Hej Arne!

Med debatniveau tænker jeg først og fremmest på, at synspunkter bør være underbygget med argumenter - altså et vist mål af saglighed.

Dernæst, at man bør udvise tolerance over for synspunkter man er stærk uenige i og ikke forfalde til at angribe opponentens person, men alene argumenterne med bedre argumenter.

Det er jo ikke personerne der er det interessante, men deres holdninger og vurderinger og de argumenter de fremfører.

Ideelt set bør man ikke diskutere for at få ret, men etablere et samarbejde der gerne skulle føre til en dybere afklaring af en problemstilling, således at begge parter lærer noget af hinanden.

Vi må dog også erkende, at vi er forskellige og derfor sætter grænserne for personfnidder, intimidering, forhånelse eller karaktermord forskelligt. Nogle ser det vel ligefrem som et nødvendigt retorisk krydderi at hænge andre ud som tåber eller idioter, hvis man kan gribe dem i en formel fejl.

Selv om personfnidderet kan have stor underholdningsværdi så bør det selvfølgelig holdes nede på et minimum, da det ellers kan forpeste en ellers god og saglig debat.

Det ligger jo i menneskets natur at forsvare sig hvis man bliver angrebet, især på sin person frem for ens meninger, men her er det nok en god idé at forsøge at overvinde sig selv og blot konsekvent ignorere kommentarer der går på personen frem for på sagen.

Det er vel den samme konklusion du er nået frem til når du i Chat boksen informerer en opponent om, at du "anser det for tidsspilde overhovedet at beskæftige mig med dig og dine udgydelser."

Et vist mål af personfnidder er nok uundgåeligt, men vi kan hver især gøre en indsats for at det ikke tager overhånd.

Det er i ultrakort form hvad jeg mente med min kommentar i Chat boksen.

Hilsen

Ipso Facto