Hej Arne.

Vi kan alle feste, vikingerne kunne også det at feste ligesom de gamle romere, der havde endog nogle helt vilde fester, skal man tro på historierne, men det var også før Aid´s var kommet på bane, guds straf til menneskeheden iflg. fundamentalistiske troende.

Du mener jeg ser pessimistisk på menneskesindets mange kvaliteter gennem alle tider, jeg tror at urmennesket havde store problemer at slås med og blev heller ikke ret gamle, der skulle ikke så meget til at slå dem ihjel.
Jeg ser pessimistisk på religionerne men optimistisk på ateismen, man kan jo ikke både blæse og have mel i munden, du ser så noget mere optimistisk på religionerne- gu ved hvorfor ha ha.
Når jeg læser det gamle testamente synes jeg ikke det er videre opmuntrene historier der fortælles der.

Jeg så lige billedet med de tre gratier, som du henviste til, det siger mig ikke en dyt-sorry, og jeg pisser ikke i bukserne over det.

Pudsigt nok har jeg oplevet næsten det samme som du med din vandring rundt om kirken udi det græske, da jeg mødte min nuværende viv for 5 år siden, skulle hun selfølgelig også "slæbe" mig med hen i templet, hvor vi ofrede jeg ved ikke hvormange thaibaht, som vi købte bladgul, røgelsespinde, lotusblomster og "symaskolie" for, min veninde fik udleveret et stort stykke carton med en masse tegn på, vi gik så SYV gange rundt om templet, mens hun fremsagde det der stod på pappet, bagefter måtte jeg ligge på knæ foran en stor fed munk, der stænkede vand på os men han grinte til mig??

Jeg må så indrømme at dette var en engangsforestilling, man måtte jo opføre sig " pænt" når man lige havde mødt sin tilkommende viv.

Men Buddha blev ikke et mirakel for mig ligesom alle de andre dødsyge afguder, men min skjønne viv er et mirakel for mig.

Og jeg er også begejstret for at vi ganske tilfældigt er blevet født på denne lille skønne planet, uden guders hjælp, men helt tilfældigt.

Hej Arne.

Din måde og religionernes måde at fatte/gribe tilværelsen på, mener du er bedre end min måde, religionernes måde at fatte tilværelsen på udgår fra noget ophøjet løgnagtigt sludder, mens jeg bruger tilværelsen uden at have et forud disponeret syn af noget religiøst, der kun fører til et snævre syn på tilværelsens mange facetter, som jeg så til gengæld kan bruge fuldt ud, jeg har ingen religiøse begrænsninger der stopper mig i min begejstring over at jeg ER til i en dejlig verden, selvom den er fuld af mørkemænd-kirkens håndlangere.

Det er sq da morsomt som man tror at ateister ikke har et liv, vi har så til gengæld ikke flere liv som de troende tror de har.

Der er kun naturvidenskaben at støtte sig til, hvis man vil vide hvordan verden/livet er opstået, det er ihvertfald ikke, som sagt mange gange før, en gud der har skabt det hele, men det er sq bare helt tilfældigt det hele.

Jeg står på bar bund siger du, det mener jeg nu ikke, men hellere det end at tro på noget så åndsvagt som en gud/jesus/ helligånd, det er for pinligt/latterligt.

Ja religionernes måde at nærme sig tlværelsen på er mere kreativ, fantasifuld og følelsesbetonet, ja gudfader bevares må jeg sige, det er netop de rigtige ord du der bruger, det er ligesom kreativ bogføring, løssluppen fantasi og legen med folks følelser, alt sammen en indoktrinering der har vist sig at virke og hermed ikke ment som noget positivt.

Det kræver da ingen evner for at forstå budskabene fra kirkens håndlangere, men det kræver evner at se igennem dem, evner som man kun som ateist har.
Snak ikke om fornuft og tro, to ting der ikke hører sammen overhovedet, alt der sker i en kirke er så absolut ufornuftigt og barnagtigt-gud hjælpe mig ha ha.

ridderen af det ateistiske korstog