''I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud.
Dette var i Begyndelsen hos Gud.
Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til, af det som er.
I det var Liv, og Livet var menneskenes Lys,
Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket fik ikke bugt med det. (Eller Mørket begreb det ikke). '' (Johannes, 1, 1 - 5).
Det mørke, som ikke begreb lyset er det, vi kalder uvidenhed.
Og det ord, som tales om, er ikke et hvilketsomhelst ord.
Det er de ord, som Jesus talte, hans ord og lignelser. Og sådan må vi lære at lytte, ikke kun til Jesu ord men til alle talte ord og skelne mellem om de er sande eller falske.
Vi må lytte til alting også til os selv og derved går sandhedens dør op for os.
''Det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, var ved at komme til verden.
Han var i verden, og verden er blevet til ved ham, og Verden kendte ham ikke.'' (Johannes 1, 9 -10).
Det lys, som oplyser ethvert menneske er forståelsens lys. Det er sandheden, det er klarheden. Som en klog mand engang sagde at man må lære at se det som er, men det som er, er ikke sandheden.
Sandheden er forståelsen af det som er.
Når vi lytter må vi være stille, hvilket betyder at vi må afstå fra vores forudfattede meninger og konklusioner.
Så kan vi høre om noget er falsk. Så kan vi høre om noget er sandt.
Forståelsen af de ord som er sande bliver til lys i vort sind.
Og mens vi lytter vokser forståelsen af ordenes sandhed til et træ hvor himlens fugle tager bolig.
Stilheden, forståelsen, vokser dag efter dag indtil den omfatter alting og ingenting. Mens vi forstår os selv opdager vi at vi også forstår den anden. For den anden er lige som os selv. Kun denne forståelse, kun denne opmærksomhed på det som til enhver tid er, er sandheden.
Derfor er sandheden den opmærksomhed som ikke forstyrres af erindring om det forgangne eller håb om det fremtidige.
Stilheden og det uendelige rum. En uendelig energi som intet andet foretager sig end at være.
Men først og fremmest må vi lære at være stille. Stille.
Og vide at det er Gud.
Det som er.
Svar
Citer
