Hej Serotonin.

Du skriver:

Citat:

Jeg tror faktisk ikke vores oplevelse af verden er så forskellig endda. Som jeg oplever det vi kalder verden og medmennesker, så afhænger min oplevelse meget af min måde at fortolke og dømme på. Lidelse kan fortolkes som et råb på kærlighed, og ja, så fremkalder fortolkningen også kærligheden inde i ens sind, sådan man kan besvare kaldet.

Du skriver også om jeg-bevidstheden (ego'et) og om opstilling af modsætninger (dualitet) som vildledere, hvad jeg er enig i.

For mit vedkommende gik det så nemt - ja, faktisk snublede jeg første gang ind i det, da jeg ikke havde flere tårer - stående foran en Kristus-Ikón - og glemte alt om jeg-bevidsthed og modsætninger.
Og i denne tilstand af lykke fødtes min kærlighed (Det lyder mere flot end det er, men jeg kan ikke lige nu finde bedre ord).

Du kan da have ret i, at lidelse er en personlig fortolkning, men hvis fortolkningen er fri af både jeg-bevidsthed og modsætninger, så stoler jeg på den - og handler derefter

M.v.h. Arne.

Hej Arne.

Jeg synes du er god til at beskrive dine oplevelser, Arne.

Og jeg synes også at opleve noget i samme retning af det du beskriver. Vi er selvfølgelig begrænset når vi prøver at beskrive det mere eller mindre ubeskrivelige.

Jeg oplever vi faktisk er meget enige langt hen af vejen, Arne.

Vi formulerer det måske blot lidt forskelligt.

"Du kan da have ret i, at lidelse er en personlig fortolkning, men hvis fortolkningen er fri af både jeg-bevidsthed og modsætninger, så stoler jeg på den - og handler derefter"

Indholdet af det du skriver her, er helt i overenstemmelse med min opfattelse og oplevelse. Men for et andet menneske som læser dette, ville det måske overhovedet ikke give nogen mening, og det ville end ikke kunne forstås hverken intellektuelt eller følelsesmæssigt. Når to mennesker har oplevet noget af det samme, og virkelig har integreret denne oplevelse, så virker det også meget letterer at forstå hinanden.

"For mit vedkommende gik det så nemt - ja, faktisk snublede jeg første gang ind i det, da jeg ikke havde flere tårer - stående foran en Kristus-Ikón - og glemte alt om jeg-bevidsthed og modsætninger.
Og i denne tilstand af lykke fødtes min kærlighed (Det lyder mere flot end det er, men jeg kan ikke lige nu finde bedre ord)."

Denne oplevelse du forsøger at beskrive kan jeg godt forbinde mig med. Jeg tror på vi har oplevet det samme. Formen har måske været forskellig, men indholdet tror jeg på har været det samme.

Ha en rigtig god dag, Arne.

Kærligst Jan.