Eftersom striden om det muslimske tørklæde bl.a. synes at dreje sig om, hvorvidt tørklædet er "kvindeundertrykkende" eller ej, vil det være gavnligt i KORTFORM at få præciseret, hvad tørklædet egentlig betyder eller signalerer:

AT bære TØRKLÆDE er forpligtende for pigen eller kvinden, for det betyder ganske enkelt, at den tørklædebærende kvinde lover at forblive JOMFRU indtil hendes bryllupsnat, og at hun sidenhen vil være sin ægtemand ubrydeligt tro!!!

DETTE ER KERNEN, og om det er "kvindeundertrykkende" eller ej, må enhver så gøre op med sig selv...

Det bør dog nævnes, at med i "tørklæde-pakken" følger i reglen (men ikke i alle miljøer, og ikke altid) omgivelsernes forventninger om, at den tørklædebærende (eller på anden vis tilslørede) kvinde lever op til en lang række af religiøst og kulturelt begrundede adfærdsregler - der allesammen tager sigte på kønsadskillelse og kontrol med kvinden - som skal sikre, at den tildækkede nu også virkelig leverer den "vare", som "indpakningen" borger for: Nemlig at hun er jomfru ved ægteskabs indgåelse, og forbliver sin mand tro i al fremtid derefter.

Samme kyskhedskrav stilles ikke til drenge og mænd.

Derfor indebærer forventningen/kravet om at kvinden skal dække sit hår (d.v.s. "skjule sin skønhed" for fremmede mænds blikke) tillige en accept af, at kvinden selv bærer ansvaret for at bevare sin "dyd" (mødom), idet hun "pakker sig ind" for ikke at friste mændene. Ikke blot forventes hun at styre sin egen seksualitet; men hun gøres altså også ansvarlig for, at mændene kan styre deres, idet hun pålægger sig - eller BLIVER pålagt - at "skjule sin skønhed" (eller i tilfælde af burka og niqab fuldstændigt skjule sig selv) for mandskønnets indre sjælefreds skyld.

Men er det "kvindeundertrykkende"...?

Det må enhver afgøre med sig selv...

-------------------------------------------

Uanset hvilken mening man personligt måtte have om sagen, er det dog vigtigt at holde sig den banale - men tilsyneladende ofte oversete - sandhed for øje, at langt fra alle tilslørede og mere eller mindre sharia-efterlevende muslimske kvinder er, eller føler sig som at være, undertrykte, ganske som langt fra alle barhovede ikke-muslimske danske kvinder er ranke og frie, IKKE-undertrykte kvinder...(Og ejheller opfattede alle vore formødre i Victoriatiden sig som undertrykte --- husk lige på det, alle I "progressive"...!).

Man bør i øvrigt også være opmærksom på et par andre forhold ved traditionel mellemøstlig tilsløring:

De mere vidtgående former for kvindetilhylning fungerer tillige som en form for overklasse-statussymbol - som i sin tid krinoliner og fiskebensskørter her hos os - fordi en kvinde, der er pakket ind i vide gevandter, og hvor også hele hendes ansigt er skjult bag tilsløringens "forhæng", således at der kun levnes en smal øjensprække, indlysende nok p.g.a. sin klædedragt vil være uegnet til hårdt fysisk arbejde....
Den totale, og meget "upraktiske", tilsløring signalerer således ikke kun hendes status som from og ærbar muslim; men også hendes og hendes families status...

I forbavselse eller forargelse over det "offer", som de tørklædebærende muslimske piger og kvinder bringer - nemlig at være ubrydelig KYSK og ÆRBAR (thi ellers har sløret ingen mening) - overser mange ikke-muslimer efter min mening i for høj grad den "gevinst" eller "kompensation", som den tørklædebærende pige eller kvinde opnår: HUN kan nemlig med god samvittighed føle sig som en "god muslim", samtidig med at hun med stolthed viser omverdenen at hun formår at vogte over sin DYD, hvilket er hendes families ÆRE...!


Henrik Ilskov-Jensen



P.S.: Jeg har med vilje valgt at kalde denne lille kommentar for: "Tørklædets betydning" - og altså undladt betegnelsen "muslimsk" - fordi kvindetilhylning i en eller anden form i det mellemøstlige område kan spores næsten 1400 år længere tilbage i tiden end Muhammeds tid (ca. 570-634), og vel at mærke med samme sociale og kønsmæssige (men selvsagt ikke religiøse) betydning, som kvindetildækningen har i traditionel islamisk civilisation.

Endvidere har jeg ikke medtaget den politisk-ideologiske betydning, som tørklædet har fået inden for den moderne ISLAMISME, da dette emne turde være kendt af langt de fleste - undtagen dem, der ikke VIL vide besked...

Er du nu sikker på, at det 'betyder ganske enkelt ………..'? Der er vel ikke noget galt ved at være jomfru – og så er vel heller ikke noget galt med at være ubrydeligt tro – men betydningen af hovedbeklædning for muslimske kvinder er ikke én men mange.


- også i det offentlige rum. Det gælder åbenbart ikke alle offentlige rum!

Det er besynderligt, at debatten om betydningen af et tørklæde på hovedet af muslimske kvinder kan få et sådant omfang, som tilfældet er, idet tildækningsfænomenet slet ikke er et specifikt muslimsk anliggende. De kristnes bibel har samme krav, og historisk skal vi ikke mange år tilbage, før mange danske kvinder ikke kunne drømme om at gå ud uden et tørklæde om håret – og det var ikke affødt af forfængelighed. Se blot på gamle fotografier af hverdagskvinder og på malerier, hvor kvinder er afbilledet.

Den nuværende lidt overophedede debat drejer sig om en særdeles uaktuel situation, nemlig den, at der skulle dukke en kvindelig, muslimsk dommeraspirant op, som ville insistere på at bære hovedtørklæde, når hun indtog dommerpladsen i en dansk retssal. Ville det mon ikke være mere betryggende, om man i enhver situation kunne se, om den, der har en myndighedsfunktion, også er så bundet til en religion, til et politisk parti eller til et eller andet hvad som helst i en sådan grad, at pågældende også måtte insistere på at vise det i det offentlige rum?
Der er nok megen sandsynlighed i at antage, at den person, som har udvendig prægning, ikke bliver anderledes ved at den ydre prægning lovgives bort. Der er megen sandsynlighed i den formodning, at en person med et ydre signal om en bestemt tilbøjelighed i højeste grad vil bestræbe sig på ikke at lade sig lede af sin tilbøjelighed – og dette vil ubetinget i meget høj grad være tilfældet med det meget fjerne tilfælde med en muslimsk dommer.

Ingen bliver dommer i Danmark uden en meget grundig eksamination (aspirant ved Landsretten) – og kun efter 'bestået' her, kan vedkommende søge en stilling som dommer.

Svar til Ransom:


At "betydningen af hovedbeklædning for muslimske kvinder er ikke én men mange" kan selvfølgelig ikke bestrides, og det aspekt af sagen har jeg da også udførligt gjort rede for i et debatindlæg, kaldet: "Svøbt i tørklæde = Hagekorsets svøbe...!?" som jeg sidste år skrev som en slags svar på Søren Krarups efter min mening for generaliserende og dæmoniserende karakteristik af tørklædet som entydigt ideologisk/totalitært symbol.

Det lader sig til gengæld ikke diskutere, at den inderste kerne i tilsløringens symbolik er signalet om, at den kvinde, der er tækkeligt tildækket, er KYSK og ÆRBAR.
Eftersom kravet om kvindelig tildækning kan spores tilbage til den gammel-assyriske periode i 700-800-tallet før Kristus, må den religiøse symbolik indlysende nok være sekundær i forhold til den "kønspolitiske", som begrundes i det for et patriakalsk samfund så livsvigtigt forhold, at i et samfund, hvor arvefølgen strengt følger mandslinien, må der ALDRIG må kunne rejses mindste tvivl om faderskabet, hvilket fordrer fuldkommen kyskhed før ægteskab og troskab efter ægteskab af kvinden; uden at der nødvendigvis stilles tilsvarende krav til manden.

-----------------------------------------------------------------

Lad os se, hvad koranen har at sige om spørgsmålet.

Koran sura 33 vers 59:

"Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække noget af deres overklædning ned over sig. Således vil de lettest blive genkendt og ikke blive forulempet. Gud er tilgivende og barmhjertig". (Efter Ellen Wullfs koranoversættelse).

Således lyder de (angiveligt guddommelige) ord, der af nogle muslimer udlægges som en guddommelig befaling til kvinder om at dække hår og ansigt helt eller delvist til, når de bevæger sig uden for eget hjem.

Det er vigtigt at understrege, at få eller ingen rettroende muslimer ligefrem opfatter de citerede ord fra koranen som en tilladelse til at voldtage utilslørede kvinder; men på den anden skal det heller ikke glemmes eller forties, at overalt hvor islamister formelt eller uformelt overtager magten, bliver de kvinder, der vover (eller glemmer) at iføre sig den "Gudsbefalede" tilsløring, i allerhøjeste grad forulempet, og det i en grad, at de ikke sjældent dør af de "rettroende dydsdragoners" forulempelse, vold og overgreb.

Således beretter de internationale nyhedsbureauer (bl.a. citeret af "Orientering" på P1) om mandlige islamisters vilkårlige mord på ikke-tørklædte kvinder i Syd-Irak og i det Hamas-kontrollerede Gaza, hvor henholdsvis shiitiske og sunnitiske islamister har magten. (Her er det livsfarligt for en kvinde at vise sig utilsløret på gade og torv).

I det shiitiske Iran er man lidt mere "civiliserede": Her er det politiet, der forulemper kvinder, der ikke indordner sig under ordene i koran sura 33 vers 59 ved at idømme dem bøder eller anden form for straf.

I Saudi-Arabien sætter man hensynet til det man opfatter som Guds Ord højere end kvindeliv:
Da der en sen aften for et par år siden udbrød brand i en saudisk pigekostskole, ville en ond skæbne (eller var det Allahs Vilje?) at det saudiske sædelighedspoliti indfandt sig på ulykkesstedet før brandvæsenet nåede frem. Dydsdragonerne fra sædelighedspolitiet forhindrede med magt de stakkels desperate piger at slippe ud af den brændende bygning, fordi de kun var iklædt nattøj --- og hellere måtte de dø, end vise sig utilsløret på gaden...!?!! (Tragedien, der kostede et tocifret antal piger livet (jeg husker ikke det nøjagtige antal) blev udførligt omtalt i de internationale medier).

Konklusion: De sharia-efterlevende muslimers påstand om, at tørklædebrug og anden form for kvindetildækning ifølge sharia er et frit valg for den enkelte muslimske kvinde, afsløres som én eneste stor LØGN af de selvsamme sharia-efterlevende muslimers kvindetildæknings-tvangforordninger og ekstremt voldelige adfærd over for ikke-tilslørede kvinder overalt hvor de har magten!!!

-----------------------------------------------------------------

SELVFØLGELIG er der ikke noget galt i at være jomfru, så lidt som der er noget galt i at være ubrydeligt tro; men set ud fra et nutidigt vestligt ligestillingssynspunkt (som jeg går ud fra, at du tilslutter dig, Ransom) er et udtryk for både hykleri og kvindeundertrykkelse, hvis denne kyskheds- og troskabsfordring udelukkende stilles til kvinden, og ikke til manden (som jo ifølge islam har ret til at tage sig op til fire koner - en "latterlig" begrænsning, som de rigeste arabere og tyrkere altid har vidst at omgå ved hjælp af deres HAREMMER...).

Den PRAKTISK-JURIDISKE konsekvens af det traditions- snarere end religionsbestemte krav om kvindens ubrydelige lydighed imod sin "herre" - faderen, manden, sønnen (anført i "naturlig rækkefølge") - er, at f.eks. i den stærkt sharia-inspirerede PAKISTANSKE ægteskabs- og familielov bliver hustruen ligefrem betragtet som mandens ejendom...!
(Kilde: Radioens P1´s store temaudsendelse om tvangs- og arrrangerede ægteskaber (jeg har den på kassette-bånd), hvor der bl.a. medvirkede en pakistansk pige ved navn Aisha, som i Pakistan var blevet tvangsgift med sin fætter, og som ifølge eget udsagn ikke ville kunne forvente hjælp fra de pakistanske myndigheder, for ifølge pakistansk lov "var hun jo hans ejendom". Hun slap dog ud af sit påtvungne ægteskab, da hun og hendes fætter var kommet til Danmark, og fætteren p.g.a. sit ægteskab ("familiesammenføring" i henhold til før 2002-lovene) havde opholdt sig her i landet så længe, at han havde fået opholdstilladelse i Danmark, således at han ikke mere havde brug for sit "levende visum"...).


Venlig hilsen Hnerik Ilskov-Jensen

P.S.: Jeg omtaler den islamiske civilisations krav om at kun kvinden skal være kysk og ubrydelig tro som et "traditions- snarere end religionsbestemte krav", fordi koranen faktisk stiller samme krav om ærbarhed, kyskhed og trofasthed til MANDEN, som koranteksten stiller til kvinden! (Bortset måske fra tilladelsen til manden til at tage op til fire koner).
Kendsgerningen er dog, at man(d) som regel udlægger koranens ord meget anderledes end deres bogstavelige betydning...

Kære Henrik

Hermed en lille kommentar til denne:

"Uanset hvilken mening man personligt måtte have om sagen, er det dog vigtigt at holde sig den banale - men tilsyneladende ofte oversete - sandhed for øje, at langt fra alle tilslørede og mere eller mindre sharia-efterlevende muslimske kvinder er, eller føler sig som at være, undertrykte, ganske som langt fra alle barhovede ikke-muslimske danske kvinder er ranke og frie, IKKE-undertrykte kvinder...(Og ejheller opfattede alle vore formødre i Victoriatiden sig som undertrykte --- husk lige på det, alle I "progressive"...!)."

- Det er da meget muligt, at langt fra alle muslimer, der bærer tørklæde føler sig undertrykte. Men jeg tror i det store hele IKKE på det! Det kan simpelthen ikke passe, at LANGT FRA alle muslimer, der bærer tørlæde ikke ER undertrykt. Læg mærke til, at jeg skriver ER i stedet for FØLER. Det gør jeg af den grund, at selve motivet til at bære tørklæde ER undetrykkende, om man vil det eller ej. Men derfor kan den enkelte muslim, der selv har valgt at bære tørklædet, godt FØLE frihed, ja, hun har jo valgt tørklædet efter egen fri vilje og føler det derfor som en gevinst i sit liv. Men gevinst i forhold til hvad? Jeg citerer dig igen, idet du her rammer noget centralt:

"HUN kan nemlig med god samvittighed føle sig som en "god muslim", samtidig med at hun med stolthed viser omverdenen at hun formår at vogte over sin DYD, hvilket er hendes families ÆRE...!"

- Hermed biver valget af tørklædet samtidig et valg af islam og et valg af nogle af islams begreber som DYD og ÆRE. Hvordan kan det FØLES som frihed? Og hvad vil det sige at være en "god muslim"? Som du selv fremlægger begreberne DYD og ÆRE, så er det noget hun må vogte af hensyn til manden og af hensyn til familien.

Jeg er ret sikker på, at mange af de muslimske kvinder, der postulerer, at tørklædet på ingen måde er undertrykkende er i stand til at sige dette på grund af manglende bevidsthed og erkendelse. Når små mulimske børn bærer tørklæder, fordi de skal (det er en del af familiens tro og levemåde, skønt de ikke ønsker barnet noget ondt, for tørklædet er jo et gode), udvikler de ikke evnen til selv at skelne og erkende, og de kommer dermed let til at leve deres liv under en illusion, som de bringer videre.

Endnu en gang har jeg måttet sande - netop i den stund jeg var ved at afvise tørlædeforbuddet - at det er langt vigtigere at få en debat om islam og tørklædet i stedet for at tie. Der lever rundt om i verden mange kvinder, der ikke har noget tørklæde-valg, og føler de frihed til selv at vælge, vil der for manges vedkommende ligge så indgroede strukturer, der "påbyder" dem at bære tørklædet for at blive en god muslim.

Min sidste indvending går på det paradoks, at vi trænger til at revidere vores begreb om "religionsfrihed", og at vi venstreorienterede skal passe på med ikke at lade evnen til at ville mennesket det bedste forblænde vores syn på realiteterne omkring os.

Mvh
Anne