Det er altid værd at lægge mærke til mennesker der taler om nuet. Det er pudsigt at de skal gå under betegnelsen mystikere.

Vi er så indhyllede i vores daglige sociale virkelighed at vi nogle gange standser op og siger højt: ’’jeg lever i nuet.’’ Men gør vi det?

Vi har alle oplevet at gå hen ad gaden i vore egne tanker. Pludselig vågner vi op med et sæt og opdager at vi har krydset en farlig gade fyldt med trafik uden at lægge mærke til noget som helst.

Betydningen af denne oplevelse går aldrig op for os. Snart kaster vi os tilbage i livets tummel. Vi kan forundre os over at vores krop fik os over på den anden side af gaden mens vi var helt fordybede i vore egne tanker og derfor helt uopmærksomme.

Men betydningen af oplevelsen er en helt anden.

Hvis vi en dag glemte vores fortravlede liv og satte os ned et tilfældigt sted uden at foretage os noget som helst ville vi opdage hvor svært det er ikke at foretage sig noget som helst.

Konstant tænker vi på noget. Dette at vi tænker på noget er tankens bevægelse.

Men hvis vi bliver ved med ikke at foretage os noget, sker der det at noget andet end tanken tager over. I og med at tanken stilner, bliver vi opmærksomme på verden omkring os. Som tanken stilner tager sanserne over. Vi bliver opmærksomme på det rum vi sidder i (synssansen) og vi hører lydene omkring os (høresansen).

Vi opdager at vi befinder os i et uendeligt rum, vi opdager at livet er virkeligt, at det er lige nu.

Som virkeligheden erstatter tankens bevægelse, opdager vi alle tankers oprindelse, vi ser at alle religioner, filosofier, ideologier blot er tankevirksomhed, men efterhånden som tanken bliver stille forsvinder også erindringen om disse tankesystemer, eftersom denne vores erindrings bevægelse bliver erstattet af opmærksomheden, den direkte opfattelse af alt det som er lige nu.

Som vi går hjem ved vi at vi igen vil forvilde os ind i religionernes og ideologiernes verden, vi mennesker er jo meget følelsesbetonede. Og vel er tanken nødvendig, den skarpe, klare usentimentale tanke, men den er ikke alt.

Men, mens vi kæmper os gennem vores liv ved vi, at der lige ved siden af os er en anden virkelighed.

En virkelighed hvor tanken er stille.

Når tanken bliver stille standser dens bevægelse fra fortiden ind i fremtiden og bliver i stedet erstattet af livets virkelige bevægelse.

Dette er nuet. I al sin foranderlige uforanderlighed er det altid nyt.

Det håber jeg også.

Og jeg håber også at du Arne, bliver ved.

Det er rigtig smukt at se den imødekommenhed du stortset altid udtrykker, Arne.

Mon ikke det er det åbne sind som kan forundre sig over at verden ER? ;)

Hej Arne.

Det var så lidt.

Ja, jeg er også enig i, at den objektive verden er en illusion. Og der er jo også efterhånden stor enighed omkring dette indenfor videnskaben. Den objektive verden er som Einstein sagde, et bevidsthedsmæssigt optisk bedrag.

Men spørgsmålet er jo så hvordan vi kan forholde os til denne illusion, og ikke mindst hvordan vi kan skelne imellem illusion og virkelighed?

Jeg er meget begejstret for den måde Eckhart Tolle beskriver det hele på. Jeg ved ikke om du kender til hans bøger, nuets kraft, stilhedens budskab og en ny jord?

Men ellers ved du jo nok, at jeg finder EKIM´s ikke-dualistiske budskab som værende min øjenåbner.

Og grunden til det er ganske enkelt fordi det er oplevelses-orienteret, og har et helt klart nedskrevet tankesystem. Et system hvis mål kun drejer sig om indre fred.

Jeg tror på det er muligt at få den fulde oplevelse af virkeligheden som den virkelig er. Jeg har haft nogle korte glimt, men der er stadig frygt i mit sind, så den permanente og stabile tilstand må jeg vente lidt på endnu.

Jeg bruger serotonin som brugernavn ,fordi det var i forbindelse med dette begreb jeg havde min første dybe selv-erkendelse, som var ved at slå benene væk under mig.
Jeg var nået til et sted i mit liv hvor jeg bare ønskede at komme til at forstå mig selv, så jeg startede med at undersøge hvordan kroppen fungerede. Jeg begyndte at læse om hvordan hjernen fungerede, og om kroppens anatomi og fysiologi. Mit dybe ønske var at få fred i mit sind, og jeg fandt frem til at dopamin og serotonin var de vigtigste signalstoffer, og at et højt harmonisk niveau af disse, ville kunne frembringe en mere stabil tilstand af indre fred. Så jeg undersøgte hvordan jeg igennem min kost kunne frembringe nogle høje niveauer af disse signalstoffer.

I starten var det meget spændende at undersøge hvordan dette kunne komme til at fungere, men jeg fandt hurtig ud af, at det egentligt ikke hjalp særlig meget. Så begyndte jeg at læse om spiritualitet, og jeg læste at meditation også var med til at skabe balance i disse signalstoffer og højne dem. Jeg prøvede så med meditation, men jeg var egentligt på helt bar bund, og jeg gav hurtig op. Jeg begyndte så at læse en masse bøger om spiritualitet, og jeg begyndte mere og mere at forstå at det var mit sind jeg skulle koncentrerer mig om, og ikke kroppen. I min erkendelse af, at det var mit sind som styrede signalstofferne, havde jeg en oplevelse af ikke at være kroppen, men et uforgængeligt og fuldkomment væsen, ånd.

Og ja, lige siden har jeg så koncentreret mig om at iagttage mine tanker og følelser, og praktisere tilgivelse. Men der er godt nok mange frygtsomme og fordømmende tanker i det ubevidste, og jeg har det stadig med at blive viklet ind i disse tanker, men forskellen fra før til nu er, at jeg rummer det mere og mere, og projicerer mindre og mindre.

Du spørger hvordan træerne har det. Har du prøvet at stå ved et træ, og så blot stilne dit sind fuldstændigt? Når du gør dette, så finder du svaret.

Det er som Jesus siger i EKIM: Den ydre verden er et billede af en indre tilstand.

Håber du har det godt Arne, og ikke mindst nyder det dejlige sommervejr.

Kærligst Jan.

Hej igen Arne.

Det er jo helt okay at have fordomme, for det har vi jo nok alle sammen.

Men det interessante for mig er at undersøge mine fordomme, og erkende årsagen til dem, og så give slip på årsagen. Det er der jeg finder frihed og glæde...

"Tankerne er jo en vigtig del af det dagligdags, men de forstyrrer evnen til at opleve, så god meditation og tankeløs sansning (modsat sanseløs tænkning) må jo være vejen - det er det i hvert fald for mig."

Så går vi måske på den samme vej, Arne.

Og for min skyld behøves du ikke holde din kæft. ;)

Ha en rigtig god dag, Arne.

Kærligst Jan.

Hej Arne.

Det lyder som en smukt oplevelse, Arne.

Det kan også være træerne afspejler noget i dit eget sind.