annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Nørresundby Rødhus
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 370 gæster og 318 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 2 af 14 < 1 2 3 4 ... 13 14 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#7954 - 17/11/2009 21:25 Re: Et kursus i mirakler [Re: serotonin]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Kære Jan

Den anonymes indlæg kom til at sætte nogle tanker i gang. Måske du har læst mine små bidrag i tråden, hvor jeg bl.a. skriver:

"Det vanskelige for mig at se, er, når parterne ikke oplever konflikten på samme måde, sågar forstår det på hver sin måde, hvor det værste kan ske, er, at begge føler sig uretfærdigt behandlet af den anden: Hvem skal så tilgive hvem?"

Hvad tænker du om det?

Er det nok at finde frem til en tilgivelsens tilstand i sit eget sind, dvs. den fred, der får dig til at se med kærlige og milde øjne (som nok svarer til den fred, jeg kan opnå, når jeg overgiver noget til Gud) og så derigennem lægge det andet bag sig uden egentlig at inddrage den anden, altså den, du vil tilgive?

Og hvad er forskellen på tilgivelse og forsoning for dig?

Du behøver ikke svare, hvis ikke du lige ligger inde med noget. Jeg blev blot lidt nysgerrig.

En ting er jo ord og forklaringer; noget andet er, hvordan vi rent praktisk møder os selv og andre, ja, den gode relation blinker

Mvh
Anne


Redigeret af ALH (17/11/2009 21:26)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#7958 - 18/11/2009 01:02 Re: Et kursus i mirakler [Re: ALH]
Anonym
Uregistreret

Kære Anne, Kristian og Jan.

Jeg opfatter tilgivelse som et aspekt af kærlighed. Kærlighed er i min optik ét med uselviskhed. Det er "god vilje" mod alle levende væsener iblandet visdom. Dvs. ikke bare et spørgsmål om følelser mod ens aller nærmeste, men en erkendelse af at alle væsener er fælles i Guds store husholdning. Det er også en erkendelse af, at egenvilje ikke fører til fred (udadtil som indadtil) og indsigt (og udsigt for at blive i ordlegen). Dernæst mener jeg, at der åbner sig andre erkendelser om livet og livet efter livet og om altings formål. I bund og grund ser jeg livet som vævet af kærlighedens tråde, og at vi ved at få øje på dette "stof" også vil få øje på dets mønster.

Jeg mener, at tilgivelse er bredere end noget, der knytter sig til en positiv relation, der er gået i vasken. Den kan f.eks. også bestå i at tilgive en fremmed, der har overfaldet en fysisk eller verbalt.

Medfølelse vil jeg sige er kærlighed. I hvert fald den kærlighed som Jesus taler om, altså uselviskhed (i min optik i det mindste). Men jeg opfatter netop heller ikke kærlighed som forelskelse, begær eller beskyttertrang mod ens nærmeste (disse tre opfatter jeg snarere som en slags instinktiv kodning, som er af jorden, ikke af sjælen).

Jeg mener ikke, at det er selvsiskhed at ville et godt og trygt samfund. Det er snarere en leg med ord; i bund og grund kan man sige, at man er selvisk, hvis man ønsker sig at blive mere uselvisk... for man ønsker jo noget! Dog er det jo kun noget, man kan SIGE - en leg med ord. Der er jo tydelig forskel på at være selvisk i den forstand, at man ønsker f.eks. penge til sig selv, eller at man ønsker penge til andre. Leger vi videre med ordene, kan man jo påstå, at begge dele er "egen berigelse". Men forskellen er der jo: En økonomisk berigelse eller en åndelig; at ønske f.eks. kropslig sundhed for andre er dog stadig ens eget ønske - men sikke en forskel fra at ønske kropslig sundhed (kun) til sig selv. Begge gange er det noget "JEG ønsker" - men at slå det i hartcorn og kalde mig for selvisk i begge tilfælde er at generalisere begrebet "selvisk", så det mister nuancerne og de betydninger, der gør en forskel.

...Man kan altid finde et ord, der optræder som en slags "fællesnævner" for vidt forskellige ting - og bruger man så dette ord fortsat, så blander man det sammen, som kunne have været en fordel at skille ad. Rød og grøn er begge en farve - men vi må ikke køre over for både-og... "Jamen, de er jo begge en farve!" - ja, men forskellen... den velsignede forskel!

Umiddelbart giver tilgivelse en fred og et overskud i det indre. Rent psykologisk faktisk. Men på sigt mener jeg også, at det lønner sig åndeligt. - Fordi det er en kærlighedsgerning (også selv om den blot sker indeni). En kærlighedsgerning når vi tilgiver af hjertet. Det giver liv og indsigt. I sig selv, i livet, metafysisk. Men oftest uden ord - ikke at det reduceres til et spørgsmål om følelser af den grund, blot en anden måde at erkende på (som dog ikke er i modstrid med sprog og logik). Jeg tror på åndelig erkendelse, og at åndelig erkendelse kan give os indblik i nogle forhold om livet, som videnskab og filosofi aldrig vil kunne begribe. F.eks.: "Er der et liv efter døden?", "er der et formål med alting?".

Jeg har det sådan, at når jeg tilgiver, så opdager jeg nogle gange, at der ikke er så meget at tilgive, men at jeg overdrev. Ofte opdager jeg, at JEG er en kæmpe synder og har brug for tilgivelse. Både fra mennesker og fra Gud. Og når jeg siger "fra Gud", mener jeg, at jeg indser, at jeg er en meget stor hykler, som tror mig mere retfærdig, end jeg er.

...At tilgive andres overtrædelser, gør os bevidste om vores egne overtrædelser. Men intet af dette gør ondt. Det er snarere som bobler, der brister, giver slip, lukker op for det indestængte. Giver overskud. Og i sidste ende forvandler os. ...udfordringen er, at det er svært, og at det kræver en daglig indsats - eller måske snarere overgivelse!
Top Svar Citer
#7964 - 19/11/2009 10:16 Re: Et kursus i mirakler [Re: Anonym]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Kære Anonyme

I Luk. 10,21 står der, at Jesus frydede sig, ja, at han jublede Helligånden. Det sagde han på baggrund af de 72 disciple, som han havde sendt ud til høst med ordene ord, at Guds rige er kommet nær. Da de kommer glade tilbage, glæder Jesus sig ikke kun over, at ånderne adlød dem, men at deres navne er indskrevet i himlene (10,20). Jesus vender det hele på hovedet, for han ved, at det Gud vil åbenbare ses af de øjne, der er salige, nemlig de uden magt; de, der er umyndige. De har nemlig allerede taget et valg: At følge Guds vej ved at hengive sig til Jesus.

Hvad har det så med tilgivelse at gøre?

Er det kun dem, der har ører at høre med og de, der har øjne at se med, der kan tilgive og tilgives? Nej ikke i den forstand, men måske betyder det at se og høre (ord der ofte går igen i NT) rent faktisk overgivelse til kærligheden midt i livets mange omstændigheder: At fatte kærlighed til et andet menneske - at blive taget til nåde. Det er den kærlighed, jeg skrev om i tråden her, og det er den kærlighed, du skriver om. Den kommer af hjertet, spontant, og rummer tilgivelsen. Det var med den kærlighed, disciplene blev sendt ud for at fortælle, at noget nyt er indtruffet: Gud er nær, se, hør og tro. Gud er i realiteterne. I døden på et kors. I livet.

Jeg ved ikke, om dette hører til en åndelig erkendelse. På en måde er det svært at skille ad, for at skille det åndelige fra det kødlige, lader sig i livet slet ikke gøre, fordi vi er de kødlige væsner, vi nu er. Og når jeg taler om relationer, er det fordi, at jeg oplever, at tro og gudsforhold forudsætter en relation, Gud selv er en relation (Fader, Søn og Ånd - én treenighed), og vi står i troen i relation til Gud, ja, i livet er vi sat i en relation til livet i og omkring os. Vi kan ikke rumme alt, men noget er os givet, og det skal vi værne om, om det er nære forbindelser, eller det, at vi er en del af en større helhed - dvs. Guds husholdning, som du selv beskriver - og af og til må fatte kærlighed til andet end os selv og vores nærmeste. Jeg tror, at vi er beslægtet med hinanden på en måde, vi ikke altid selv forstår. Du har derfor nok ret i, at tilgivelse kan være en åndelig erkendelse, men jeg tror også, at den er noget helt konkret, og netop ved at sætte ord på, viser man sit ansigt - mao. gør man sig sårbar og ydmyg; både i relation med Gud og med et andet menneske. Det kan gøre ondt, men i sidste ende er det en befrielse, en forvandling i Kristus.

Jeg bliver nødt til at slutte her og håber ikke, at jeg har afsporet din vej, eller din tråd, til tilgivelsen som en spirituel vej.

Mvh
Anne (når ikke at redigere)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#7971 - 19/11/2009 15:53 Re: Et kursus i mirakler [Re: ALH]
Anonym
Uregistreret

Kære Anne,

Hvis du med ordene "må fatte kærlighed til andet end os selv og vores nærmeste" mener, at vi 'nødvendigvis' må gøre det, så var det ikke det, jeg mente. For jeg mener, at det må komme fra hjertet... ikke en følelse af at skulle, men en følelse af at gøre det i fryd.

Jeg mente heller ikke, at tilgivelse er en åndelig erkendelse, men at tilgivelse fører til åndelig erkendelse, fordi det "renser sjælen og øjet".

...Men nuvel, det er samtidig en åndelig erkendelse, at tilgivelse er af Gud (men at tilgive fører også til meget andet åndelig erkendelse). Så det blander sig lidt og bygger videre på hinanden; den, der har, til ham skal mere gives.

Jeg fornemmer, at du bruger meget teologi, når du skriver. Og teologi føles for mig lidt som om, at det har nogle ord og begreber, som er "ladet". Der har jeg nok lettere ved at forstå et mere jordnært sprog - som f.eks. Jesu ord og lignelser.
Top Svar Citer
#7972 - 19/11/2009 16:42 Re: Et kursus i mirakler [Re: Anonym]
Anonym
Uregistreret

...fortsat:

Jeg mener også, at det ikke kun er "af og til", at vores kærlighed i fryd bør række ud over vores nærmeste, men en daglig overgivelse - ikke til, men AF - vores instinktive programmering. Især elsker jeg ordet:

"Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig."
(Lukas 6, 27-36)

Jeg er virkelig ked af, at jeg ikke helt forstår den måde, du bruger sproget på... i hvert fald hvis du opfatter det som noget personligt. Sådan må du ikke opfatte det. Det er det ikke. Jeg kan give dig et eksempel på, hvad det er, jeg har svært ved at relatere til:

"Og når jeg taler om relationer, er det fordi, at jeg oplever, at tro og gudsforhold forudsætter en relation, Gud selv er en relation (Fader, Søn og Ånd - én treenighed), og vi står i troen i relation til Gud, ja, i livet er vi sat i en relation til livet i og omkring os."

...Altså, at Gud selv er en relation, Fader, Søn og Ånd - én treenighed... den slags formuleringer giver mig ikke noget åndeligt. Det er ikke mad til min sjæl, oplever jeg. Men at høre Sønnen tale om Faderen og af Ånden, dét kan jeg relatere til. Når han taler, lyder det ikke teoretisk... men jeg oplever, at når du snakker, så kan det lyde meget teoretisk. Lidt som en øvelse i at lave teori over noget, der ikke behøver at blive sat på teoretiske begreber og formler.

Jeg siger det ikke for at kritisere dig, men for at give dig en fornemmelse af en af dine modtagere (mig) af det, du siger. Det kan måske give dig noget. Der er jo forskel på modtagere. Og andre relaterer måske fint til den måde, du taler om det på.
Top Svar Citer
annonce
Side 2 af 14 < 1 2 3 4 ... 13 14 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
FN: Flere end 1.500 dræbt under bandevo..
28/03/2024 13:27
Efter sygdom: Paven prædiker igen til p..
28/03/2024 13:19
Visitationszone forlænges yderligere ef..
28/03/2024 12:50
Menneskerettighedschef i FN advarer: Sul..
28/03/2024 11:40
11 mennesker dræbt af cyklon på Madaga..
28/03/2024 10:29
Nyheder fra Religion.dk