annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
Forsøg
Hvem er online?
0 registrerede 318 gæster og 306 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 7 1 2 3 4 5 6 7 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#7188 - 27/06/2009 18:03 EN DANSK MYSTIKER
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Jeg har netop genlæst en lille uanselig bog, som jeg læste første gang, da jeg var 15-16 år, og som er skrevet af den danske mystiker Johannes Anker Larsen (1874-1957): For åben dør ISBN 87-89452-26-7 (7. oplag).
Anker Larsen havde ikke noget imod at blive kaldt ateist, men accepterede også ordet Gud, som noget stort og mægtigt, som: alt – og som: intet.

Forfatteren, en bondesøn fra Langeland, var uhyre beskeden, men med lune.
Han ligner på ingen måde et sædvanligt billede af en mystiker – enten man så ser et vrøvlehoved eller en åndelig begavelse for sig (Jesus og Buddha regner han som store mystikere).

Det, han fortæller om, er oplevelsen af Evigheden i Nuet – sammen med Timeligheden – hvor de to ”politibetjente”: Tid og Rum ikke længere lykkes med at ”give ham håndjern på”.

Han tror, at alle mennesker har, eller har haft, denne evne – ikke mindst som børn – og helt uafhængigt af intelligens.
Det bruger han så 67 ikke ret store sider på at fortælle om – idet han dog indrømmer at det ikke kan lade sig gøre smiler

Religionshistorikeren Vilhelm Grønbech (1873-1948), der bestemt ikke tilsluttede sig den etablerede folkekristendom, og som tillige var skeptisk overfor naturvidenskabens tro på objektivitet, roser Anker Larsen i et forord på 6 sider: ”Her kommer en mand, som har forstået, at evigheden kan trives neden under de daglige interesser og gøremål og være i mennesket en stedse rindende kilde, som holder livet frisk.”

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (27/06/2009 18:05)
Top Svar Citer
#7189 - 28/06/2009 00:44 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Arne Thomsen]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Det er altid værd at lægge mærke til mennesker der taler om nuet. Det er pudsigt at de skal gå under betegnelsen mystikere.

Vi er så indhyllede i vores daglige sociale virkelighed at vi nogle gange standser op og siger højt: ’’jeg lever i nuet.’’ Men gør vi det?

Vi har alle oplevet at gå hen ad gaden i vore egne tanker. Pludselig vågner vi op med et sæt og opdager at vi har krydset en farlig gade fyldt med trafik uden at lægge mærke til noget som helst.

Betydningen af denne oplevelse går aldrig op for os. Snart kaster vi os tilbage i livets tummel. Vi kan forundre os over at vores krop fik os over på den anden side af gaden mens vi var helt fordybede i vore egne tanker og derfor helt uopmærksomme.

Men betydningen af oplevelsen er en helt anden.

Hvis vi en dag glemte vores fortravlede liv og satte os ned et tilfældigt sted uden at foretage os noget som helst ville vi opdage hvor svært det er ikke at foretage sig noget som helst.

Konstant tænker vi på noget. Dette at vi tænker på noget er tankens bevægelse.

Men hvis vi bliver ved med ikke at foretage os noget, sker der det at noget andet end tanken tager over. I og med at tanken stilner, bliver vi opmærksomme på verden omkring os. Som tanken stilner tager sanserne over. Vi bliver opmærksomme på det rum vi sidder i (synssansen) og vi hører lydene omkring os (høresansen).

Vi opdager at vi befinder os i et uendeligt rum, vi opdager at livet er virkeligt, at det er lige nu.

Som virkeligheden erstatter tankens bevægelse, opdager vi alle tankers oprindelse, vi ser at alle religioner, filosofier, ideologier blot er tankevirksomhed, men efterhånden som tanken bliver stille forsvinder også erindringen om disse tankesystemer, eftersom denne vores erindrings bevægelse bliver erstattet af opmærksomheden, den direkte opfattelse af alt det som er lige nu.

Som vi går hjem ved vi at vi igen vil forvilde os ind i religionernes og ideologiernes verden, vi mennesker er jo meget følelsesbetonede. Og vel er tanken nødvendig, den skarpe, klare usentimentale tanke, men den er ikke alt.

Men, mens vi kæmper os gennem vores liv ved vi, at der lige ved siden af os er en anden virkelighed.

En virkelighed hvor tanken er stille.

Når tanken bliver stille standser dens bevægelse fra fortiden ind i fremtiden og bliver i stedet erstattet af livets virkelige bevægelse.

Dette er nuet. I al sin foranderlige uforanderlighed er det altid nyt.

smiler
Top Svar Citer
#7190 - 28/06/2009 11:04 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Michael]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Michael.

Du er ikke begejstret for begrebet: mystiker.

Anker Larsen brugte det ikke. Han nøjedes med at kalde sig en "evighedsoplever", og Vilhelm Grønbech var også opmærksom på det problematiske i dette udtryk.
Han skrev i forordet:
Citat:
I den almindelige opfattelse er vist mystik det samme som tågetale, til tider måske ganske køn tågetale, men mer eller mindre beslægtet med vrøvl; en mystiker er en vag ånd, som foretrækker sine egne drømme og syner for dagens klare virkelighed.
Sagen er vel den, at man slet ikke kender de rigtige mystikere, men kun deres epigoner (efterlignere - undertegnedes oversættelse) og eftersnakkere; thi de sande mystikere er alt andet end fantaster, - ofte har de været kølige, klare hoveder, der kunne tænke en tanke ud til dens logiske endepunkt så godt som nogen i deres samtid. Det ejendommelige ved dem er, at at de har et helt andet syn på verden end vi dagligdags mennesker.

Og når du skriver:
Citat:
Men, mens vi kæmper os gennem vores liv ved vi, at der lige ved siden af os er en anden virkelighed.

En virkelighed hvor tanken er stille.

Når tanken bliver stille standser dens bevægelse fra fortiden ind i fremtiden og bliver i stedet erstattet af livets virkelige bevægelse.

Dette er nuet. I al sin foranderlige uforanderlighed er det altid nyt.


- så er det jo næsten ord, som også Anker Larsen kunne have skrevet i forrige århundrede.

Med andre ord: Du er selv et vrøvlehoved, en tågetaler, en vag ånd - eller en sand mystiker.
Jeg gætter det sidste smiler

Og jeg har jo længe set, hvordan du kæmper med at sætte ord på noget, der ikke rigtig findes ord for.

Det håber jeg, du bliver ved med.

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (28/06/2009 11:04)
Top Svar Citer
#7191 - 28/06/2009 11:29 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Arne Thomsen]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Det håber jeg også. smiler

Og jeg håber også at du Arne, bliver ved. smiler

Det er rigtig smukt at se den imødekommenhed du stortset altid udtrykker, Arne.

Mon ikke det er det åbne sind som kan forundre sig over at verden ER? ;)
Top Svar Citer
#7192 - 28/06/2009 18:43 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: serotonin]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Serotonin

Tak for venlige og anerkendende ord - de luner smiler

Og du har jo ret i, at jeg kredser om dét, at verden ER.

Vi kan selvfølgelig indskrænke os til at søge at se verden alene objektivt, men jeg er enig med Vilh. Grønbech i, at objektivitet i virkeligheden (bogstavelig talt smiler ) er en illusion - i og med at vi alle er subjektive mennesker.

Jeg tror også han har ret i, at dét, alene at opfatte verden ad objektiv vej, er en plage i vestlig civilisation, som ganske vist giver os en masse, vi kan gøre, men som indskrænker vore muligheder for at opleve virkeligheden.

Den fulde oplevelse er vel næppe noget menneske beskåret, men hvorfor ikke bruge de evner, vi alle har?

Lige nu er det især træerne, der fascinerer mig - rødderne godt nede i jorden - armene op mod himlen - bevæger sig, men bliver stående - levende væsener!
Hvordan har de det?

Det har vel også været nogenlunde dét, der inspirerede til det ældgamle syn: Livets Træ (Anker Larsen havde vist også fat i dét).

Jeg har ofte tænkt på, hvorfor du bruger navnet på et biokemisk stof i hjernen: Serotonin, til at identificere dig.
Det er vel ikke helt tilfældigt?
Så hvis du har lyst at fortælle ...
Og hvis ikke...så bare glem det smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (28/06/2009 18:45)
Top Svar Citer
#7193 - 28/06/2009 21:03 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Arne Thomsen]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej Arne.

Det var så lidt. smiler

Ja, jeg er også enig i, at den objektive verden er en illusion. Og der er jo også efterhånden stor enighed omkring dette indenfor videnskaben. Den objektive verden er som Einstein sagde, et bevidsthedsmæssigt optisk bedrag.

Men spørgsmålet er jo så hvordan vi kan forholde os til denne illusion, og ikke mindst hvordan vi kan skelne imellem illusion og virkelighed?

Jeg er meget begejstret for den måde Eckhart Tolle beskriver det hele på. Jeg ved ikke om du kender til hans bøger, nuets kraft, stilhedens budskab og en ny jord?

Men ellers ved du jo nok, at jeg finder EKIM´s ikke-dualistiske budskab som værende min øjenåbner.

Og grunden til det er ganske enkelt fordi det er oplevelses-orienteret, og har et helt klart nedskrevet tankesystem. Et system hvis mål kun drejer sig om indre fred.

Jeg tror på det er muligt at få den fulde oplevelse af virkeligheden som den virkelig er. Jeg har haft nogle korte glimt, men der er stadig frygt i mit sind, så den permanente og stabile tilstand må jeg vente lidt på endnu. smiler

Jeg bruger serotonin som brugernavn ,fordi det var i forbindelse med dette begreb jeg havde min første dybe selv-erkendelse, som var ved at slå benene væk under mig.
Jeg var nået til et sted i mit liv hvor jeg bare ønskede at komme til at forstå mig selv, så jeg startede med at undersøge hvordan kroppen fungerede. Jeg begyndte at læse om hvordan hjernen fungerede, og om kroppens anatomi og fysiologi. Mit dybe ønske var at få fred i mit sind, og jeg fandt frem til at dopamin og serotonin var de vigtigste signalstoffer, og at et højt harmonisk niveau af disse, ville kunne frembringe en mere stabil tilstand af indre fred. Så jeg undersøgte hvordan jeg igennem min kost kunne frembringe nogle høje niveauer af disse signalstoffer.

I starten var det meget spændende at undersøge hvordan dette kunne komme til at fungere, men jeg fandt hurtig ud af, at det egentligt ikke hjalp særlig meget. Så begyndte jeg at læse om spiritualitet, og jeg læste at meditation også var med til at skabe balance i disse signalstoffer og højne dem. Jeg prøvede så med meditation, men jeg var egentligt på helt bar bund, og jeg gav hurtig op. Jeg begyndte så at læse en masse bøger om spiritualitet, og jeg begyndte mere og mere at forstå at det var mit sind jeg skulle koncentrerer mig om, og ikke kroppen. I min erkendelse af, at det var mit sind som styrede signalstofferne, havde jeg en oplevelse af ikke at være kroppen, men et uforgængeligt og fuldkomment væsen, ånd. smiler

Og ja, lige siden har jeg så koncentreret mig om at iagttage mine tanker og følelser, og praktisere tilgivelse. Men der er godt nok mange frygtsomme og fordømmende tanker i det ubevidste, og jeg har det stadig med at blive viklet ind i disse tanker, men forskellen fra før til nu er, at jeg rummer det mere og mere, og projicerer mindre og mindre. smiler

Du spørger hvordan træerne har det. Har du prøvet at stå ved et træ, og så blot stilne dit sind fuldstændigt? Når du gør dette, så finder du svaret. engel

Det er som Jesus siger i EKIM: Den ydre verden er et billede af en indre tilstand.

Håber du har det godt Arne, og ikke mindst nyder det dejlige sommervejr.

Kærligst Jan.


















Top Svar Citer
#7194 - 29/06/2009 09:53 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: serotonin]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Serotonin.

Nej jeg kender ikke til Eckhart Tolle, men kan på nettet se, at han oprindelig er tysker, født 1948, med fornavnet Ullrich, som han udskiftede med 1300-tals dominikanermunken Johannes Eckehardts efternavn (kendt mystiker: Mester Eckehart).
Tolle er åbenbart en succesrig del af den blomstrende markedsførende amerikanske selvhjælpsindustri, hvor han på en nutids vedkommende måde fokuserer på Nuet og på at frigøre sig fra Egoet, hvilket jo ikke just er noget nyt.

Amerikansk selvhjælpslitteratur er ikke lige min kop te, og to psykiateres markedsføring i samme genre af EKIM (Et Kursus I Mirakler) tænder også alle alarmlamper hos mig.
Det kan vel kaldes en fordom at afvise på forhånd, men den heftige markedsføring i "at blive lykkelig" - og så dét, at man jo "køber katten i sækken" - synes jeg mere ligner et tegn på, hvor "fattige i ånden" vi er her i den vestlige objektiviserende og teknisk manipulerende verden.
Dermed være ikke sagt, at der ikke kan være meget værdifuldt at hente i "lykke-industrien" - jeg kan bare ikke få mig selv til at være med dér smiler

Tak for forklaringen om dopamin og serotonin.

Du kommer ind på meditation, og jeg er enig med dig i, at meditation kan medvirke til at opnå balance i sindet - nok bedst hvis man har god føling med sine egne chakraer (krone, pineal, hals, hjerte, solar plexus. hara og rod).
Det er i hvert fald min erfaring, og det at undgå at projicere egne dårligdomme ud på andre - i stedet for at tage dem til sig, synes jeg også, det hjælper på.

Du skriver, at du tror på, at det er muligt at få den fulde oplevelse af virkeligheden.
Så langt tør jeg ikke gå, men jeg er overbevist om, at det er muligt - nok for enhver - at opnå en dybere og rigere oplevelse end blot den "flade" dagligdags (som jo er meget nødvendig for at vi kan klare os her og nu).

Tankerne er jo en vigtig del af det dagligdags, men de forstyrrer evnen til at opleve, så god meditation og tankeløs sansning (modsat sanseløs tænkning) må jo være vejen - det er det i hvert fald for mig.

Dit råd om at stille sig ved et træ, har jeg ofte benyttet, ja jeg er så heldig at kunne gøre det, hvor jeg bor.

Og det er selvfølgelig uforskammet påtrængende at forlange oplyst, hvordan træerne har det.

Men når jeg ikke er optaget af noget andet - hvor træerne bare er træer - når jeg har ro i sindet og kan opleve tankeløst - så bilder jeg mig ind, at jeg fornemmer træernes væren.

Men som du jo skriver (hvad jeg er enig i), er det vigtigt at skelne mellem illusion og virkelighed.

Og så må jeg nok hellere holde min kæft smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (29/06/2009 09:53)
Top Svar Citer
#7195 - 29/06/2009 10:12 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Arne Thomsen]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej igen Arne.

Det er jo helt okay at have fordomme, for det har vi jo nok alle sammen.

Men det interessante for mig er at undersøge mine fordomme, og erkende årsagen til dem, og så give slip på årsagen. Det er der jeg finder frihed og glæde... smiler

"Tankerne er jo en vigtig del af det dagligdags, men de forstyrrer evnen til at opleve, så god meditation og tankeløs sansning (modsat sanseløs tænkning) må jo være vejen - det er det i hvert fald for mig."

Så går vi måske på den samme vej, Arne. smiler

Og for min skyld behøves du ikke holde din kæft. ;)

Ha en rigtig god dag, Arne.

Kærligst Jan.






Top Svar Citer
#7196 - 29/06/2009 17:24 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: serotonin]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Serotonin.

Citat:
Og for min skyld behøves du ikke holde din kæft smiler

skrev du (om hvordan jeg oplever træernes væren).

Glæde - Fryd - Jubel

Jeg oplever det, som om det kommer fra træerne smiler

Og det gør det jo også på en eller anden måde...

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#7197 - 29/06/2009 22:15 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Arne Thomsen]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej Arne.

Det lyder som en smukt oplevelse, Arne.

Det kan også være træerne afspejler noget i dit eget sind. smiler

Top Svar Citer
#7198 - 30/06/2009 09:08 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: serotonin]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Serotonin.

Du skriver:
Citat:
Det kan også være træerne afspejler noget i dit eget sind.

Mit svar: Enig - for ellers ville jeg nok ikke kunne opleve det.

Og da sindet har sine begrænsninger, er det, jeg tror, det er umuligt for noget menneske at opleve verdens sande væren fuldt ud.

Dertil kommer jo spørgsmålet om, hvor meget ens sind forvrænger virkeligheden.

Men bare lidt - udover dagligdagen - har jo også ret, vil jeg mene smiler

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#7199 - 30/06/2009 11:27 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Arne Thomsen]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej Arne.

Når du skriver at sindet har sine begrænsninger, hvordan oplever du disse begrænsninger, og ikke mindst hvad oplever eller tror du er årsag til disse begrænsninger?

Og når du skriver VERDENS SANDE VÆREN, så tolker jeg det som om du har en ide om VERDENS SANDE VÆREN. Er min tolkning korrekt?

Min ide om VERDENS SANDE VÆREN, er oplevelsen af eenhed eller fuldkommen kærlighed, Gud. En oplevelse hvor der ingen frygt er tilstede i min bevidsthed, ingen begrænsninger, blot den totale frihed og glæde.

Tror du på Jesus oplevede VERDENS SANDE VÆREN fuldt ud?

Kærligst Jan.





Top Svar Citer
#7200 - 01/07/2009 08:47 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: serotonin]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Serotonin.

Du skriver (til mig):
Citat:
Når du skriver at sindet har sine begrænsninger, hvordan oplever du disse begrænsninger, og ikke mindst hvad oplever eller tror du er årsag til disse begrænsninger?

Mit svar:
Vi har fem sanser, men vi kan ikke se alt lys, vi kan ikke høre al lyd, vi kan ikke sanse alle dufte, vi kan kun smage surt, sødt, salt og bittert osv.
Vi bor på en uanselig planet tilhørende en enkelt af næsten utallige stjerner i en galakse blandt næsten utallige andre galakser.
Vi er en meget højt udviklet art (synes vi i hvert fald selv) blandt denne lille planets pattedyr, men vi er dog stadig kun pattedyr med begrænsede biologiske evner.

Derfor finder jeg det usandsynligt, at vi skulle være i stand til at sanse verdens sande væren (hvis der er en sådan).

Og du fortsætter:
Citat:
Og når du skriver VERDENS SANDE VÆREN, så tolker jeg det som om du har en ide om VERDENS SANDE VÆREN. Er min tolkning korrekt?

Mit svar:
Ja, jeg har en idé om denne planets sande væren - med alt, hvad der hører til den - os iberegnet - og jeg har en oplevelse af, at der sommetider løftets en flig heraf, som lader ane noget meget, meget større - men kun dét!
Og jeg har en idé om, at det indgår i noget endnu meget, meget større: Universets sande væren (Nogle kalder det Gud, og det er også OK for mig - så længe de afholder sig fra primitive definitioner - eller definitioner i det hele taget).

Så skriver du:
Citat:
Min ide om VERDENS SANDE VÆREN, er oplevelsen af eenhed eller fuldkommen kærlighed, Gud. En oplevelse hvor der ingen frygt er tilstede i min bevidsthed, ingen begrænsninger, blot den totale frihed og glæde.

Mit svar:
Ja, det synes jeg, jeg genkender - og jeg opfatter det som en flig af noget langt, langt større, som jeg ikke kan nå - og heller ikke synes, jeg skalsmiler

Endelig stiller du spørgsmålet:
Citat:
Tror du på Jesus oplevede VERDENS SANDE VÆREN fuldt ud?

Mit svar:
Nej, det tror jeg ikke på.
Selv i den mere oprindelige kristendom, den ortodokse ("den rette ære") mener man at Sønnen (og Helligånden) udgår fra Faderen, at de er tre personer, ét væsen, Den Hellige Treenighed/Trefoldighed, men at det kun er den måde, Gud viser sig for os mennesker på.
Gud selv er hinsides enhver menneskelig fatteevne.
Og det er vel bare en anden måde at sige nogenlunde det samme smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (01/07/2009 08:47)
Top Svar Citer
#7201 - 01/07/2009 15:29 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Arne Thomsen]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej Arne.

Jeg er helt enig i, at vi igennem de fysiske sanser er meget meget begrænsede. Og vi ved også at vi igennem hjernen kun opfatter begrænsede symboler.

Men der er også meget som tyder på, at subjektet(sindet, eller bevidstheden, eller iagttageren, eller hvad man nu vil kalde det som ikke kan, ja, obduceres, observeres, undersøges via fysikken), faktisk har potentialet til at opleve det som rækker udover de fysiske, biologiske begrænsninger.

Hvis vi begrænser vores oplevelsessfære til det vores sanser viser os, og ikke er i kontakt med, ja, den indre dimension af følelser og tanker, så oplever jeg, at min bevidsthed også er meget meget begrænset. Så bliver min oplevelse meget meget ufuldendt, og jeg er heller ikke mig bevidst om, hvad årsagen egentligt til min oplevelse af både mig selv og verden bunder i. Det som begrænser min oplevelse af verden og mig selv, oplever jeg også har meget at gøre med min forståelse og erkendelse af mine tanker og følelser.

Indenfor videnskaben opereres der meget udfra forskellige tilstande, og ikke mindst årsags/viriknings forhold. Når vi ser på kvante-mekanikken, så ser det meget ud som om, at det i virkeligheden er subjektet som bestemmer en tilstand som kan observeres som noget objektivt. Og det er også her at årsags/virknings forholdene bliver meget meget interessante.

Det var derfor jeg skrev citatet: Den ydre verden er et billede af en indre tilstand.

Der er mange spirituelle retninger som også har fokus på tilstande. Og der hvor jeg finder ideerne meget lig med det kvantefysikken beskæftiger sig med, er hos Buddhismen og i EKIM.

Buddhismen har fokus på sindet, og det samme gælder med EKIM. Grunden er meget meget enkel, fordi det som videnskaben kalder stof og energi, er det som disse spirituelle veje betegner som tanker og følelser. Videnskaben kigger udad, og disse spirituelle veje kigger indad. Men stadig er både den avancerede videnskab og disse avancerede spirituelle veje inde at berører nogle af de samme ideer omkring mennesket og verden.

Videnskaben søger efter svar ude i universet, imens disse spirituelle veje giver svar ved at søge i det indre universet.

Mange vil så måske sige, at man bliver meget indadvendt i form af at praktiserer den form for spiritualitet som både Buddhismen og EKIM formidler, men egentligt er det meget ukorrekt. For i form af en større indre afklaring, og en dyberer forståelse af en selv og den verden(universet) man opfatter/oplever, bliver man også mere opmærksom og nærværende i ens liv.

Når der ikke længerer er så meget uro i sindet, så mange spørgsmål, frygt, bekymringer, beklagelser, tvivl osv, så er oplever jeg, at der er en enorm bevidsthed omkring både hvad der rør sig i ens omgivelser og i ens indre.

Det jeg oplever som begrænser meget min bevidsthed eller min oplevelsessfære, er altid tanker og følelser af frygt. Frygten for at mangle noget og frygten for at miste noget.

Men jeg tror på at frygt og begrænsninger blot bunder i falske ideer og overbevisninger som ligger godt gemt i ens ubevidste sind. Og frygten opretholdes af et destruktivt trossystem, som både Buddismen og EKIM kalder egoet, eller det illusoriske jeg som er opstået af troen på adskillelsen fra, ja, Gud eller hvad man nu ønsker at kalde det som ikke kan beskrives med ord. smiler

Det som videnskaben også har fundet frem til, er, at universet er holografisk. Dette passer også meget godt med de ideer som er i EKIM. Sindet er holografisk, og derfor kan en del af sindet i virkeligheden ikke være adskilt fra nogen anden del af sig selv eller det som har skabt det. Det vil sige at enhver del af sindet indeholder helheden. Men udfra et perpsketiv som tror at adskillelse er virkeligt, så ser det ud som om at sindet er fragmenteret, og vi ser så også en verden af uendelig mange forskellige former, som i virkeligheden blot er symboler på vores eget sinds adskilte tanker.

Og med hensyn til det med vores sanser, Arne, så er det vi sanser jo altid et spørgsmål om fortolkninger og domme. Det vi sanser er jo noget som foregår inde i vores bevidsthed, og ikke noget udefrakommende. Det er altid subjektet(sindet) som bestemmer hvilken oplevelse vi har.

Alt i det fysiske univers er relativt, som Einstein var inde på. Og det forhold relativitet skal ses udfra, er, i forholdet til lys. Men der er så stadig stor uenighed omkring det, at der findes noget som er konstant. Noget som er uforgængeligt, noget som ikke udvikler sig eller ændre sig. Og det er fordi videnskaben ser den forkerte vej, nemlig ud i en objektiv verden som i virkeligheden slet ikke findes. smiler

Det lys Jesus taler om, og den tilstand som Buddha taler om, er Riget i vores indre. Det er der vi finder VERDENS SANDE VÆREN. Men det selv som identificerer sig med kroppen(egoet), frygter dette lys/tilstand, fordi egoets illusoriske eksistens ophører hvor der kun er kærlighed og fred. smiler

Mange tror også på det er en kamp der skal kæmpes imod det vi kalder egoet. Men denne kamp er stadig indenfor egoets domæne, fordi sandheden kæmper ikke imod illusioner, men ser blot de ikke er virkelige, og reagerer end ikke på dem. Det samme gælder med kærlighed. Kærlighed ser blot alt som værende kærlighed, fordi det kender ikke til andet.

Og når vi kommer helt ind til kernen, Arne, så giver det heller ikke meget mening, at vi skulle være blevet skabt med begrænsninger, eller blevet skabt som kroppe eller nogen anden form. For hvis der findes noget som er fuldkomment(det nogen vil kalde Gud), så kan der ikke komme noget ufuldkomment fra det fuldkomne, for så ville det fra begyndelsen ikke have været fuldkomment. Og det er her stortset alle retninger af religion og spiritualitet går fejl, fordi de mener at det fuldkomne er ophav til noget ufuldkomment(mennesket og menneskets univers). Og det er også her mange af de store tænkere virkelig har haft deres problemer, fordi det rent logisk ikke hænger sammen, at der findes et fuldkomment væsen og vi oplever os selv og verden som ufuldkommen.

Her er EKIM meget konsekvent, og siger at kærligheden eller sandheden ikke kan være ophav til hverken mennesket eller menneskets univers. Og det er fordi så ville Gud ikke være en kærlig Gud, men meget ondskabsfuld.

Religionerne har forsøgt at få Gud ind vores sinds illusion om adskillelse, og konstrueret forklaringer som passede ind i menneskets illusoriske selv-opfattelse.

Det første jeg spurgte mig selv om, da jeg først helt ærligt forholdte mig til begrebet fuldkommenhed, var, at hvis der virkelig findes en fuldkommen skaber, og at jeg er skabt af noget som er fuldkomment, hvordan kunne denne skaber så være kærlig?

Jeg tænkte, at hvis jeg var fuldkommen, så måtte jeg være fuldkommen sindsyg hvis jeg fornægtede en del af mig selv at være noget andet end fuldkommen. Hvis jeg var fuldkommen måtte jeg også vide, at hvis der kunne være noget andet end fuldkommenhed måtte det nødvendigvis være en illusion. Og hvis jeg skabte en illusion hvor der var begrænsninger, lidelse, frygt, vrede, had, skyldfølelse osv, og jeg vidste at de skabninger som var i illusionen ville opleve det som virkeligt, så ville jeg være meget meget ondskabsfuld.

Min fornuft, min logik og mit hjerte siger mig, at det som har skabt mig, ikke kan have skabt mig som en krop i denne verden, eller overhovedet have noget som helst at gøre med den fysiske verden. For det er uomgåeligt at både kroppen og denne verden eksisterer indenfor et dualistisk system, hvor det egentligt ikke er til at finde hverken hoved eller hale i noget. Det ene øjeblik er man glad, det næste er man måske død.

Jeg tænker, set udfra min nuværende oplevelse af mig selv og verden: Hvis jeg var en almægtig skaber, så ville jeg ikke have gjort tingene så kompliceret. Så ville jeg ikke skabe noget som ikke konstant ville opleve min fuldkomne kærlighed. Så ville jeg ikke gemme mig og sige at oplevelsen af mig skulle være en eller anden mystisk oplevelse som ikke alle skabninger ville kunne opleve. Så skulle der ikke være nogen bestemt måde at opleve på. Det skulle være enkelt og ukompliceret. Alt skulle være forbundet med glæde, frihed og fred. Der skulle ikke være nogen forskelle. Alt var lige, fordi alt var kær-lighed. Alle tanker og følelser udgik fra mig, og så kunne alt liv blot blive gennemstrømmet af min ubetingede og altomfattende kærlighed. Hvis der var noget som hellere ville opleve noget andet end min fuldkomne kærlighed, så var det også helt okay, men det ville ikke ændre på noget. Virkeligheden ville stadig være som den altid har været... smiler

Sorry at det blev lidt langt, Arne.

Jeg havde bare lige en masse tanker jeg gerne ville dele med dig. smiler

Kærligst Jan.












Top Svar Citer
#7203 - 02/07/2009 08:10 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: serotonin]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Serotonin.

Det er ikke helt let at svare på dit sidste indlæg.
Jeg kan følge dig langt hen ad vejen, men der er også en hel del, der er uklart for mig.

At tanker og forstyrrende følelser samt jeg-bevidstheden er hindringer for virkelig at opleve, det er vi enige om, da dét lige præcis også er min erfaring (For mit vedkommende dumpede jeg første gang lige ind i sådan oplevelse, da jeg havde udtømt min fortvivlelse foran en Kristus Ikón - og efterhånden gik det lettere).

Jeg er også enig med dig i, at det er en umådelig stor udvidelse af bevidstheden at opleve verden og sig selv uforstyrret - hinsides dualitet - helheden.

Og jeg tror - som vist også du - at det er muligt for ethvert menneske.

Hvorfor jeg så alligevel tror, at menneskets oplevelses-evne er begrænset, kan jeg nok ikke svare på.
Det eneste jeg kan sige er, at jeg oplever det som en flig af en endnu umådeligt større helhed.

Og når jeg gør det, skal det da nok være, fordi hver del af universet - og af bevidstheden - indeholder helheden, som du beskriver det.

Men jeg når altså stadig ikke længere end til "fligen", som menneskets mulighed - og synes da også, at det er rigeligt smiler

Det er for mig det fuldkomne menneske - skabt ud af det fuldkomne - men stadig dog kun et menneske.

Det er dit sidste større afsnit, jeg har problemer med - dét der starter sådan:
Citat:
Jeg tænker, set udfra min nuværende oplevelse af mig selv og verden: Hvis jeg var en almægtig skaber, så ville jeg ikke have gjort tingene så kompliceret.

Her er det min opfattelse eller fornemmelse, at du vover dig udover selv det fuldkomne menneskes begrænsninger.

Et andet problem for mig er også, at verden - set med mine menneskeøjne - ikke synes at være helt så fuldkommen endda.

Det er vanskeligt at se kærlighed, fred, harmoni og fuldkommenhed i at ca. en milliard mennesker sulter og at der dør ca. 20.000 børn af sult hver dag - plus ca. 10.000 af sygdomme - uanset at der er menneskemad nok i verden og at de fleste børnesygdomme kunne være undgået.

For mig er dét "det fuldkomne menneskes udfordring" - for det er øjensynligt, synes jeg, ikke meningen, at vi bare skal leve i en fuldkommen, men passiv, harmonisk "salighed".
Tværtimod tror jeg vi skal bruge kræfterne på at pleje både jordens mennesker og jorden selv (Det er foreløbig det sidste, jeg har "lært" foran "min" Ikón smiler )

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (02/07/2009 08:10)
Top Svar Citer
#7204 - 02/07/2009 10:59 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Arne Thomsen]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Go`morn kære Arne.

Her på endnu en dejlig sommerdag. smiler

Det jeg mente med det du ikke helt kunne følge mig i, i det sidste større afsnit af mit indlæg, var, at hvis der findes en kærlig skaber bag verden, vores univers af tid og rum, så siger du det egentligt også på en måde som jeg også ville udtrykke det:

"Det er vanskeligt at se kærlighed, fred, harmoni og fuldkommenhed i at ca. en milliard mennesker sulter og at der dør ca. 20.000 børn af sult hver dag - plus ca. 10.000 af sygdomme - uanset at der er menneskemad nok i verden og at de fleste børnesygdomme kunne være undgået."

Jeg prøver at forestille mig hvordan jeg ville skabe hvis jeg var en almægtig Gud. Og for mig ville det overhovedet ikke give nogen mening at skabe en kompliceret verden, hvor jeg vidste at lidelse, frygt, nød, sygdom, død osv osv, ville være oplevelsessfæren. Og dette skal forståes helt fra begyndelsen. Altså hvorfor starte en proces hvor lidelse og frygt skulle indgå, hvis jeg havde magten og viljen til at skabe eller blot udvide min evige fuldkomne kærlighed.

Som vi mennesker oplever det, så drejer det hele sig jo om kroppen. Kroppen som, ja, virkelig har hovedrollen i hele menneskets oplevelsessfære. Det er den vi forbinder os med, men hvorfor skulle jeg skabe form(kroppe), hvis jeg som almægtig skaber vidste at det ville indebærer en enorm lidelse og frygt for mine skabninger, fordi mine skabninger ville identificerer sig med kroppen.

Inden jeg startede med at studere EKIM, der havde jeg aldrig spurgt mig selv om de dybe eksistentielle spørgsmål jeg stiller mig selv nu. Og nu hvor jeg mere og mere forstår Jesu budskab, der kan jeg godt mere og mere se, at der ikke virkelig kan være nogen guddommelig skaber som er ophav til det fysiske univers.

Du skriver:

"For mig er dét "det fuldkomne menneskes udfordring" - for det er øjensynligt, synes jeg, ikke meningen, at vi bare skal leve i en fuldkommen, men passiv, harmonisk "salighed".
Tværtimod tror jeg vi skal bruge kræfterne på at pleje både jordens mennesker og jorden selv"

Min oplevelse af det du beskriver som en fuldkommen harmonisk "salighed", har for mig intet med passivitet at gøre. Kærlighed eller dyb indre ro og fred, er for mig en aktiv tilstand. En tilstand som udvider sig igennem mit sind til det jeg kalder mine omgivelser. Men så snart jeg ser andre menneskers lidelse som virkelig, så bliver jeg bange, og jeg lever mig ind i de ideer som er årsagen til oplevelsen af lidelse, og så kan kærligheden ikke udvide sig igennem mit sind. For hvis lidelse er virkelig, så kan kærligheden ikke også være virkelig. For mig kan frygt(lidelse) og kærlighed ikke sameksistere, for det er to tilstande som gensidig udelukker hinanden.

Jeg tænker også her på, at Jesus er blevet gjort til et menneske som led en frygtelig død, og det har været hans lidelse der er blevet fokuseret meget på. Men hvordan kunne Jesus lide når hans budskab handlede om fred og kærlighed. Hvis han virkelig led måtte han også have troet på en ondskabsfuld gud. Han måtte have set sig selv som skyldig, og uværdig til Guds fuldkomne kærlighed og omsorg.

Smerte og lidelse er en mental-proces.

Men hvad så med medfølelse og empati vil nogen så sikkert sige. Men forstår vi hvad medfølelse og empati virkelig er?

Nogen ville sikkert sige, at hvordan kan jeg have fred i sindet når mennesker rundt i verden lider og dør hele tiden?

Hvordan kan jeg være i en tilstand af glæde og kærlighed, når jeg ved at børn bliver voldtaget, dyr bliver mishandlet, jorden bliver misbrugt, børn sulter og dør, mennesker render rundt og gør sindsyge ting ved hinanden osv osv?

Men hvor kommer alt den lidelse og smerte fra?

Hvis lidelsen og smerten er subjektiv, så må jeg spørge mig selv om, hvor kommer så mine tanker og følelser fra? Kommer de virkelig fra min skaber? Eller skal jeg se lidelsen og smerten som noget objektivt, og så se at den slet ikke er inde i mig, men er ude i verden? Vil min skaber have at jeg bekymrer mig og beklager mig over hvordan verdens tilstand er? Så spørger jeg, jamen herre gud, hvorfor i alverden er det mit ansvar hvordan verdens tilstand er, når det er dig som har valgt at skabe dette univers i første omgang? Hvis det er dig Gud som er almægtig og fuldkommen, hvorfor ligger du så ansvaret over på mig?

Hvordan skal jeg kunne være omsorgsfuld og elske min næste som mig selv, hvis lidelse og død er en naturlig ting? Hvordan skal jeg kunne elske ubetinget hvis du min Gud ikke er istand til det? Hvis du min Gud siger at lidelse og død er virkeligt, så må du også være i en meget frygtelig sindstilstand. Du ser dine skabninger lide og dø hver dag. Du ser hvordan børn sulter, bliver slået ihjel, bliver mishandlet af dine egne skabninger osv. Hvordan kan du have ro i sindet? Og hvordan forventer du, at jeg skulle kunne finde fred i mit sind, hvis mit sind er forbundet med dit?

For mig er Gud enten sindsyg, eller også er Han fuldkommen kærlighed. Hvis Han er sindsyg, så må den lidelse, frygt og smerte jeg oplever og ser være virkelig. Hvis Han er fuldkommen kærlighed, så kan lidelse, smerte og frygt ikke også være virkelig. Og jeg tror det er det samme Jesus sagde til sig selv, og han valgte at tro på Gud som værende fuldkommen kærlighed, og derfor valgte Jesus at gå igennem den mentale illusoriske smerte og frygt, og kom ud på den anden side hvor der var fuldkommen fred, og hvor verdens mange former for lidelse og frygt ikke rørte ham. Han trandcenderede kroppen(egoet), og var fuldstændig upåvirket af det verden og mennesket dømmer som værende virkeligt.

Jesus blev også fristet til at tro på adskillelse(frygt, lidelse og skyldfølelse), men han var meget konsekvent i hans tankegang, og lyttede hele tiden til Helligåndens vejledning i hans sind. Han gik ikke på kompromi med sandheden. Og han kunne heller ikke være et lys i verden medmindre han selv overvandt egoets illusoriske tankesystem.

Var Jesus medfølende og omsorgsfuld overfor hans brødre og søstre? Ja, men hans medfølelse og omsorg var fuldstændig ægte, for han dømte intet, og dermed forblev han i en tilstand af tilgivelse, hvor hans sind var fuldstændig fredfyldt. Og når ens handlinger kommer fra en tilstand af kærlighed og fred, så berøre det alle menneskers sind. Og det er fordi at sind i virkeligheden ikke er adskilte, men holografisk.

Det er derfor det er så vigtigt at se på ens tanker, og forstå at det vi kalder den ydre verden, blot er en afspejling af ens tanker. Og det er derfor det er så vigtigt at se på det man tror på, fordi det man tror på vil også være det sindet reagerer på, og det bestemmer ens sindstilstand.

Når jeg ser mennesker lide og dø i fjernsynet, så vil mit ego gerne have at jeg reagerer på det med frygt eller med en fordømmelse af de mennesker egoet identificerer som årsagen til lidelsen. Men hvem er det som i virkeligheden lider og dør hvert øjeblik? Det er mig selv, fordi der er i virkeligheden ikke noget udenfor mit sind. Grunden til at jeg "overlever" er at mit sind projicerer det hele ud på det lærred vi kalder verden, og så kan jeg se det hele derude i stedet for i mit sind. Men det er egoets fup-nummer. Når mit sind projicerer ideer ud, så beholder jeg i virkeligheden ideer inde i mit sind. Men så snart jeg ser at lidelsen og smerten er i mit eget sind, og ikke ude i verden, så er det muligt at tage ansvar for det, gi slip på det, og vælge at lytte til Helligåndens vejledning.

Miraklet er når kærligheden bliver inviteret ind i ens sind, og man giver slip på frygten(egoet). Når man gør det, så ser man verden igennem Kristus. Man ser Kristus i andre mennesker, og man ser at vi alle i sandheden er fuldkommen elsket. Ideen om lidelse og død bliver til et gennemsigtigt slør, hvor man blot ser nogle dansende symboler. Livet bliver igen til liv, og i livet er der ingen plads til døden. Dualitet ses som en lille tåbelig ide som ingen mening har overhovedet.

Kroppen bliver til et redskab man kommunikerer med så længe der er brug for denne form for kommunikation. Og den lægges blidt til side når den har opfyldt sin funktion. Alt hvad der har form ses som fuldstændig neutralt, fordi det er det formen er. Når formen ikke tillægges værdi eller virkelighed, så kan virkeligheden(Gud) træde ind i ens bevidsthed.

I sidste ende er den totale oplevelsen af Gud i virkeligheden ikke nogen mystisk oplevelse. Det er en oplevelse som er fuldstændig naturlig, fordi Gud er fuldstændig naturlig. Vi har blot glemt hvem vi i sandheden er, og vores sind har vænnet sig til at være frygtsomt og plaget af skyldfølelse. Men på vejen tilbage til Gud kan vores oplevelser godt opleves som noget mystisk og uforklarligt, men nu længerer vi kommer på vores vej, nu mere og mere vænner vores sind sig til lyset igen. smiler

Når man har været i mørket i lang tid, så virker lyset også meget skarpt, men det er kun indtil man igen lige vænner sig til lyset. smiler

Tak for din venlighed, Arne. Og tak fordi du deler dine tanker med mig. engel

God solskinsdag til dig min ven.

Kærligst Jan.








Top Svar Citer
#7205 - 03/07/2009 09:35 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: serotonin]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Serotonin.

Jeg kan se, at vi alligevel er ret langt fra hinanden i vore oplevelser af verden.

For dig - ser det ud til - er menneskeheden verdens centrum, og ser du lidelse, skriver du:
Citat:
For mig kan frygt(lidelse) og kærlighed ikke sameksistere, for det er to tilstande som gensidig udelukker hinanden.

For mig er verden, som den ER, selvom jeg kun oplever meget, meget lidt af den, og jo mere lidelse, jeg ser her på jorden, jo mere vokser min kærlighed, og jeg indser, at meningen med mit liv er at gøre, hvad jeg kan (desværre ikke ret meget) for klodens liv og for kloden selv.
Det er ikke noget, jeg vælger. Det ER bare sådan.

Dertil kommer, at du går i kritisk dialog med skaberen (hvis der er en) om kvaliteten af det skabte, og du skriver:
Citat:
For mig er Gud enten sindsyg, eller også er Han fuldkommen kærlighed. Hvis Han er sindsyg, så må den lidelse, frygt og smerte jeg oplever og ser være virkelig. Hvis Han er fuldkommen kærlighed, så kan lidelse, smerte og frygt ikke også være virkelig.

For mig er verden, som den ER, og jo mere lidelse, jeg ser, jo mere vokser min kærlighed, og jeg indser, at meningen med mit liv er at gøre, hvad jeg kan (alt, alt for lidt) for at værne om klodens liv og kloden selv.

Jeg bilder mig selvfølgelig ikke ind, at jeg kan fatte, hvorfor der er lidelse - i hvert fald blandt alt levende - og jeg ved, at der også gemmer sig kvaliteter i lidelsen (fryd og lidelse to sider af det samme).
Ja, jeg ved jo end ikke, om det er godt, at et barn dør af sult eller sygdom (som kunne være undgået), eller at levende arter uddør (ofte p.g.a. os mennesker).

Og hvis vi undlader at sætte menneskeheden i centrum, men ser på alt levende på denne ret så ubetydelige planet, så er der jo en masse, der ikke bliver fuldkomment i vores forstand - individer af arterne, der aldrig når det, de "er skabt til" (sædceller, der ikke befrugter et æg, for eksempel).

Det siger mig, at vi nok anlægger et alt for snævert syn på verden, men det ændrer ikke ved min motivation til i kærlighed og empati at gøre den smule, jeg kan - aktivt.

Men så skriver du jo også:
Citat:
Miraklet er når kærligheden bliver inviteret ind i ens sind, og man giver slip på frygten(egoet). Når man gør det, så ser man verden igennem Kristus. Man ser Kristus i andre mennesker, og man ser at vi alle i sandheden er fuldkommen elsket. Ideen om lidelse og død bliver til et gennemsigtigt slør, hvor man blot ser nogle dansende symboler. Livet bliver igen til liv, og i livet er der ingen plads til døden. Dualitet ses som en lille tåbelig ide som ingen mening har overhovedet.

Her kan jeg vist nok godt følge dig - i hvert fald angående JEG'et (egoet) - men ikke angående den frygt, du skriver om (Hvad er det for en frygt?).
Jeg ville nok ikke sætte Kristus helt så meget i centrum (men lad os ikke hænge os i detaljer), og jeg ville nok mere se døden sammen med livet som to sider af det samme, ligesom jeg nok ikke ville reducere lidelse og død til dansende symboler, men som sider af tilværelsen, der motiverer til aktiv kærlighed.
(Måske det er fordi, jeg er så gammel, at jeg har det sådan smiler )

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (03/07/2009 09:36)
Top Svar Citer
#7206 - 04/07/2009 18:56 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Arne Thomsen]
Steinar Offline
ny
Registeret: 04/07/2009
Indlæg: 1
Arne: "Amerikansk selvhjælpslitteratur er ikke lige min kop te, og to psykiateres markedsføring i samme genre af EKIM (Et Kursus I Mirakler) tænder også alle alarmlamper hos mig.
Det kan vel kaldes en fordom at afvise på forhånd, men den heftige markedsføring i "at blive lykkelig" - og så dét, at man jo "køber katten i sækken" - synes jeg mere ligner et tegn på, hvor "fattige i ånden" vi er her i den vestlige objektiviserende og teknisk manipulerende verden.
Dermed være ikke sagt, at der ikke kan være meget værdifuldt at hente i "lykke-industrien" - jeg kan bare ikke få mig selv til at være med dér "


Kære Arne du kan roligt læse Eckhart Tolle - jeg har læst alle hans bøger og været på hans kurser, ligesom jeg har mange af hans DVD-ere.

Du kan godt have ret i, at visse ting - bl.a. det,at han udgiver DVD-ere - er en form for selvhjælpsindustri - men jeg kan stort set godt love dig, at når du har læst "Nuets Kraft" så har du fået flere guldkorn end J. Anker Larsen, og jeg har i øvrigt også læst samtlige hans (J. Anker Larsens) meget fine bøger. "De vises sten" fik i øvrigt en litteraturpris.


M.h.t. EKIM, så er det en meget speciel "moppedreng", som i den grad lever op til betegneseln "en mursten", men jeg vil også påstå omkring den bog, at der ikke er noget særligt industri i den - eller rettere sagt den måde "den landede på" har intet med selvhjælpsindustri at gøre, men er et dybt seriøst og lødigt værk, som det imidlertid kræver sin tålmodige og flittige mand/kvinde at komme igen - de fleste er en del år om at komme igennem såvel tekstbog som arbejdsbog - helt modsat Eckart Tolle, som er lige ud af landevejen at læse - især for en som dig med de indsigter du allerede har.

At begge bøger måske af diverse forlag og andre skubbes i retning af at tjene penge ændrer ikke ved de fantastiske guldkorn, der kan findes i begge bøger, og som jeg ser det, snarere udbygger på de guldkorn vi allerede har fået af J. Anker Larsen, Krishnamurti m.fl. men blot er en anden vinkel i retning mod det samme - en anden vejviser mod det samme, og en vejviser er som bekendt ikke at være på stedet, men en hjælp dertil.

M.h.t. de andre ting I debatterer, så er der et særdeles godt bud på, hvorfor verden har set ud, som den har set ud, og hvorfor den ser ud, som den gør og i dag og som bekendt ikke er fuldkommen i bogen "Vandrer mod Lyset," som jeg meget kan anbefale.

Man får også helt på plads, hvorfor der har været genier som Mozart, Michelangelo, you name it, som ragede klart op over gennemsnittet, og det modsatte, f.eks. Hitler.

KH/Steinar
Top Svar Citer
#7207 - 05/07/2009 10:44 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Steinar]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Steinar - og velkommen her.

Du har sandelig været langt omkring - både Tolle, der tog navn efter en kendt europæisk mystiker fra middelalderen, EKIM-imperiet, hvor man skal af med tusindvis af kroner til deres kurser for at følge med - og endelig også danskeren Michael Agerskovs nykristne: "Vandrer mod lyset".

Du hævder her at have fundet "guldkorn" i rigt mål.

Det vil jeg naturligvis ikke betvivle, men alene det, at de alle har opbygget større eller mindre "forretnings-imperier", vækker min mistanke om, at det segment af mennesker, som deres "markedsføring" retter sig imod, er "de lette ofre" - dem, der er ulykkelige, og som søger en mening med deres liv.

Det er jo lige før "Et kursus i mirakler" lover os at kunne gå på vandet - beskedenhed er i hvert fald ikke deres mest fremtrædende kendetegn.

I modsætning hertil indleder Johannes Anker Larsen sin lille bog med ordene:
Citat:
Hvem er jeg, som her trænger mig frem og falbyder en fortrolig tale? En almindelig ener blandt den halve snes bondedrenge, der engang i firserne kom ind i en dansk landsbyskole.

Nu vil jeg ikke hævde, at denne mand skulle være særlig egnet til at hjælpe ulykkelige og søgende mennesker, men blot det, at han peger på nogle almene menneskelige egenskaber, som ikke kræver hverken kurser eller intelligens, men som har givet ham en særlig samhørighed med verden (evighedsoplevelser, som han kalder det).

Det ligger ikke langt fra det, jeg selv synes jeg oplever - og som giver mig både en fundamental oplevelse af lykke og tillige en aktiv retning i mit liv.

Mit spørgsmål kunne så være, om det kunne være muligt for dig kort at karakterisere "guldkornene" hos de tre, du peger på, lidt mere, end du allerede har gjort?

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (05/07/2009 10:47)
Top Svar Citer
#7208 - 05/07/2009 15:36 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Kære Arne,

Var lige inde og kigge lidt på, hvad der sker hos jer. :)

Som kender af alle 4 nævnte kurser/forfattere - og i egenskab af den stadig søgende sjæl, jeg gerne fortsat bekender mig som, tillader jeg mig lige at give et lille pip med fra sidelinjen. ...

Som jeg oplever det, finder jeg guldkorn alle nævnte 4 steder. Guldkorn, som alle har den fælles egenskab, at de "kalder på det bedste i mig". ...

Kan ikke lade være med at fortælle, at EKIM - som jeg i parantes bemærket har været studerende af gennem de sidste ca. 10 år - i alt har kostet mig under 2000 kr. - hvoraf selve bogen, som i øvrigt er beregnet på at være et selvstudium, beløb sig til under 500 kr., da jeg i sin tid anskaffede mig den. ...

Skulle jeg vælge, hvis jeg kun måtte tage én bog med, er jeg ikke i tvivl: Så blev det Et Kursus I Mirakler. ... Ikke for at forklejne nogle af de andre eller for den sags skyld Bibelen, men fordi den giver så utrolig stort et grundlag at arbejde med sig selv på. ... Og som bekendt kan man jo ikke forandre andre end sig selv. ...

Alt vel - og en fortsat dejlig sommer ønskes alle her
Esther. :)
Top Svar Citer
#7209 - 05/07/2009 18:13 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Anonym]
Anonym
Uregistreret

Der er INGEN, som skal give penge for sandheden - sandheden er vores fødselsret. Buddha gav den gratis. Jesus gav den gratis. Enhver profet af sandheden har givet den gratis.

Hvis nogen vil have hundredvis eller tusindvis af kroner for den - så tag benene på nakken!!

Intet menneske af sandhed vil nogensinde kræve noget af dig for at give dig sandheden. Han vil derimod kræve alt af sig selv for at give dig den.

Thomas
Top Svar Citer
#7210 - 06/07/2009 11:06 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Anonym]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Smukt Thomas. smiler
Top Svar Citer
#7211 - 06/07/2009 11:50 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Arne Thomsen]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej Arne.

Jeg tror faktisk ikke vores oplevelse af verden er så forskellig endda. Som jeg oplever det vi kalder verden og medmennesker, så afhænger min oplevelse meget af min måde at fortolke og dømme på. Lidelse kan fortolkes som et råb på kærlighed, og ja, så fremkalder fortolkningen også kærligheden inde i ens sind, sådan man kan besvare kaldet.

Det samme gælder med det vi ofte fortolker som et angreb på os(menneskers adfærd, vrede og had osv). Uanset hvad er der noget inde i os mennesker som altid er i stand til at fortolke udfra kærlighed. Altså i stedet for at fortolke andre menneskers adfærd som et angreb på os, så kan det altid fortolkes som et råb på kærlighed, og det er det EKIM handler om. EKIM bruger begrebet Helligånden som den stemme der taler for Gud i vores indre. Og denne stemme eller ide eller hvad man nu vil kalde det, ser aldrig angreb, men ser altid enten et udtryk for kærlighed eller et råb på kærlighed.

Som Esther også er inde på, så er EKIM et selvstudie. Men som indenfor alt andet hvor menneskets ego får lov til at styre vores sind, er der mennesker som fristes til at fokuserer på formen(det materielle), og så opstår der ofte både splid og konflikt. Men budskabet i EKIM forbliver det samme, uanset om mennesker forsøger at fordreje og forvrænge budskabet og tjene penge på det.

For 2000 år siden og op igennem historien, har Jesu budskab også været igennem egoets misfortolkninger og blevet forvrænget. Men budskabet forbliver stadig det samme. Forskellen den dag idag er, at vi i
EKIM har det originale budskab fra Jesus, hvor det ikke er lykkedes for mennesket at blande dualitet ind i hans budskab. Så snart der blandes dualitet ind i indholdet af Jesu budskab, så kan man vide sig sikker på at egoets misfortolkninger og forvrængninger har været på spil.

Meningen med EKIM er ikke at skabe nogen form for emperium. Meningen med Jesu budskab har altid været at få menneskets sind til at finde tilbage til Gud. Og siden vi identificerer os selv som individuelle sind, så er processen også individuel. Men EKIM gør meget opmærksom på, at det handler om at vi kommer i kontakt med vores indre vejleder(Helligånden, eller nogen ville også kalde det intuitionen), og derigennem bliver inspireret til at føle kærlighed til vores medmennesker og os selv.

Det er fint at være kritisk og virkelig undersøge hvad der virker mest rigtig for en. Jeg har også undersøgt meget omkring EKIM´s historie, ligesom jeg undersøger hvad der rør sig inde i mig når jeg læser det jeg læser. Jeg har også lært, at når min kritiske sans tager overhånd, så møder jeg mine fordomme. Og når jeg vikler mig ind i fordomme, så ser jeg ikke klart, og mit sind bliver på en måde låst fast i en modstand som ikke er særlig konstruktiv.

Der har været forskellige sekter som har taget EKIM til indtægt for deres egne misfortolkninger og forvrængninger. Dette ses indenfor stort-set alle åndelige retninger. Men igen, så står værket EKIM stadig i sin oprindelige form, og hvis man læser EKIM og lader Helligånden(eller ens intuition) vejlede, så vil man også forstå hvad det er Jesus siger til ens sind.

Jesus, Helligånden, Buddha, EKIM, Kristendommen, Allah osv, er jo blot begreber, navne, symboler, og nogen føler sig mere tryg ved det ene, og nogen ved det andet. Men som Jesus siger i EKIM, så er det ikke formen som er det vigtige, men indholdet.

Ha en god dag, kære Arne.

Kærligst Jan.



Top Svar Citer
#7212 - 06/07/2009 12:04 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: serotonin]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Ps. Ligesom det for 2000 år siden ikke var Jesus´s mening, at hans budskab skulle være grundlag for at starte en religion. smiler
Top Svar Citer
#7213 - 06/07/2009 13:46 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: serotonin]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Jan.

Har han fortalt dig det??? Han var måske godt klar over at religionen kunne blive, blev og bliver misbrugt med alle mulige og umulige søforklaringer på hvad vi mennesker skal finde os i fra de religiøses side, i og med de forlanger at være med i at bestemme over alle vi, der ikke er deltagere i den almindelige falden på halen over kristendommes raseriet, med foldede hænder og himmelfaldne øjne,mens de med glæde takker for at han tog al skylden på sine spinkle skuldre --- .
_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#7214 - 06/07/2009 15:30 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: treram]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej Treram.

Længe siden min kære ven. smiler

Det siger min intuition mig. Eller min fornuft. smiler

Vi ved jo af erfaring, at så snart menneskets ego tager styringen i vores sind, så "skabes" der ofte frygt og skyldfølelse, og som du også ofte selv har været inde på, så vidner Kristendommens(religioners) historie ofte om enorme konflikter, hvor mennesker har brugt skyldfølelse og frygt til at undertrykke andre mennesker.

Men det oprindelige kærlige ikke-dualistiske budskab er jo stadig det samme, uanset om mennesker lader sig vildlede af deres ego. smiler

Går det ellers godt, Treram?

Er du i Sverige eller længere øst på?

Det har ellers været dejlig sommervejr her i Danmark.
smiler

Kærligst Jan.



Top Svar Citer
#7215 - 06/07/2009 17:34 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: serotonin]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
hej Jan.

Jo tak Jan det går da godt her i Skåne, hvor jeg befinder mig det meste af tiden nu, idet min unge yndige viv flyttede med hertil for godt et år siden, så jeg har desværre ikke været i Thailand i længere tid.

Og vejret er vel næsten det samme her som i Danmark, bortset fra det kan blive noget varmere her, vi har fastlandsklima.

Angående dine budskaber du har "modtaget" tror jeg de er blevet noget modificeret i årenes løb, erfaringen viser jo at en historie helt skifter mening efter at have været igennem et vist antals menneskers "hænder", dette vil sikkert også gælde dine budskaber og eftersom der gik vel omkring 300 år efter tømrerlærlingens død, inden nogen nedhakkede nogle skrifttegn, er der meget store chancer for at det hele er totalt forkert og rent gætteværk.

Så mange lever på en illusion, der burde være bristet for længe siden, men I holder stædigt fast i jeres eneste håb for et godt liv, vi andre lever det bare, endda helt uden hjælp fra ånder.

Kan du have en god dag.


_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#7216 - 06/07/2009 20:03 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: treram]
Anonym
Uregistreret

"Gratis sandheder er det værd, man har givet for dem."

- Sandheden gives gratis af den hengivne giver, men erkendes af modtageren gennem oprigtig intention og ihærdighed.

"At rejse er at leve. At leve er at lære. At lære er at opleve."

- At lære er at omsætte oplevelse til erfaring.

:)
Top Svar Citer
#7217 - 06/07/2009 20:32 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: treram]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej Treram.

Dejligt at du og din yndige viv har det godt i Skåne. smiler

Som jeg var inde på tidligere i denne tråd, så mener jeg jo stort set det samme som dig. Altså at meningen i et budskab ofte skifter når det kommer igennem menneskers fortolkninger.

Hvis man virkelig søger sandheden, så er det en god rette-snor at se om budskabet indeholder dualitet eller ej. Hvis det indeholder dualitet kan det per defination ikke være sandt.

Store dele af Biblen indeholder et dualistisk budskab, men ofte ser mennesket igennem dette faktum, og tager budskabet for sandheden, som du også ofte er inde på, Treram.

Som du måske har bemærket, Treram, så har jeg mere eller mindre den samme opfattelse af det som står i store dele af Biblen, som dig.

Det som virkelig inspirerer mig er, når jeg læser et budskab som handler om fred og kærlighed. Og det kan man ikke just sige at store dele af Biblen handler om.

Jeg tror på at Jesus´s oprindelige budskab var, at sprede glæde, fred og kærlighed, og hjælpe mennesket med at komme i kontakt med deres uskyld. Men som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så er dette budskab mere eller mindre uigenkendeligt efter det har været igennem egoet´s fortolknings-maskine, hvilket ses meget tydeligt i Biblen.

Det som er nedskrevet, er jo altid et udtryk for det som rør sig inde i menneskets sind.

Hvis ideer er sande, så bygger ideer også på ikke-dualitet. Så er ideerne fuldstændig fredelige og kærlige. Og når man lærer at skelne imellem hvad der kommer fra et fredeligt og kærligt sind, og et sind som er frygtsomt og fordømmende, så er man også godt på vej i sin erkendelse og forståelse af både sig selv og den verden man opfatter.

Der findes et utal af mennesker som forsøger at formidle et spirituelt budskab. Men spørgsmålet er altid om budskabet omhandler dualitet eller ikke-dualitet. Når man virkelig er i kontakt med det nogen kalder nuet, stilheden, Gud, intuitionen eller hvad man nu vil kalde det, så kan det altid ses på menneskets reaktioner overfor andre mennesker, og menneskets evne til at bruge ord, begreber på en sådan måde, at indholdet eller meningen forbliver i overenstemmelse med menneskets sande uskyld.

Der findes flere og flere mennesker som har en mere altruistisk opfattelse, og det vidner om, at flere og flere mennesker føler en større og større fred i deres sind.

Det vigtigste for mig er at finde fuldkommen fred i mit sind, og det gør jeg ved at praktiserer tilgivelse. Og det er ikke den form for tilgivelse som de fleste mennesker har lært, hvor man tilgiver noget man fortolker som et angreb imod en, og hvor man ser et andet menneske som skyldig i ens oplevelse af ufred eller sårethed. Altså en offer-rolle tilgivelse. Den form for tilgivelse jeg ønsker at praktisere, er en tilgivelse hvor jeg ser at jeg selv er årsagen, og dermed ser jeg ikke mig selv som et offer for andre menneskers adfærd eller handlinger, og fra et årsags-perspektiv, ja, der ligger den sande styrke. smiler

Men det er fint nok for mig at mennesker tror på det de nu en gang tror på. Det vigtigste for mig er at være fredelig, kærlig og venlig overfor mine medmennesker. smiler

Nu vil jeg se "Rejsen til Saturn" sammen med mine to dejlige børn. smiler

Pas på dig selv og din yndige viv, kære Treram.

Kærligst Jan.














Top Svar Citer
#7218 - 07/07/2009 10:07 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: serotonin]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Jan.

jamen er det ikke helt utroligt at vi er så at sige er meget enige om biblens sandfærdighed mm, selvom du så er Jesus fan, hvad jeg fan ikke er.

Alligevel har jeg fred i mit sind og mener endog at jeg bør katalogiseres som altruistisk, hvilket måske ikke alle mener, men jeg vil ikke udbasunere hvori mine "kvaliteter" ligger, det lader jeg de troende om, de forstår "kunsten" (tror de).

Kan du have en god og varm dag min kære Jan.
_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#7219 - 07/07/2009 10:24 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: serotonin]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Serotonin.

Du skriver:
Citat:
Jeg tror faktisk ikke vores oplevelse af verden er så forskellig endda. Som jeg oplever det vi kalder verden og medmennesker, så afhænger min oplevelse meget af min måde at fortolke og dømme på. Lidelse kan fortolkes som et råb på kærlighed, og ja, så fremkalder fortolkningen også kærligheden inde i ens sind, sådan man kan besvare kaldet.

Du skriver også om jeg-bevidstheden (ego'et) og om opstilling af modsætninger (dualitet) som vildledere, hvad jeg er enig i.

For mit vedkommende gik det så nemt - ja, faktisk snublede jeg første gang ind i det, da jeg ikke havde flere tårer - stående foran en Kristus-Ikón - og glemte alt om jeg-bevidsthed og modsætninger.
Og i denne tilstand af lykke fødtes min kærlighed (Det lyder mere flot end det er, men jeg kan ikke lige nu finde bedre ord).

Du kan da have ret i, at lidelse er en personlig fortolkning, men hvis fortolkningen er fri af både jeg-bevidsthed og modsætninger, så stoler jeg på den - og handler derefter smiler

M.v.h. Arne.



Redigeret af Arne Thomsen (07/07/2009 10:25)
Top Svar Citer
#7220 - 07/07/2009 11:48 Re: EN DANSK MYSTIKER [Re: Arne Thomsen]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej Arne.

Jeg synes du er god til at beskrive dine oplevelser, Arne. smiler

Og jeg synes også at opleve noget i samme retning af det du beskriver. Vi er selvfølgelig begrænset når vi prøver at beskrive det mere eller mindre ubeskrivelige. smiler

Jeg oplever vi faktisk er meget enige langt hen af vejen, Arne.

Vi formulerer det måske blot lidt forskelligt.

"Du kan da have ret i, at lidelse er en personlig fortolkning, men hvis fortolkningen er fri af både jeg-bevidsthed og modsætninger, så stoler jeg på den - og handler derefter"

Indholdet af det du skriver her, er helt i overenstemmelse med min opfattelse og oplevelse. Men for et andet menneske som læser dette, ville det måske overhovedet ikke give nogen mening, og det ville end ikke kunne forstås hverken intellektuelt eller følelsesmæssigt. Når to mennesker har oplevet noget af det samme, og virkelig har integreret denne oplevelse, så virker det også meget letterer at forstå hinanden. smiler

"For mit vedkommende gik det så nemt - ja, faktisk snublede jeg første gang ind i det, da jeg ikke havde flere tårer - stående foran en Kristus-Ikón - og glemte alt om jeg-bevidsthed og modsætninger.
Og i denne tilstand af lykke fødtes min kærlighed (Det lyder mere flot end det er, men jeg kan ikke lige nu finde bedre ord)."

Denne oplevelse du forsøger at beskrive kan jeg godt forbinde mig med. Jeg tror på vi har oplevet det samme. Formen har måske været forskellig, men indholdet tror jeg på har været det samme. engel

Ha en rigtig god dag, Arne.

Kærligst Jan.



Top Svar Citer
Array
Side 1 af 7 1 2 3 4 5 6 7 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Stormen Nelson raser flere steder i Euro..
29/03/2024 00:31
Pavens tætpakkede påskeprogram: Vasker..
28/03/2024 23:53
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
Nyheder fra Religion.dk