Nedenstående indlæg er en kommentar som jeg har fået afvist ovre på Rune Engelbreth Larsens Blog (debattråd: "Khaders bekymring for Politikens Bermuda trekant". Link:
http://blog.politiken.dk/engelbreth/) på Politikens Debatforum, selv om der ellers er tale om et svar til en af Politikens faste debattører ved navn Peter Kocsis.
Derfor vælger jeg den nødløsning at bringe mit svar til Kocsis her, samt naturligvis at gøre ham opmærksom på det:
=============================================================
Til Kocsis:
Først m.h.t. Jesus versus Muhammed:
Hvis du har læst Det Nye Testamente, så ved du, at Jesus efter hans dåb i Jordanfloden fastede ude i ørkenen i fyrretyve dage.
Mens han var derude, blev han af Satan ledt op på et højt bjerg, og fik vist alverdens riger og lande, som Satan ville give ham magt over, hvis Jesus ville kaste sig ned og tilbede Satan.
Jesus afviste tilbudet, for - som Jesus gang på gang understreger: "Mit Rige er ikke af denne verden".
Når Jesus taler om, at han ikke er kommet for at bringe fred; men sværd, er det en advarsel til hans tilhængere om de forfølgelser, som DE vil blive udsat for, og som Jesus selv blev det første offer for (og Stefanus, som blev stenet, blev det andet). Der er ikke tale om en bemyndigelse til de første kristne til at gå ud og "slå ihjel i Jesu navn".
Det kan vi både læse ud af teksten, samt udlede af den kendsgerning, at de første kristne ikke - sådan som mange andre religiøst/politisk motiverede smågrupper i samtiden, som f.eks. zeloterne - kæmpede med våben i hånd; men tværtimod i tusindevis blev martyrer for deres sag UDEN at de gjorde forsøg på at modsætte sig deres forfølgere med våbenmagt.
Jeg gad nok vide, hvor du har gået i skole, Kocsis, siden du ikke ved dette...!?
-----------------------------------------------
Helt omvendt med Muhammed: Hans Rige var i allerhøjeste grad af denne verden, og han vandt sig det med våben i hånd, således som det da også så tydeligt (hvis man altså ikke har selvvalgte skyklapper på) fremgår af det Saudi-Arabiske flag.
Betegnende nok er en "martyr" i kristen forståelse et menneske, der bliver slået ihjel for sin tro; hvorimod det inden for islam er et menneske, der SLÅR IHJEL, og i krig bliver slået ihjel, for sin tro.
Hvad angår krig og vold ved du vel, at Muhammed var både hærfører, dommer og bøddel...!
Som hadith-samleren Bukhari, som levede i begyndelsen af 800-tallet, og er en højt anerkendt autoritet inden for sunni-islam, siger det i hadith nr. 220, bind 4, bog 52:
"Allahs Apostle said: I have been made victorious with terror".
(Hvis du ikke ved hvad "hadith" er, så slå det op...).
-----------------------------------------------
AT Muhammed og de første fire "retledte" kaliffer: Abu Bakr, Omar, Osman og Ali, førte krig ustandseligt, er en historiek kendsgerning: Islam er FØDT i våbenlarm, den er fra sin oprindelse en krigerreligion, der lover sejr og belønning til dem, der kæmper for Allahs sag. Enten i dettte liv, eller i det næste.
Tag f.eks. koran 9.111, som helliggør krigen for Allahs sag:
"Gud har købt de troendes liv og ejendom af dem mod, at de vil få Haven. De skal kæmpe for Guds sag, dræbe og selv blive dræbt - som et sandfærdigt løfte, der påhviler Ham, i Toraen, Evangeliet og Koranen. Hvem er vel mere tro mod sit løfte end Gud? Så glæd jer over den handel, som I har sluttet! Det er den vældige sejr."
(Efter Ellen Wullfs koranoversættelse).
Dette er KRIGERENS ÆRESkodeks: "Dræbe eller blive dræbt" i en højere sags tjeneste.
Koranteksten hævder, at dette løfte om "Haven" (som er Paradiset) for at "dræbe eller blive dræbt" for Guds sag er et løfte, som også findes i Evangeliet.
Men det er IKKE rigtigt: INETESTEDS i Evangeliet gives der noget løfte om at få "Haven" hvis man dræber for Guds sag.
Altså en åbenlys FEJL i koranen, med mindre altså du, Kocsis, kan vise mig et skriftsted fra Evangelierne, hvor der klart og tydeligt opfordres til at slå ihjel for Guds sag...!?
(Dette er et argument for koranens tidsbundethed og fejlbarlighed - nu opfordrer jeg så DIG til at komme med dine modargumenter).
Selv ikke den frommeste muslim kan benægte, at islams hære på mindre end 70 år efter Muhammeds død erobrede et ENORMT landområde strækkende sig fra Indusfloden i Øst, til Atlanterhavet i Vest...
(I året 711 angreb og erobrede muslimerne sågar Spanien, og fortsatte ufortrødent op over Pyrnæerne ind i Gallien, hvor de dog i 732 blev afgørende slået af frankerne under Karl Martel).
Det siger sig selv, at når man erobrer SÅ kæmpemæssige landområder - og når man sågar angriber Frankerriget, hvis indbyggere aldrig havde hørt om Muhammed eller araberne - ja, så fører man selvfølgelig ANGREBSKRIG...
DET HAR MANGE ANDRE GANSKE VIST OGSÅ GJORT: F.eks. Alexander den Store, Hannibal, Cæsar, Kejser Augustus, Kejser Claudius o.s.v, o.s.v., men muslimerne gjorde det altså OGSÅ!
Og i modsætning til de nævnte erobrere hævdede muslimerne at handle på Guds vegne, ud fra "Gud med os"-devisen...
Og i modsætning til Alexander den Store og Cæsar er hærføreren Muhammed den dag i dag et forbillede for over en milliard mennesker rundt omkring på kloden.
Kom ikke at sige, at islam kun tillader forsvarskrige...
I så fald var islams tidligste historie i EKSPANSIONSTIDEN jo én stor fejltagelse.......og dét anses denne "guldalder" bestemt IKKE for at have været i islamisk historieskrivning og selvforståelse...!
Hvad angår "jihad" så findes der ifølge den islamiske teologi TO former for jihad:
1) "Den store jihad", som er den åndelige stræben efter at nærme sig Allah gennem et Gudshengivent og rent liv. (Det er den betydning af ordet, som du henviser til, og den eneste du synes at kende).
2) "Den lille jihad", som er kampen for islam med våben i hånd.
-----------------------------------------------
Kocsis: Nu har jeg forsøgt at svare dig.
Forsøg du så til gengæld også at besvare mine to enkle og letfattelige spørgsmål:
1) Hvordan kan tilhængerne af en religion, som angiveligt kun tillader at føre "forsvarskrig", ende med at erobre den halve verden i løbet af mindre end 70 år, hvis ikke det er fordi, at deres definition af "forsvarskrig" svarer til, hvad vi ikke-muslimer forstår ved angrebskrig...?
Forklar, kloge Kocsis, FORKLAR...!?
2) Hvis begrebet "jihad" udelukkende har en åndelig og ikke-voldelig betydning, hvordan forklarer du så, at så mange islamiske væbnede grupper påkalder sig "jihad" når de udfører deres bombeattentater (som oftest går ud over uheldige med-muslimer) eller ligefrem lader "jihad" indgå i deres navn? (Som den palæstinensiske partisangruppe "Islamisk Jihad", der kæmper imod Israel).
Venlig hilsen Henrik Ilskov-Jensen
Svar
Citer