Hej Kristian

Tak for et rigtig godt svar.

Du skriver så til sidst: Hvis jeg skulle være så ubeskeden at inddrage mine egne erfaringer, vil jeg sige lige ud, at telepatiske bevidsthedsoplevelser hører med til min dagligdag.

DÉT kunne jeg godt tænke mig at høre mere om.

Jeg har vænnet mig til at bruge "rullende statistikker" på et antal hændelser i hverdagen.

De to hændelser jeg, i øjeblikket, registrerer på, er, om jeg er HELDIG eller UHELDIG, og om det jeg "har på fornemmelsen" ender med at være OVERVEJENDE RIGTIGT eller OVERVEJENDE FORKERT.

Efter at den statistiske vurdering er gjort, "opdaterer" jeg antallet af positive og negative hændelser - og jeg skal så kun huske om summen er mest positiv eller mest negativ.

I øjeblikket er summen for HELD at jeg er heldig cirka 10% flere gange end jeg er uheldig, og mine "fornemmelser" er sådan cirka 25% oftere rigtige end forkerte.

Den med fornemmelserne kan man så kalde enten gode gæt, god erfaring eller andet.

Jeg var i øvrigt lige rigtig uheldig for et par uger siden. Jeg kom rundt om et hjørne med 98 km/h, hvor der var 60 - og netop DÉN dag var de der lige. Det kostede 2.000,- og et klip. Den trak jo lidt ned - på alle de gange hvor jeg har været heldig og er blevet advaret eller på anden måde har undgået fælderne .


Nu, hvor du bringer telepati på banen, er det så at jeg gerne vil høre om HVORDAN du "bruger" telepati?
Mener du at vi måske i virkeligheden taler om det samme her? Er det "at have det på fornemmelsen" noget som kunne have en telepatisk komponent i sig?

Ligesom dig, tror jeg heller ikke på "himmelsk fjerkræ", men jeg vil da ikke afskrive muligheden for "et eller andet som vi endnu ikke kender" (- faktisk et citat af lille stemme :D).

Så HVOR mener DU at du møder fænomenet TELEPATI?

Kære Ole Bjørn og Kræn-P!

I synes begge at 'tro' på Joseph B. Rhines forsøg som "et videnskabeligt faktum" (stærke ord, må jeg nok sige):

Ole Bjørn, du skrev:



Oldies, but goodies)

Dette udsagn triggede nogle eller godt gemte/næsten glemte erindringer frem, vel 40-50 år gamle, om avisartikler, der beskæftigede sig med personer anbragt i adskilte lokaler, der udførte forsøg med kort, der havde forskellige tegn, såsom firkanter, trekanter, cirkler, bølgelinjer osv, som 'ESP-afsenderen' ved at stirre på dem i en vilkårlig rækkefølge på ESP-vis kunne sende til en 'ESP-modtager', som så skulle ramme rækkefølgen så korrekt som muligt.

Og det med så opsigtsvækkende resultater for at gætte rigtigt, at USAs militær under 2. verdenskrig (eller var det under koldkrigen?) - i fuld alvor forsøgte sig med denne tankeoverføring som erstatning for den besværlige radiokommunikation.

Behøver vel ikke at fortælle, at det var en total superfiasko.

Nåh, men, Ole Bjørn! På nettet kunne jeg genopfriske, opdatere, min skepsis. Min ESP-sans førte mig til bl.a. dette:

-----------------------------------------------
Criticism
According to Martin Gardner, Rhine's results have never been duplicated. Gardner did not rule out paranormal phenomena, but felt that in some cases it amounted to tempting God[4]. Rhine repeatedly tried, but with failures he never reported.[5]

Gardner criticized Rhine for not disclosing the names of assistants he caught cheating:

His paper "Security Versus Deception in Parapsychology" published in his journal (vol. 38, 1974), runs to 23 pages. [..] Rhine selects twelve sample cases of dishonest experimenters that came to his attention from 1940 to 1950, four of whom were caught "red-handed". Not a single name is mentioned. What papers did they publish, one wonders.

[Men ikke du, Ole bjørn - wonders?]

Assistants whose cheating has been made public in spite of Rhine's secrecy policy are James D. MacFarland and Walter Levy. Gardner claims to have inside information that Rhine's files contain "material suggesting fraud on the part of Hubert Pearce".

In 1983 his wife Louisa Rhine (whom he had married during their university years) wrote a book Something Hidden. She wrote (Gardner 1988:240-43)

Jim [James D. MacFarland] had actually consistently falsified his records. ... To produce extra hits Jim had to resort to erasures and transpositions in his records of his call series.

http://en.wikipedia.org/wiki/Joseph_Banks_Rhine
-----------------------------------------------------

Pseudoscience
Gardner's uncompromising attitude toward pseudoscience has made him one of the world's foremost anti-pseudoscience polemicists of the last half of the twentieth century. His book Fads and Fallacies in the Name of Science (1952, revised 1957) is a classic and seminal work of the skeptical movement. It explored myriad dubious outlooks and projects including Fletcherism, creationism, organic farming, Charles Fort, Rudolf Steiner, Dianetics, unidentified flying objects, dowsing, extra-sensory perception, the Bates method and psychokinesis.

http://en.wikipedia.org/wiki/Martin_Gardner#Pseudoscience
----------------------------------------------------------------

Though there are in the literature many impressive reports of Rhine's successes with “gifted” subjects, it later developed that he had allowed himself to ignore much of the data he gathered, reporting the positive results and ignoring the failures. Very early in his career, he had been taken in by a “telepathic” horse named Lady Wonder, much to the embarrassment of his colleagues.

http://www.randi.org/encyclopedia/Rhine,%20Dr.%20Joseph%20Banks.html
--------------------------------------------------------

Selv et gammelkendt cirkusnummer med en ESP-begavet (sic) hest Lady Wonder faldt Rhine for (Kan man have respekt for en sådan person, som falder for et cirkustrick - hva - Ole?:

http://www.randi.org/encyclopedia/Lady%20Wonder.htmludelukke ud fra
----------------------------------------------------------

Nå, men at inddrage James Randi er vel under bæltestedet.

Det der hans pjat med en million dollar for et ESP-bevis. ;)

Måske skulle vi hellere stole på Nostradamus. Ham der forudså at Europas byer ville brænde og havene ville koge - i 1978 - det var vist da en komet (Halleys ?) besøgte vores solsystem.

Kræn-P:



Gad nok vide, hvornår denne 'frontlinieforskning' giver resultater i vores dagligdag? Kan jeg snart droppe mobilen og bare ESP-samtale med mine medmennesker per telepati.

Dér røg internettet. Næste udviklingstrin for menneskeheden; nu 'tænker' vi - ESP-er - debatten.

Sådan i dyb respekt for guruen, den heste-ESP-troende Rhine.

Og så tilbage til dig Ole Bjørn med dette udsagn:



Og det udsagn understøtter du med bl.a. at vi ikke opfatter de elektromagnetiske bølger, sådan udover, at en tandfyldning kan virke som en krystalmodtager.

Jamen dog, alle disse eksempler du kommer med kan - ja, ifølge dig selv, bevise mange ting. At en krystal kan vibrere og generere for mennesker hørlige lydbølger er sgu da ikke noget ESP-bevis.

Men vi mangler en hjernekrystalsender, der kommunikerer med en hjernekrystalmodtager.

Og som du, Ole Bjørn, påpeger, så er verden fyldt med lydbølger, og partikler, der, grundet deres lidenhed, kan gennemtrænge vore kroppe milliarder af gange i sekundet uden at det skader os.

(I 50'erne havde jeg en B&O båndoptager, der af og til skønt slukket uden strøm af og til sendte uddrag af dr's udsendelser. Nåh, måske havde vi noget af mig ikke erkendt ESP-samarbejde.

Kære Jerry.

Formodentlig er du ikke selv klar over, at dit svar oser af pseudoscience. Du er overbevist skeptiker, og det er mindst lige så dårligt et udgangspunkt som at være overbevist troende. Du er ude af stand til at forholde dig objektivt til emnet, og labber gladeligt enhver skeptikers argumenter i dig uden selv at undersøge sagen.

Forestil dig at alle mennesker er farveblinde på nær nogle få stykker. Hvordan skal de bære sig ad med at overbevise resten om, at der findes nogle synsindtryk (som vi kalder farver), og som gør et følelsesmæssigt indtryk på dem? Nogle virker varme og andre virker kolde og nogle virker ophidsende og andre virker beroligende på dem, siger de.

Udmærket, siger de skeptiske gråtonemennesker, lad det komme an på en videnskabelig test. Vores synsans viser os jo at verden er en blanding af sort og hvid. Vi vil nu vise jer nogle kort med hver sin grå nuance, så fortæl os nu hvilket følelsesmæssigt indtryk de giver jer, og for at det skal være rigtig videnskabeligt, vil vi annoncere efter forsøgspersoner, der mener at kunne se noget andet i disse nuancer end almindelige mennesker kan.

Der melder sig så en masse til forsøgene, både mennesker med farvesyn og farveblinde, der gerne vil gøre sig interessante ved at fortælle verden, at de besidder usædvanlige evner, for det er der jo penge i. Forsøgene gennemføres, og den grumset røde farvetone bliver af de farveseende beskrevet som enten varm eller ophidsende eller let kvalmende, og de farveblinde kalder den henholdsvis for kold, beroligende eller larmende.

Triumferende kan den skeptiske forsøgsleder konstatere: Der var ingen signifikante sammenfald i beskrivelserne, så konklusionen må blive, at der ikke findes andre synsindtryk end dem, vi alle kan se. Det er selvsuggestion, overtro eller svindel at påstå det, så jeg udlover en million dollars til den, der kan bevise det modsatte. Den eneste betingelse er, at jeg selv skal godkende forsøgets udformning.

Og det skriver han så en populær bog om, som alverdens farveblinde Jerry'er labber i sig, for forfatteren er jo en rigtig videnskabsmand. Eller er han? Og har han "bevist" at farvesyn ikke eksisterer.

Hvis du havde sat dig ind i Rhine's arbejder, ville du vide, at det er det første seriøst videnskabelige forsøg på at undersøge paranormale fænomener, men du ville også kende de vanskeligheder, som Rhine havde at slås med. Ingen påstår dog at zener-kort er den rette undersøgelsesmetode, og vi ved heller ikke om Rhine's opdeling i telepati, clairvoyance, præcognition o.s.v. er en relevant beskrivelse af paranormal sansning.

Den paranormale/parapsykologiske forskning er nået langt videre i dag, end Rhine's forsøg, og har opnået signifikante resultater ved helt andre former for forsøg. Men man har også erkendt, at Rhine's opdeling ikke er adækvat, og at statistiske resultaters videnskabelige værdi er begrænset, så længe man rent faktisk ikke ved, hvad det er man måler.

Når begavede og nøgterne forskere selv oplever ting, som ikke på nogen måde kan henføres til det kendte sanseapparat eller til selvsuggestion, så tvivler de ikke længere på, at det er vor viden om paranormale fænomener, der er utilstrækkelig, og at den herskende skepsis snarere er et udtryk for overtro end for videnskabelig indsigt.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Ak, og ve, Ole Bjørn. At være overbevist skeptiker skulle være lig med at være overbevist troende - eller har jeg misforstået?

Dårligt argument, Ole Bjørn.

Og jeg ER overbevist skeptiker. Sådan grundet hvad jeg har oplevet, observeret igennem et langt liv.



Så kom da, Ole Bjørn, med nogle påvisninger af mine pseudosciencer. Sådan i stedet for at tro på en ESP'er, der så en hest som bevis på at ... hir ... hir ...hir ...

Nå, men det er vel ikke noget væsentligt.

Så lad os droppe det!

Jerry

Et ynkeligt svar, Jerry.

Det faktum, at der både findes svindlere og naive troende, som beskæftiger sig med parapsykologi, udelukker jo ikke, at der findes mennesker med talenter ud over det almindelige. En tonedøv person vil aldrig kunne forstå musikalske oplevelser, og almindeligt musikalske mennesker kan ikke sætte sig ind i hvordan Mozart oplevede tonernes verden.

Autister har ind imellem demonstreret "mirakuløse" evner til perception, og matematiske genier kan umiddelbart se egenskaber ved tallene, som vi andre kun møjsommeligt kan teoretisere os frem til. Flere dyre- og fiskearter har vist sig at have elektriske sanser, som vi ikke har, men som altså er fysisk mulige. Forsøg har vist at trækfugles retningssans påvirkes af magnetfelter, men ingen obduktion har kunne afsløre et magnetisk sanseorgan.

Hundes lugtesans er testet til mere end en million gange så følsom som menneskers, så luften er for dem fyldt med informationer, som vi mennesker ikke får. Alligevel er deres epiteler (lugtenerver) ikke væsentligt forskellige fra vores.

Listen kan fortsættes med hundredvis af eksempler, så der er al mulig grund til at trække på smilebåndet af naive skeptikere, der på forhånd afviser eksistensen af andre menneskelige sanseopfattelser end dem, de selv besidder. Hvis blot en enkelt person demonstrerer usædvanlige og uforklarlige evner, er det grund nok til at undersøge fænomenet videnskabeligt.

Seriøs videnskab beskæftiger sig med at undersøge fænomener for at finde en logisk forklaring. Pseudovidenskab er at afvise fænomener på forhånd og kun lede efter bortforklaringer eller at latterliggøre dokumentation af fænomener, der ikke passer med ens fordomme. Virkeligheden ændrer sig dog ikke fordi skeptikere med begrænset forståelse benægter den.

Rutherford "beviste" at atomet ikke kunne spaltes. Tidlige tiders skeptiske videnskabsmænd afviste andre forskeres "flyvegriller" med argumentet, at intet, der var tungere end luften, kunne hæve sig fra jorden, og ignorerede så at fuglene fløj om ørerne på dem. Skyklap-skepticisme er langtfra noget nyt fænomen i videnskabelige miljøer.

Kvanteteorien er et typisk eksempel på, at virkeligheden kan have mirakuløs karakter og være helt uforklarlig fra et almenmenneskeligt erfaringsniveau. Ikke desto mindre er kvantefænomenerne virkelige, og det er også lykkedes os at finde en logisk og brugbar forklaring. Det vil også en dag lykkes med ESP-fænomenerne, når vi fortsætter med at undersøge dem. Det vil dog ikke ske, hvis vi hånligt afviser virkeligheden, og ESP-fænomener er virkelige. Det ved jeg både af personlig erfaring og fra den forskning, jeg selv har deltaget i.

Men vi er forlængst holdt op med at prøve at forsvare denne forskning overfor snæversynede skeptikere, der ikke kan bidrage med nogen form for videnskabelig tænkning. Så dette er skrevet til oplysning for mennesker, der kan tænke klart.

Mvh

Ole Bjørn ;)