikke få vejret, luften var fyldt med svovllugt, det var måske kommet lige fra "helvede", det var lidt uhyggeligt men alligevel storladent, men så absolut ikke en religiøs oplevelse.

Ateister ser I åbenbart som mennesker uden megen følelse, som ikke er kan forundres over livet, det er sq lidt synd for jer, ligesom jeg fatter medlidenhed med jeres vaklende troér, men I har det forhåbentligt godt med det.

Kære Treram,

For dig handler det måske om at tage en beslutning. Men bør den ikke være rationel? Jeg tror, at det er lettere at argumentere for agnosticismen end for ateismen. Jeg kunne jo spørge dig: Ved du, at Gud ikke eksisterer, eller ved du ikke, om han eksisterer? Der er en væsentlig forskel...