logo
Side 1 af 12 1 2 3 ... 11 12 >
Nyt svar
Tråd valgmuligheder
#6889 - 22/04/2009 15:19 Sandheden
Anonym
Uregistreret

Gud er ikke et væsen, men ånd.

Gud er over jer og under jer, på jeres venstre side og på jeres højre side, foran jer og bag jer, rundt omkring jer og indeni jer.

Gud er som skoven for vandreren. Vandreren bevæger sig i den, lever af den, ånder den. Men skoven kan være svær at se for bare træer.

Troen på Jesus er ikke, hvad vi ser i dag. Vi ser ikondyrkelse og dogmer, der intet har at gøre med det, som Jesus prædikede og ønskede af os.

Det er dogmerne og ikondyrkelsen, der kritiseres - og med rette. Men troen på Jesus - den egentlige tro - er stadig skjult for de fleste mennesker.

Hunden må væltes af oksens krybbe, for at oksen kan æde. Associationen mellem folkereligionen og Jesus må brydes.
Top Svar Citer
#6896 - 23/04/2009 05:51 Re: Sandheden [Re: Anonym]
Admin Offline

Administrator
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 326
Sted: Solskinsøen
Kære Anonym

Citat:
Det er dogmerne og ikondyrkelsen, der kritiseres - og med rette. Men troen på Jesus - den egentlige tro - er stadig skjult for de fleste mennesker.


Mener du hermed at den egentlige - eller rette tro - er åbenbaret for dig? Og hvordan kan du vide dig sikker på at du er på den rette vej?


_________________________
Venlig hilsen
Admin
Top Svar Citer
#6898 - 23/04/2009 09:02 Re: Sandheden [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
medlem af støtteforeningen
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 1751
Sted: Sydsjælland
Hej Anonym.

Hvad du skriver, minder mig ganske meget om den andalusiske, muslimske filosof, metafysiker og mystiker Ibn al-Arabi fra 1200-tallet (Muslimsk tidsregning: 600-tallet).

Mircea Eliade (De religiøse ideers historie, bind 3) citerer ham for:
Citat:
"-kendskab til de mystiske tilstande kan udelukkende opnås ved erfaring. Den menneskelige forstand kan ikke definere dem, ej heller ved deduktion nå frem til kendskab om dem".

Eliade skriver om ham bl.a.:
Citat:
Grundbegrebet i Ibn al-Arabis metafysik og mystik er al værens enhed, eller rettere enheden af væren og erkendelse. Med andre ord, den fulde udifferentierede virkelighed er Guddommens oprindelige tilstandsform. Drevet af kærlighed og i ønsket om at kende sig selv spalter denne guddommelige virkelighed sig i subjekt (det som erkender) og objekt (det erkendte).
-
Som skabning kan ethvert menneske i sit inderste væsen ikke være andet end Gud,

I øvrigt forstår jeg udmærket din fordømmelse af ikondyrkelse og dogmer - i hvert fald på den måde, at dogmer får religiøsiteten til at dø, samt at ikondyrkelse er en form for dyrkelse af afgudsbilleder (som jo netop var dét Muhammed fordømte).

Jeg kan dog ikke nære mig for at tilføje, at de ortodokse kristne - efter ca 100 års hidsig og til tider voldelig debat for og imod Ikóner i 800-tallet - endte med at se Ikóner, ikke som afgudsbilleder, men som visuelle symbolfyldte inspirationer med retning mod det guddommelige smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (23/04/2009 09:03)
Top Svar Citer
#6900 - 23/04/2009 15:43 Re: Sandheden [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Kære Arentzen og Arne,

Folkereligionen og de kristne lærer mennesker at underkende de bud, som Jesus gav til efterlevelse. I talen om "nåden" er det blevet sagt, at vi mennesker ikke behøver at efterleve budene, fordi at Jesus (ifølge de kristne) "gjorde dette for os". Buddene er af de kristne blevet associeret med farisæerne og lovtrældom. Det er en misforståelse. Det er en farlig løgn.

Jesus gav sine befalinger som en nøgle til hjertet. Kærligheden opleves nemlig ved at give den, ikke ved at kræve den. Gud er kærlighed, og kærlighed er af Gud - den, der elsker meget, skal lære Gud at kende, intimt og for evigt.

Farisæerne holdt ikke Jesu bud, som i kærlighedens ånd er en skærpelse af den lov, der blev givet til dem før ham. Jesus fuldkommede loven i kærlighedens ånd, han vragede den ikke. Hører I, hvordan Jesus revsede farisæerne, som siede myggen fra, men slugte kamelen? De gav tiende af mynte og dild, men de ejede ikke sand barmhjertighed.

Om loven og om fuldkommelsen af den: "De gamle" fik at vide, at de ikke måtte slå ihjel og stjæle, men i kærlighedens ånd må vi end ikke blive vrede uden grund, og vi skal give til dem, af hvem vi ikke forventer at få noget igen. Loven er fuldkommet og flyttet ind i os - ind i vores hjerte og i vores vilje. Her stiller den krav. Her skal den bære frugt.

Den, der gør synden, er syndens træl. Men Kristus gør fri. Kærlighed gør fri og åbner os for Guds visdom. Men for de, som hellere vil leve i ly af mørket, vil lyset føles som en trussel, og lysets bud vil føles som slid og slæb, og som noget der skal undgås. Men gode mennesker vil fryde sig i lyset, og de vil fryde sig over Jesu ord og bud. For gode mennesker vil de være levende vand for hjertet og sjælen.

----------

De kristne hænger sig meget i Paulus, men har ikke forstået ham. I et forsøg på at komme uden om Jesus, som er meget klar i mæglet, går de til Paulus. - Og hans ord fordrejer de.

Jesu bud er ikke lovtrældom. Omskærelse og vaskeregler er en ydre adfærd uden værdi, og dette kan vi godt kalde for lovtrældom. Men en omskærelse af ånd og en renselse af sjælen er derimod, hvad det hele handler om. Sandelig, loven er fuldkommet i kærlighedens og sandhedens ånd. Efterlev den i fryd og livsglæde!

Og hvis vi skal tale om "nåden", så består den i, at et rent menneske blev født til verden, så Guds ord og bud kunne tales til menneskene. Dette er brødet fra oven, som vi skal leve af. Den, der spiser dette brød, skal leve for evigt. Dette brød blev altså sendt til os mennesker på trods af vores ondskab. Dette kan vi kalde for "nåden", hvis vi endelig vil tale om nåde. Og "nåden" tager vi imod - brødet spiser vi af - hvis vi holder fast i ordene og budene og handler på dem, i og fra hjertet.

"Nåden" er derfor ikke en forkastelse af kærlighedens og sandhedens ord og bud. Tværtimod elskede Gud således verden, at han lod et menneske tale dem, om end det skete i erkendelse af, at dette menneske ville blive dræbt for det, fordi verden i sin ondskab ikke kunne tage imod. Kun få vil tage imod, kun dem med ører til at høre - ja, fårene vil høre hans røst. Kærlighed og visdom vil drage dem. For sådan er det: De, som har, til dem skal mere gives, og de skal have overflod.

----------

Derfor: Hvis I insisterer på at kalde det "nåden", så tag imod denne nåde. Forkast den ikke. Tag imod de ord og bud, som blev talt som en nøgle til jeres hjertes dybder. Hvis I forkaster dem, så forkaster I Ham, som på trods af jeres ondskab gav jer dem til efterlevelse, for at I kan finde kærligheden, og i den sandheden.

Kærligheden og sandheden er ét, og den sjæl, der søger og finder, vil også være ét med denne ånd. Sandheden er derfor ét med denne person, og der kan ingen tvivl eksistere. For der er intet skel mellem den erkendende og det erkendte. Der er ingen antagelser, der blindt skal accepteres. Der er total forening med den evige umanifesterede skaber af det manifesterede skabte. Hvis I sukker efter retfærdighed og barmhjertighed og sandhed, vil I finde kilden. Find kilden! Lyt til Jesus! Giver han genklang i dybet af jeres sjæl fra evighed til evighed? Salig er den, der er, før han blev til. For den, som er, han var og vil være til.

Dyk ind i kærligheden, ind i hjertet, ind i det indre. Og find den ypperste virkelighed dér. Hold fast i Jesu ord og bud. Det er kærlighed, det er sandhed, og det fører jer hele vejen ind.
Top Svar Citer
#6901 - 23/04/2009 17:58 Re: Sandheden [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
medlem af støtteforeningen
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 1751
Sted: Sydsjælland
Hej Anonym.

Jeg tvivler ikke på, at du mener det godt, men du stiller dig op, som om du var en autoritet.

Hvor er din ydmyghed?

For mig mister du troværdighed.

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#6902 - 23/04/2009 23:33 Re: Sandheden [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Ydmyghed er ikke at gå på kompromis med, at det, der virkelig tæller, er kærlighed.

Hvis mit vidnesbyrd er, at Jesus' ord, som vidner om uselviskheden, er ånd og liv, hvorledes kan dette så være mangel på ydmyghed? Ville det ikke snarere være mangel på ydmyghed at bekende sig til selviskheden?

Sandelig, jeg skammer mig ikke over at sige, at Jesus er sandheden, vejen og livet, og at hans ord er ånd og liv. Jeg skammer mig ikke over at sige, at Gud er kærlighed. Hvis nogen føler sig forarget over dette, er det rimeligt at spørge, hvad de da selv mener! Lad dem endelig tale og bekende sig.

Jeg påstår ikke at være perfekt. Men jeg påstår, at kærlighed er vejen til livet. Er det en så slem påstand, at den, der kommer med den, skal kaldes selvhævdende?

Jeg vidner om Jesus Kristus og siger: Drik af hans ord! Hvis vidnesbyrdet skal nå rundt om jorden - og det skal det - så er det heldigt at vi har denne teknologi, som gør det muligt at kommunikere på kryds og tværs af tid og rum. Dette redskab må bruges i Guds navn. Når noget bruges til gavn for andre, bør brugeren ikke kaldes en hykler. Men hvad der virkelig kan tælle som overflod i ens beholdning, bør gives væk til de, som er i nød. Eller endnu bedre: Det bør ikke tilstræbes i første omgang.
Top Svar Citer
#6909 - 25/04/2009 00:53 Re: Sandheden [Re: Anonym]
Anonym
Uregistreret

Mennesker, der tørster efter retfærdighed, barmhjertighed og sandhed skal komme til Jesus og drikke. Hans ord virker som frø, der spirer og sætter frugt i gode hjerter.

Jesus prædiker om uselviskheden og kærligheden, som er af Gud.
Top Svar Citer
#6911 - 25/04/2009 09:24 Re: Sandheden [Re: Anonym]
treram Online   content
medlem af støtteforeningen
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1031
Sted: Sverige/ Thailand
Ja frø af utøj er føget over hegnet og har sået splid i unge sind, tidsel og bjørneklo er som guds "kærlighed" svære at bekæmpe for et svagt og sygeligt sind.

Frø af disse skal bekæmpes med et åbent sind og en klar hjerne, for at jage mørkemanden på flugt.

Brug du heller din kærlighed på noget levende end noget ikke eksisterende, det får du et bedre liv med.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#6912 - 25/04/2009 09:54 Re: Sandheden [Re: treram]
Anonym
Uregistreret

Kære Treram,

Harmes du over folkereligionen, eller harmes du over de ord, som i NT tilskrives Jesus?

Folkereligionen, kirken og præsterne påstår at repræsentere Jesus her på jorden, men gør det ikke. De har forvansket den oprindelige mening, og kærlighedens ord og bud har de erstattet med dogmer, som er meningsløse og absolut intet godt har gjort for menneskeheden.

Når jeg stiller dig spørgsmålet, om du harmes over folkereligionen, eller om du harmes over de ord, som tilskrives Jesus i NT, så er det for at skille de to ting ad. De har alt for længe været associeret med hinanden og har fået folk som dig til at spotte alt, hvori ordene "Gud" og "Jesus" nævnes.
Top Svar Citer
#6914 - 25/04/2009 17:30 Re: Sandheden [Re: Anonym]
Anonym
Uregistreret

...sådan har det religiøse vanvid forledt folkene til spot mod Gud...

...sådan dyrker de religiøse deres verdslige begær under påskud af at gøre Guds vilje...

...sådan har Sandheden været skjult i mange århundreder...

Men Sandheden er Guds magt - og den vil til sidst sejre!
Top Svar Citer
Side 1 af 12 1 2 3 ... 11 12 >



Nyeste indlæg
Den Evige Filosofi
af treram
24/05/2012 14:53
Gud er årsagen til Breiviks morderiske handlinger.
af treram
24/05/2012 14:49
Confessions of the West
af treram
24/05/2012 14:24
Konfirmationsalderen
af Zenia
19/05/2012 13:32
Historien om syndfloden
af Simon
17/05/2012 21:59
Søg på Google
Tilpasset søgning
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 4 gæster og 12 søgemaskiner online.
Key: Admin Global Mod Mod
(visninger)Populære tråde
Spirituel omsorg 199530
Et andet syn 159644
Jesu ord 115975
MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR 55533
Jesu bud 46170