Hej alle sammen! Jeg skal for første gang have filosofi på c niveau i gymnasiet, jeg har bare oprettet denne tråd for at spørge hvad faget indholder overordnet set og hvad filosofi egentlig er.

Jeg har altid troet at filosofi var sådan noget med at stille spørgsmål som: Hvem er jeg, hvorfor er jeg her, hvad er meningen med mig, hvem styrer os osv.

Kan nogen kort fortælle hvad filosofi er og hvad laver man og hvad lærer man - generelt.

Mvh CS

I følge Den Store Danske Encyklopædi:

filosofi, (af gr. philosophia 'kærlighed til visdom', af filo-, se -fil, og sophia 'viden, visdom'), . I den græske oldtid var filosofi oprindelig betegnelse for videnskab i bred forstand, men allerede hos Aristoteles blev ordet tillige betegnelse for livskunst baseret på indsigt, der kunne føre til beherskelse af lidenskaberne og dermed til en lykkelig tilværelse. Efter Aristoteles fik matematik, astronomi, fysik, biologi og andre vidensområder en selvstændig status, og betegnelsen filosofi forbeholdtes den mere omfattende spekulation over det værendes natur og tilværelsens problemer. Endnu i 1700-t. betegnede filosofi dog også en række vidensområder, der ikke var blevet til selvstændige videnskaber. Senest blev psykologien udskilt fra filosofien og blev etableret som en selvstændig videnskab ca. 1880.
I dag omfatter filosofi som universitetsfag en række discipliner: erkendelsesteori, der defineres som læren om den menneskelige erkendelses begrundelse, dens oprindelse og dens grænser; metafysik eller ontologi, der defineres som læren om det værendes - herunder menneskets - natur eller væsen, centreret om problemer som: Hvad er bevidsthed? Hvilket forhold består mellem bevidsthed og hjernens processer (det såkaldte sjæl-legeme-problem)? Kan liv forklares fysisk-kemisk (vitalisme-mekanicisme-problemet)? Har mennesket en fri vilje, eller er al tænkning og handlen årsagsbestemt og determineret? Hvad er tid? Hvad er rum? Endvidere omfatter filosofi etik, hvor hovedproblemet er, om det er muligt at opstille principper for moralsk vurderen og handlen, som lader sig bevise i videnskabelig forstand, eller som ethvert rationelt tænkende menneske må tilslutte sig. Alle disse problemkomplekser indgår i studierne på de fleste universiteter verden over.
Siden oldtiden har den formelle logik været opfattet som en integreret del af erkendelsesteorien. Udviklingen af den symbolske logik fra ca. 1850 og fremefter har ført til, at store dele af logikken nu anses for hørende til matematikkens område.
Andre discipliner er retsfilosofi, der bl.a. omhandler begreberne straf, skyld og ansvar, og hvor det er et centralt problem, om skyld og ansvar forudsætter, at mennesket har en fri vilje, og politisk filosofi, der omhandler problemer om, hvordan man skal indrette samfunds- og statsdannelser, der tilgodeser begreber som retfærdighed, lighed og frihed. Den politiske filosofi ligger i forlængelse af etikken, idet "det ideelle samfund" nødvendigvis må defineres ud fra en række etiske principper, og filosoffernes uenighed om disse afspejles derfor i forskellige opfattelser af, hvordan staten og samfundet bør indrettes.
Endvidere må nævnes religionsfilosofi, der beskæftiger sig med spørgsmålet, om der gives en form for religiøs erkendelse ved siden af den dagligdags og videnskabelige, samt æstetik, der bl.a. beskæftiger sig med grundlaget for æstetiske og kunstneriske oplevelser med særligt henblik på, om der her er tale om en erkendeform, der går ud over videnskabelig erkendelse, eller om der blot er tale om subjektive oplevelser.
Den stadige forskning inden for filosofiens historie og inden for de nævnte områder udgør en væsentlig forudsætning for forståelsen af samfundets og videnskabens udvikling og menneskeopfattelsen gennem tiderne.
Når man taler om en filosofisk undersøgelse af et bestemt vidensområde, mener man hermed en reflekteren på de yderste forudsætninger, som de pågældende vidensområder bygger på. Man kan derfor tale om fx fysikkens filosofi, der analyserer, hvad der dybest set kan menes med begreber som materie, energi, kraft, determinisme, kausalitet m.m.; om matematikkens filosofi, der analyserer, hvad man kan mene med et matematisk bevis, hvilke kriterier man kan opstille for konsistens mv.; om psykologiens filosofi, der analyserer, hvad man kan mene med subjekt, bevidsthed, tænkning og begrebsdannelse osv. Alt dette kaldes under ét for videnskabsfilosofi. Siden 1930'erne har der udviklet sig en ny disciplin, videnskabsteori, foregrebet i 1800-t. af bl.a. John Stuart Mill. Videnskabsteori omhandler en række problemer såsom forholdet mellem teori og erfaring, teoriers status erkendelsesmæssigt set, hvad der egentlig forstås ved en videnskabelig forklaring, forholdet mellem videnskab og teknologi, forholdet mellem videnskab og samfund m.m.
Mange filosoffer skelner imellem teoretisk filosofi, der omfatter erkendelsesteori, metafysik, videnskabsfilosofi og videnskabsteori, logik og filosofisk begrebsanalyse, og praktisk filosofi, der omfatter etik, retsfilosofi, historiefilosofi, religionsfilosofi, æstetik m.m.; praktisk filosofi er her defineret som det, der har med vurdering, samfund og det personlige liv at gøre.
Filosofi er en kritisk virksomhed, der kan have alt som emneområde, også filosofien selv. 1900-t. er præget af mange forskellige filosofiske retninger: analytisk filosofi, videnskabsfilosofi, positivisme, marxisme, nykantianisme, fænomenologi, eksistensfilosofi m.m. Uenigheden mellem disse retninger har rod i divergerende opfattelser af filosofiens mål og metoder.