annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3737187
Et andet syn 1138966
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 880784
Jesu ord 792286
Spirituel omsorg 757315
Galleri
Løve i egen hule nu.
Hvem er online?
0 registrerede 108 gæster og 14 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 2 1 2 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#7616 - 17/10/2009 12:31 DANSEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
Jeremy Bentham havde ret. Menneskerettigheder er ”nonsens på stylter” og det gælder også de klassiske liberale politiske frihedsrettigheder. Hans eget alternativ, utilitarismen, er imidlertid ingen løsning på det etiske problem, men blot en yderligere forsumpning. Hvis det samlet set giver en større lykke, at holde slaver eller at mænd tæver deres koner, så må slaverne og de forslåede koner leve med, at denne tilstand bedst tjener den almene lykke og derfor er moralsk forsvarlig.

Hele menneskerettighedsideologien hviler på den falske præmis, at rettigheder kommer før pligter. Logisk set må pligterne komme før rettighederne. Retten til livet er betinget af, at man bøjer sig for fordringen om ikke at slå ihjel. I det omfang individer og samfund bøjer sig for denne fordring kan der eksistere en ret til livet. Og sådan kunne man gennemgå alle de opregnede menneskerettigheder og definere den konkrete fordring man skal bøje sig for, for at rettigheden kan eksistere.

Ved således at vende sagen på hovedet gives folk det falske indtryk, at de kan have umistelige rettigheder uanset hvordan de selv agerer etisk set. Det ville være langt bedre hvis vi i stedet talte om MENNESKEPLIGTER hvis opfyldelse muliggjorde nogle dertil hørende rettigheder.

Hvis vi skal slippe af med dette ”nonsens på stylter” så må de universelle menneskerettigheder erstattes af universelle menneskepligter.

Hilsen

Ipso Facto pifter
Top Svar Citer
#7617 - 17/10/2009 13:35 Re: DANSEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE [Re: Ipso Facto]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Ipso Facto.

Jeg kendte ikke Jeremy Bentham, så jeg måtte lige slå ham op.
Det var en mand med sine meningers mod kan man vel sige, han gik ind for lige ret imellem kønnene,ytringsfrihed, adskillelse af stat og kirke, desuden kritiserede han dødstraf, han var en travl herre der efterlod sig manuskrifter på ca.5 mill.ord, der stadig er under bearbejdelse.

Jeg kan følge dig i at det ville være betydeligt bedre for menneskeheden at vende sagen på hovedet, så menneskepligter kom før menneskerettigheder, hvis man ikke vil slå ihjel har man ret til at leve, er kun et enkelt eksempel på dette, der er mange rettigheder der så skal omstruktureres, så der forestår et større arbejde, hvis nogen ellers vil gå med på idéen.
Vi ser idag hvor store rettigheder f.eks. voldsforbrydere har, men ingen pligter, de bliver beskyttet i hoved og røv af lovgivningen, deres sager bliver vendt og drejet for at finde formildlende omstændigheder, mens ofrene ikke bliver skånet.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#7621 - 17/10/2009 19:49 Re: DANSEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE [Re: treram]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
Hej treram!

Du mener vel at vende sagen ret, da den i øjeblikket er vendt på hovedet ved at fastslå umistelige rettigheder uden at tale om de pligter som muliggør rettighederne?

Ud fra min meget summariske kritik af menneskeretsideologien kan du ikke udlede, hvilke strafferetlige sanktioner de personer som bryder fordringerne bør underkastes. Fordringen om ikke at slå ihjel, undtagen i nødværge, indebærer logisk set et forbud mod dødsstraf. Fordringen om, at der skal være proportionalitet mellem forbrydelse og straf sætter også nogle grænser for, hvordan vi bør straffe.

Når vi straffer forsøger vi at opfylde fire forskellige mål eller fordringer, som står i et vist modsætningsforhold til hinanden. Den første er, at straffen er udtryk for samfundets hævn. Den anden er, at beskytte samfundet mod den dømte ved at spærre ham inde. Den tredje er, at straffen skal have en afskrækkende virkning på andre potentielle lovbrydere – det som kaldes den generalpreventive effekt af straf. Den fjerde er, at den dømte under afsoningen rehabiliteres, således at han efter løsladelsen kan leve et liv uden at begå ny kriminalitet.

Logisk set indebærer rehabiliteringsaspektet, at der ikke bør kunne idømmes livstidsstraf. Forbudet mod tortur sætter også nogle grænser for hvor ringe den dømte kan behandles under afsoning eller varetægtsfængsling. Behandlingen af strafafsonere bør være human og bortset fra den fysiske indespærring - der er selve straffen - bør der ikke pålægges afsoneren andre restriktioner end de som følger af hensynet til orden og sikkerhed i fængslet.

Spørgsmålet er så, om vi qua disse foranstaltninger kan opnå et samfund med mindre eller faldende kriminalitet. Hvis vor humane retspleje og strafferet imod al forventning frembriger flere kriminelle som begår mere alvorlig kriminalitet, så kan der være grund til at genoverveje hvordan vi straffer.

Du fokuserer på, at voldsforbrydere bliver behandlet mildt i vort straffesystem, mens ingen tænker på ofrene. Det er ganske enkelt forkert. Med loven om erstatning til voldsofre har samfundet tænkt på ofrene og faktisk er Danmark det land i EU hvor vold straffes hårdest.

Måske burde vi lytte til eksperterne og de der har problemerne tæt inde på livet, så kravet om hårdere straffe ikke bliver en ren rygmarvsreaktion.

Til yderligere refleksion citerer jeg nedenfor en artikel i Information fra juli 2007:

Citat:
'Hårdere straffe er en rygmarvsreaktion'


Debatten om straf handler i dag kun om, hvor lang tid kriminelle skal sættes i fængsel, og ikke længere om, hvorfor de skal i fængsel. Behovet for at begrunde og legitimere straf er ganske enkelt forsvundet, siger kriminolog.

Vi straffer hårdere og hårdere - men har glemt hvorfor. I 2006 nåede længden af en gennemsnitlig fængselstraf for vold nye højder.

»Det er blevet en rygmarvsreaktion at straffe. Ingen sætter spørgsmålstegn ved om straffen er fornuftig. Den ene politiske fløj bruger straffeloven til at profilere sig, og den anden, venstrefløjen, har givet op,« siger kriminolog Beth Grothe Nielsen og konkluderer:

»Det danske Folketing er gået i sort, hvad det her angår«.

Hun mener, at det er en tendens i hele den vestlige verden, at hammeren falder hårdt, når der sker lovovertrædelser.

Nye danske tal fra justitsministeriets forskningsenhed viser, at voldsdømte i 1995 i gennemsnit sad fængslet i 83 dage, mens de i 2006 sidder bag tremmer i 139 dage. I 2002, da strafferammen blev hævet under den nye VK-regering, lød tallet på 113 dage. Der er i samme periode en stigning i anmeldelserne af vold. Sidste år modtog politiet 11.628 voldsanmeldelser. 35 procent flere end i 1995.

Retsfølelse?

Fængselsinspektør i Statsfængslet i Østjylland, Jørgen Bang, påpeger, at det især er vold, der hidser befolkningen op, og at det derfor er et populært sted at stramme op.

»Jeg tror, man skærper straffen på voldsområdet af populistiske årsager. Politikernes holdninger til kriminalitet er ofte bestemt af, hvad de tror, befolkningen gerne vil høre, og det er ikke altid lige rationelt,« siger han.

Leder af forskningsgruppen for straf og etik på Roskilde Universitetscenter Jesper Ryberg mener, at grunden til at »diskussionen igen og igen reduceret til udelukkende at handle om hårde eller milde straffe« er en generel politisk modvilje mod at gå ind i en større principiel diskussion af, hvad straf egentlig kan bruges til.
Diskussionen om straf går ofte i stå, når befolkningens retsfølelse bliver inddraget som argument for hårde domme.

»Vi skal straffe hårdere, for at tilfredsstille den almindelige borgers retsfølelse, hedder det. Den evige henvisning til retsfølelsen betyder, at alle tungtvejende argumenter for og imod fængselsstraf forsvinder fra debatten, og det er et stort demokratisk problem,« siger Jesper Ryberg.

Jørgen Bang er uenig:

»Fængselsstraf er ikke altid løsningen, og det er heller ikke det, der bliver sagt i dag. Der findes alternative former for straf som samfundstjeneste og fodlænke, og det er noget, der også bliver diskuteret«.

Vold er spontant

Sidste år stod retssociolog Flemming Balvig i spidsen for en undersøgelse af befolkningens retsfølelse. Undersøgelsen viser, at spørger man et repræsentativt udsnit af danskerne om deres syn på straf, svarer de umiddelbart, at der ikke straffes hårdt nok. Lige indtil de finder ud af, hvor hårde straffene rent faktisk er.

Beth Grothe Nielsen er af den opfattelse, at borgerne i Danmark tror, at vi straffer mildere, end vi gør, og at det er fordi, de hele tiden hører politikerne sige, at vi ikke straffer hårdt nok.

»Medierne blæser den ene spektakulære forbrydelse op efter den anden, og beder politikerne forholde sig til, hvad der skal gøres. Det nemmeste og det billigste svar er: Vi hæver strafferammen,« siger hun.

Hun mener, at konsekvensen af de skærpede straffe er, at der kommer nogle hårdere forbrydere ud i den anden ende.

»Der er ingen fagfolk, der mener, at længere fængselsstraffe har nogen positiv effekt. Tallene viser da også, at forlængelsen af straffen for vold, ikke har standset anmeldelserne af volden,« siger hun og fortsætter:

»Jeg tror, det er en ond cirkel. Jo mere vi snakker om vold, og jo mere vi straffer, jo flere anmelder vold. Men en ting kan vi da slå fast. Vi har i hvert fald ikke set nogen nedgang«.
Beth Grothe Nielsen bliver bakket op af fængselsinspektør Jørgen Bang.

»Når kriminaliteten er spontan – som for eksempel vold – er straffens længde uden betydning,« siger han.

Han vil dog ikke udelukke, at længere straf kan have en præventiv virkning, i andre sammenhænge som for eksempel i forhold til bankrøveri og smugling, hvor der ligger flere overvejelser bag kriminaliteten.

»Det, man kan udlede af tallene fra Justitsministeriet, er, at de skærpede straffe ikke har haft nogen indvirkning på folk, der begår vold. Vold er meget situationsbestemt og spontant, og jeg mener derfor ikke, at en længere straf vil have en indvirkning,« siger han.


Efterfølgende vil jeg give et konkret eksempel på hvordan menneskeretsideologien kan have virkninger der er counterproductive i forhold til den målsætning der opstilles om at fastholde og udbrede demokratiet.

Hilsen

Ipso Facto pifter
Top Svar Citer
#7629 - 19/10/2009 20:35 Re: DANSEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE [Re: Ipso Facto]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Ipso Facto.

Lige nu ser der ihvertfald ikke ud til at den nuværende lovgivning betyder meget, aldrig er der blevet skudt så meget rundt omkring i hele Danmark som netop nu, det opleves som alle enhver der befinder sig i brændpunkter er velbevæbnede og ikke står tilbage for at bruge deres våben.

Der er overhovedet ingen respekt for politiet mere, folk teer som de synes for godt, brandvæsen, hjemmehjælpere mm tør ikke bevæge sig ind i boligområder med muslimer, de bliver overfaldet med stenkast mm, jo det går rigtig godt i lille Danmark.

Har du en løsning på problemerne, andet end at sige: fy da da det må I ikke, så får i smæk.

Jeg er spændt på hvordan det vil gå til klimakonferencen, med alle de aktivister der allerede har lagt deres programmer ud, de vil lamme konferencen og overtage den, efter hvad jeg så i tv, det er det samme hver gang der er en international konference, så skal der laves ballade og for mig at se kun for balladens skyld.
Istedet kunne de jo tilmelde sig til konferencen og ad den vej prøve at få deres synspunkter frem, alle kan jo tilmelde sig, vil jeg da tro.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#7630 - 20/10/2009 12:24 Re: DANSEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE [Re: treram]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
Hej treram!

Du henviser til den stadig escalerende vold begået af unge muslimer og spør´ om jeg har en løsning på problemerne.

Lad mig indlede med at sige, at for at kunne løse et problem skal man for det første have en god forståelse af dets årsager og for det andet viljen til at anvende de nødvendige midler.

Den politiske korrekthed i kombination med dansk suverænitetsafgivelse til overnationale organer som EU og FN blokerer både for en korrekt beskrivelse af problemet og for at indsætte de midler der kunne løse det.

Helt elementært hedder problemet islam og Europas demografiske overmanding og islamisering. En proces som er planlagt, villet, understøttet og fremskyndet af de politiske ledere af de dominerende medlemsstater i EF/EU siden 1973/74, til dels i det skjulte uden demokratisk politisk debat.

Målet for fællesskabets udenrigspolitik blev baseret på en alliance med landene i Den Arabiske Liga for at skabe en ny multikulturel superstat – kaldet Eurabia - der magtmæssigt kunne udfordre USA og USSR.

Lederne forestillede sig, at Europas demografiske kapitulation (det vigende befolkningstal) kunne rettes op gennem massiv muslimsk indvandring og ved at ligestille islam og kristendom. Man antog at kulturforskellene efterhånden ville blive udlignet i takt med at muslimerne blev integreret i tilflyttersamfundene og efterhånden blev en slags kulturmuslimer med et afslappet tilhørsforhold til deres religion. Islamiseringen af Europa blev markedsført som et fredens og retfærdighedens projekt og islam som en fredens og tolerancens religion der kunne bidrage til at realisere projekt Eurabia.

Kritikerne af dette fredens multikulturelle projekt kunne let jordes ved at udråbe dem som rabiate nationalister og racister.

I Danmark blev første fase som bekendt indledt med, at et alternativt politisk flertal af socialister og venstrefløjspartier i 1983, mod regeringens vilje, fik gennemtrumfet verdens mest liberale udlændingelovgivning. De borgerlige regeringer under Schluter valgte at lade oppositionen bestemme fremmed- og forsvarspolitikken fordi man anså den økonomiske genopretning for det vigtigste og ikke ville risikere at blive slået i hartkorn med Fremskridtspartiets racistiske muslimhadere.

Desuden var regeringen under pres fra EF om at føre en indvandrervenlig politik der gav fortrinsstilling til muslimske indvandrere, således som det var aftalt med araberne og som fik et mere markant og forpligtende indhold på Hamburg Symposiet i 1983.

Systemskiftet i 2001 førte til de første egentlige regulære stramninger i flygtninge- indvandrerpolitikken samt en mere målrettet indsats omkring integrationsbestræbelserne. Efter pres fra regeringens støtteparti DF gik man lige til kanten af Danmarks internationale traktatmæssige forpligtelser, men det vakte dog så meget bekymring i EU's ledelse, at man pudsede det til formålet oprettede vagthundekorps fra overvågningscentret mod racisme i Wien på os for at sikre, at vi ikke skejede ud i forhold til den kurs der var lagt med udbygning af den Euro-Arabiske akse – Eurabia.

Denne meget summariske gennemgang af hvordan problemet opstod angiver også hvad der skal til for at det kan løses. Som minimum må Danmark genvinde den fulde suverænitet over landets flygtninge- og indvandrerpolitik samt grænsekontrol og andre nødvendige foranstaltninger. Hvis dette kræver at medlemsskabet af EU erstattes af en associeringsaftale samt opsigelse af internationale traktater så må det være konsekvensen, idet det efter min opfattelse er forudsætning for overhovedet at kunne løse problemerne med islamisering af samfundet.

Når og hvis dette kan gennemføres er næste fase et totalt stop for muslimsk indvandring til landet samt sikring af, at dansk statsborgerskab alene kan erhverves af muslimer som gennem langt tid konkret har vist at de er velintegrerede og vil og kan arbejde for at opretholde den demokratiske orden.
De eneste muslimer landet evt. bør modtage er de få der er på flugt, fordi de aktivt har arbejdet for en demokratisering af et muslimsk samfund.

Da fængselsstraf er næsten uden virkning på voldelige og andre kriminelle muslimer bør udvisning på livstid kunne anvendes i langt større omfang end det er tilfældet i dag som strafferetlig sanktion. Statsborgerskab erhvervet ved naturalisation bør være betinget, f.eks. i en 10-årig periode, og kunne tilbagekaldes hvis de pågældende begår alvorlig kriminalitet eller aktivt og med ulovlige midler modarbejder demokratiet. Der bør endvidere satses på at flere muslimske asylanter kan sendes tilbage til deres hjemlande ligesom repatrieringsordninger for fastboende muslimer bør udbygges med større økonomisk belønning.

Dannelse af muslimske parallelsamfund bør forhindres og de allerede etablerede muslimske enklaver bør splittes ad ved at der i hvert boligområde sættes et loft over procentdelen af muslimer.

Vi bør betragte den stigende vold, intimidering og truslerne fra herboende muslimer som de første indledende sammenstød i en borgerkrig der går ud på, at erobre territorium for islam og fordrive de vantro fra området.

Jeg er enig i den analyse islamkenderen Lars Hedegaard fremkom med efter at præsten i Tingbjerg var chikaneret ud af sin præstebolig af muslimske bander i området.

Hedegaard skriver blandt andet:

Citat:
... Den stedse flinke og gemytlige Per Larsen fra Københavns Politi forsikrer, at den beklagelige udvikling i bydelen intet har med religion at gøre. Lad os gætte på, at han har indhentet rådgivning fra de lokale imamer, hvis udsagn de danske eksmyndigheder altid tillægger afgørende vægt. Eller også har Københavns Politi atter ladet sig vejlede af de statsansatte integrationskonsulenter og terroreksperter, der har taget fejl i hver eneste påstand og forudsigelse, de har lukket ud de seneste 25 år. 

Ikke som på Capones tid

Men lad os lige trække vejret ind og overveje, hvad det egentlig er, Per Larsen vil have de dumme danskere til at tro. Hans påstand er altså, at vi i Tingbjerg har at gøre med almindelige bander, der på rockermaner blot vil beskytte deres kriminelle revir. Det er nok noget med hashhandel, hæleri, våbensalg og den slags. 

Hvis analysen var rigtig, skulle vi imidlertid forvente en ganske anden optræden af banderne. Hvilken interesse skulle de have i at vække mere postyr end højst nødvendigt? Hvorfor skulle de dog år ud og år ind have chikaneret præsten og kirken, hvorfor møder de brandvæsen og redningsfolk med stenkast? Selv den mest ydmyge lommetyv må dog vide, at hans gesjæft bedst udføres i størst mulig afstand af offentlighedens bevågenhed. Da den amerikanske mafia var på toppen, gjorde den sig netop den største umage for udadtil at fremstå som veldædige samfundsstøtter. Al Capone i Chicago optrådte gerne som filantrop, og mafiabosserne var kendt for at likvidere mafiosi, der gennem deres uheldige optræden tiltrak sig offentlighedens opmærksomhed. 

Man fik jo heller ikke en afdeling af Hells Angels til at rulle sig ud som voldsmænd for åben skærm eller kaste sten mod brandfolk eller redningsmandskab. Med hvilket kriminelt formål skulle de dog gøre det? 

Krigshandlinger

Per Larsens og retsordførernes "unge", "lømler" og "bander" gør præcis det modsatte. Og det viser, at vi netop ikke har at gøre med kriminalitet i normal dansk forstand. Vi har derimod at gøre med kriminalitet, der ikke lader sig adskille fra krigshandlinger. 

Når de "30-40 unge", som vi får at vide er på spil, angriber kirken, som på  ingen måde kan siges at genere deres rent kriminelle aktiviteter, når de påsætter brande og smadrer journalisternes biler, er det en demonstration, der skal vise de tilbageblevne danskere i Tingbjerg, hvem der har magten i bydelen. Ligesom det er sket i adskillige andre muslimske ghettoer – Vollsmose, det indre Nørrebro, Gellerup. Og som det snart vil ske i den ene danske bydel efter den anden. 

Og det har alt med religion at gøre. Eller for at være mere præcis: med en totalitær ideologi, der dækker sig ind under at være religion. Hvis de lokale imamer i Tingbjerg ville have dette stoppet, kunne de gøre det på et par minutter.  

Men det gør de naturligvis ikke. Islam er netop en ideologi, der går ud på at erobre land og uddrive eller undertvinge den lokale vantro befolkning. Den skal lære, hvem der har magten. Og belæringen kommer i form af ydmygelser af de danske myndigheder, vi normalt ser hen til, når det gælder vores beskyttelse. Derfor smider de med sten. Derfor påsætter de brande. Derfor intimiderer de den lokale befolkning. Derfor uddriver de den danske Folkekirke fra det område, som de agter af holde som et nyt islamisk emirat (emir = den lokale militære kommandant). 

Uddrivelsen

Når de tilbageblevne gammeldanskere har fået demonstreret, at end ikke den kirke, der i grundloven defineres som det danske folks kirke, og som derfor nyder statens særlige bevågenhed, kan blive i islams nyerobrede territorium, er det fordi de nye herskere vil sende det signal, at danskerne hellere må fortrække og overlade bydelen til nye herskere. 

Når retsordførerne og Københavns Politi hælder vand ud af ørerne i stedet for at love militær hjælp til de lovlydige borgere, som de har svoret på grundloven at ville beskytte, går de de islamiske erobreres ærinde. De er blevet til deres nyttige idioter. 

Om ganske kort tid vil Tingbjerg være tømt for danskere. Og de ulykkelige, der ikke har midler til at komme væk, bliver nødt til at indstille sig på en tilværelse som dhimmier, dvs. som "beskyttede", mod at de lover at underkaste sig den nye orden. 

Må jeg ikke spørge politiet, regeringen og retsordførerne, hvor de vil anbefale danskerne at tage ophold? Og kan vi så regne med, at de vil indsætte tilstrækkelig magt til at beskytte os der?  

Eller er det deres mening, at danskerne skal forsvare sig selv? For det må jo blive konsekvensen, hvis eksmyndighederne bliver ved med at stille med bortforklaringer og stikke halen mellem benene.


Den løsning jeg har skitseret er selvfølgelig utopisk således som den politiske magt p.t. er fordelt her i landet. Selv DF synes uden visioner om hvad der kræves for at vende udviklingen, men det kan jo tænkes at ændre sig i takt med, at vi bevæger os mod libanesiske tilstande. I sidste instans er det hverken grundloven eller vore institutioner der kan redde landet fra et blive underlagt islam. Det er alene folket og en bevidstgørelse af folket om problemets natur og den lurende katastrofe samt viljen til at sætte ind med nødvendige tiltag der kan vende udviklingen.

Hilsen

Ipso Facto pifter

Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 2 1 2 >


Seneste indlæg
Mellemrummet
af Simon
17/06/2019 12:30
Rizq af Allah og Zakat
af Simon
17/06/2019 11:45
Lyser på vej
af somo
17/06/2019 09:46
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Arne Thomsen
16/06/2019 17:06
MYSTISK IDENTITET
af Gerth
16/06/2019 00:26
Nyheder fra DR
Se billedet: Den brændende sommersol ha..
17/06/2019 15:10
Presset Hongkong-leder på slingrekurs: ..
17/06/2019 14:31
Læge eller ingeniør: Nydanskere vælge..
17/06/2019 14:25
Lotte var i tvivl om sin datters HPV-vac..
17/06/2019 14:05
Nye byggeplaner: Tivoli vil lukke Vester..
17/06/2019 13:55
Nyheder fra Religion.dk
Efterkommer af polsk-jødisk flygtning: ..
13/06/2019 11:47
Hvornår er du buddhist?
13/06/2019 10:35
Religionsundervisning skal være et mød..
13/06/2019 10:03
Har europæerne glemt de kristne værdie..
12/06/2019 10:03
Fællesskaber er afgørende for, om vi o..
06/06/2019 09:14